Sygdomme og tilstande, hvor immunsuppression er indiceret enten som monoterapi eller (oftere) i kombination med andre stoffer (typisk kortikosteroider).
Azathioprin bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i immunsygdomme og deres behandling.
Doseringsforslag
Transplantation
Voksne og børn. Individuelt. Sædvanligvis 1-5 mg/kg legemsvægt/dag under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal.
Multipel sklerose
Voksne. Sædvanligvis 2-3 mg/kg legemsvægt/dag. Der kan gå mere end 1 år, før der ses en effekt af behandlingen, og mindst 2 år, inden sygdommen reelt kommer under kontrol.
Myasthenia gravis
Voksne. Sædvanligvis 2-3 mg/kg legemsvægt/dag. Effekten ses normalt tidligst 2-6 måneder efter behandlingsstart. Gives i kombination med glukokortikosteroider ved behandlingsstart, fordi virkningen indtræder langsomt. Glukokortikoid-dosen kan reduceres gradvist over flere måneder. Behandling bør fortsættes i mindst 2-3 år.
Kronisk aktiv hepatitis (autoimmun hepatitis)
Voksne og børn. 1-2 mg/kg legemsvægt dgl.
Andre tilstande
Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/dag. Justeres efter klinisk respons (der kan være fraværende i flere uger eller måneder) og hæmatologisk tolerance.
Hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme bør en behandlingsvarighed på mindst 12 måneder dog overvejes, idet et behandlingsrespons typisk først kan konstateres klinisk efter 3-4 måneder.
Bemærk:
Hos ældre anbefales, at dosis ligger i den lavere ende af normaldoseringen.
Børn, der vurderes at være overvægtige, kan have brug for doser i den højere ende af dosisintervallet.
Seponering
Ophør med behandlingen bør altid ske som en gradvis nedtrapning under nøje monitorering.
Samtidig behandling med febuxostat, se Interaktioner.
Forsigtighedsregler
Blodbilledet kontrolleres hver uge de første 4 uger og derefter hver 4. måned, uanset dosis.
Dosisreduktion ved knoglemarvsinsufficiens relateret til behandling.
Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), som er forårsaget af JC-virus, er blevet rapporteret hos patienter, der får azathioprin i kombination med andre immunsupprimerende midler. Immunsupprimerende behandling skal afbrydes ved de første objektive fund eller symptomer på PML, og tilstanden bør straks evalueres efter gældende guidelines.
Øget risiko for reaktivering af HBV-infektion hos patienter med dokumenteret hepatitis B i anamnesen.
Genetiske genvarianter kan medføre risiko for azathioprin-toksicitet og dosisjustering kan blive nødvendig (fx thiopurin-S-methyltransferase (TPMT)-insufficiens eller arveligt betinget muteret NUDT15-gen).
Af begrænsede data fremgår det, at azathioprin ikke er effektivt hos patienter med arvelig mangel på hypoxanthin-guanin-fosforibosyltransferase (Lesch-Nyhans syndrom). Derfor bør azathioprin ikke anvendes hos disse patienter.
Anæstesiologer skal være opmærksomme, hvis patienten får azathioprin inden en operation, se interaktioner.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Knoglemarvsdepression, Leukopeni
Infektioner
Almindelige (1-10 %)
Trombocytopeni
Kvalme, Opkastning
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Anæmi
Pancreatitis, Steatoré
Kolestase*, Leverpåvirkning(inkl. non-cirrotisk portal hypertension og portosinusoid vaskulær sygdom)***
Xanthinoxidasen er ansvarlig for hovedparten af den metaboliske inaktivering af 6-mercaptopurin:
Samtidig behandling med febuxostat kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og kombinationen bør undgås. Er dette ikke muligt, bør dosis af azathioprin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis.
Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af azathioprin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis. Der er indberettet dødelige tilfælde hos patienter i samtidig behandling med azathioprin og allopurinol.
Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler.
Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon.
Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon.
Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression.
Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit.
Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin.
Der foreligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det anbefales derfor at benytte anden eller supplerende antikonception.
Hvis azathioprin kombineres med andre immunosuppressiva, fx ciclosporin, tacrolimus eller methotrexat, må den større risiko for udtalt immunsuppression tages i betragtning. Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig som følge af samtidig indtagelse af azathioprin og ACE-hæmmere.
Vacciner med levende virus eller bakterier skal undgås under behandlingen og i mindst 3 måneder efter seponering.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for mere end 3.000 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, men også i betydeligt omfang fra patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle datasæt ikke muligt at adskille specifik lægemiddeleksponering og outcome specielt for ciclosporin, tacrolimus og azathioprin. Der er overordnet ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Der synes overordnet at være en mindre overhyppighed af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Confounding by indication er utvivlsomt et bias, som påvirker disse observationer.
3711427742784279428042814285428642874288Fertile kvinder og mænd
Kvinder bør anvende sikker kontraception under og i 6 måneder efter behandlingsophør.
Mænd bør anvende sikker kontraception under og i 3 måneder efter behandlingsophør.
Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Azathioprin er et potent immunmodulerende lægemiddel, som kun i beskedent omfang udskilles i modermælken - den relative vægtjusterede dosis er under 1 %.
Der er omkring 500 (omend metodologisk meget heterogene) beskrevne observationer af ammede børn ved forskellige doser af azathioprin til moderen.
Overordnet set er der relativt få observationer iblandt disse, som tyder på påvirkninger af det ammede barn, og der synes ikke beskrevet alvorlige bivirkninger.
I nogle serier er der dog beskrevet påvirket blodbillede hos det ammede barn uden kliniske symptomer. Nogle har rapporteret en overhyppighed af infektioner, men disse data er mindre egnede til at vurdere kausalitet.
Såfremt man beslutter at behandle med azathioprin under amning, bør man have øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt infektioner.