Rapportering af utilsigtede hændelser
Formålet med at rapportere utilsigtede hændelser er at skabe systematisk opmærksomhed og læring om de fejl, der kan undgås og derved forebygge, at de sker igen.
Hvad er en utilsigtet hændelse (UTH)?
Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler.
Her finder du link til Sundhedsloven kap. 61 (kilde)
Sundhedspersoner
Alle sundhedspersoner og de, der handler på vegne af en sundhedsperson, er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser jf. sundhedsloven.
Rapporteringspligtige personer skal rapportere de utilsigtede hændelser, som de observerer i forbindelse med, at hændelsen finder sted, herunder både de hændelser, som de selv er impliceret i, og de hændelser, som de observerer hos andre.
Rapporteringspligten omfatter også de hændelser, som de efterfølgende bliver opmærksomme på i forbindelse med udøvelsen af deres faglige gerning.
Her finder du link til Styrelsen for Patientsikkerhed og eksempler på utilsigtede hændelser
Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD)
Patienter og pårørende
Patienter og pårørende har også mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).
Her finder du link til Styrelsen for Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser
Indholdsansvarlig: Team Patientsikkerhed, Kvalitet og Forskning, Regionshuset.
Indhold leveret af:
7100 Vejle