Behandling med Hydrozid - maj 2023
UTH læringsartikel
Hændelsesbeskrivelse
En kvinde henvender sig til egen læge med henblik på at få fjernet en knop på henholdsvis højre håndled og højre underarm. Lægen anbefaler, at knopperne behandles med Hydrozid. Behandlingen udføres, men Hydrozidvæsken rammer også uden for behandlingsområdet. Det medfører, at kvinden får dybe 2. gradsforfrysninger på store områder på håndled og underarm.
Læring
Sikre korrekt oplæring og kendskab til Hydrozid inden behandlingen udføres. Derudover skal det sikres, at der holdes så kort afstand til behandlingsområdet som muligt for at undgå at beskadige det omkringliggende hudområde. Når der anvendes skabelon, skal man være opmærksom på, at spray kan kondensere og løbe på skabelonen og dryppe ned på huden.