PraksisNyt - maj - 2023
Nyt fra Datakonsulenterne: Gå gerne i gang med MitID Erhverv
Vi anbefaler nu, at I går i gang med oprettelse af MitID Erhverv, men VENT med at slette jeres NemID Medarbejdersignaturer!
De to typer digitale signaturer kører parallelt indtil den 30. juni 2023.
Jeres systemhus vil informere jer om brugen af MitID Erhverv i jeres lægesystem, når de er klar til overgangen.
Her finder du link til sundhed.dk og datakonsulenternes vejledning om overgangen til MitID Erhverv
I er, som altid, også velkomne til at kontakte os datakonsulenter for yderligere information.
Her finder du link til sundhed.dk, hvor du kan kontakte datakonsulenterne
Kræftudredning: Henvisning af ”Gruppe-3” patienter
Brug forløbsbeskrivelse for patienter med vage symptomer, hvor alvorlig sygdom ikke kan udelukkes
I sommeren 2022 udkom forløbebeskrivelse for patienter med vage symptomer, (såkaldt gruppe 3 patienter), hvor det ikke helt kan udelukkes, at der kan være tale om en alvorlig sygdom (low risk but not no risk).
Der kan, vha. forløbsbeskrivelsen, igangsættes egen udredning via parakliniske undersøgelser, herunder billeddiagnostik.
Det er tale om symptomer, som ikke giver anledning til at henvise ind i et MAS-forløb eller til et organspecifikt pakkeforløb.
Ved spørgsmål, kontakt koordinator for ”Jo før jo bedre” Merete Willemoes Nielsen på telefonnummer 29 20 11 98 eller mail mwni@rsyd.dk.
Her finder du link til sundhed.dk og forløbsbeskrivelsen ”Billeddiagnostik hos patienter med vage symptomer, hvor alvorlig sygdom ikke kan udelukkes, Gruppe 3”
Nye kolesterolsvar – læs her hvad og hvorfor
”Kolesterol non-HDL;P” tilføjes beregnet automatisk fra den 20. marts 2023, når der rekvireres lipid-status.
Rekvisition af ”Kolesterol+Triglycerid gruppe;Pt” udløser således analyserne:
- Kolesterol;P
- Kolesterol non-HDL;P
- Kolesterol HDL;P
- Kolesterol LDL;P (beregnet eller målt)
- Triglycerid;P.
Invitation til workshop om samskabelse i almen praksis mellem patienter og sundhedsprofessionelle den 11. september 2023
Hvordan får vi inddraget patienternes viden?
Dette er spørgsmålet i en innovativ workshop om samskabelse i almen praksis mellem patienter og sundhedsprofessionelle, hvor DIN viden er vigtig.
- Hvornår: Den 11. september 2023 kl. 15.00-20.00
- Hvor: Kokholm 3 B, 6000 Kolding
- Hvem bliver inviteret: Praktiserende læger, ansatte og patienter fra almen praksis
- Hvem inviterer: SydKiP, Steno Diabetes Center, Odense og almen praksis i Region Syddanmark
- Aflønning: Praktiserende læger og personale aflønnes efter gældende regler
- Tilmeldingsfrist og kontakt: Den 5. juni 2023 på mail: inger.u.j@dadlnet.dk
Bedste kollegiale hilsner fra Inger Uldall Juhl, praktiserende læge, Kolding.
Kursus i tværfaglig smertebehandling for sygeplejersker i almen praksis den 16. november 2023
Få hjælp til patienter med kroniske smerter – i almen praksis
Formålet er at give indblik i den moderne smerteforståelse, præsentere anbefalede behandlingsmetoder i Smertecentre og give vejledning til arbejdet med kroniske smerter i almen praksis.
Kurset afholdes på Hotel Knudsens Gaard i Odense, og udbydes af Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital.
Underviserne er Laila Bendix, reservelæge, Ph.D. og Torill Hansen, smertesygeplejerske.
Pris pr. deltager er 950 kr., prisen er inkl. forplejning men ekskl. moms.
Her finder du link til Plan2learn, hvor du kan tilmelde dig kurset
Tilmeldingsfristen er den 16. oktober 2023.
Ved spørgsmål kontakt Karina Berg på: karina.berg@rsyd.dk
Nyt fra Lægemiddelteamet
Reduceret egenbetaling for borgere med de højeste medicinudgifter resten af 2023
Fra den 3. april 2023, er grænsen for 100 % medicintilskud ændret. Den ændrede tilskudsgrænse vil gælde for resten af 2023.
Med tiltaget om reduceret egenbetaling for borgere med de højeste medicinudgifter nedsættes den maksimale egenbetaling fra 4.435 kr. til 3.075 kr. Dette indebærer, at egenbetalingen for borgere med de højeste medicinudgifter reduceres med op til ca. 1.360 kr.
Det forventes, at de ændrede tilskudsgrænser vil påvirke ca. 2.200 børn og ca. 200.000 voksne. Cirka to tredjedele af den berørte gruppe af voksne vil være førtids- og folkepensionister. Den resterende gruppe vil i væsentlig grad bestå af øvrige kronikere – i denne gruppe kan det forventes, at en vis andel er på fx sygedagpenge eller kontanthjælp.
Satserne for de nye medicintilskudsgrænser kan ses hos Lægemiddelstyrelsen.
Her finder du link til Lægemiddelstyrelsen og medicintilskudssatser
Nyt fra Psykiatriens medicinrådgivning
Benzodiazepiner - nedtrapning og omlægning
Psykiatriens Medicinrådgivning kan bistå med at lave omlægnings- og nedtrapningsskemaer ved benzodiazepinbehandling, både generelt, men også i fx restordresituationer.
Du kan læse generelle tips til omlægning og nedtrapning i artiklen.
Ved henvendelse udarbejder vi dog også omlægnings- og nedtrapningsskemaer, som inddrager individuelle hensyn.
Brug sundhed.dk: Lægehåndbogen
De kommende måneder vil vi give information om sundhed.dks mange funktioner, som kan hjælpe dig i din hverdag i praksis. Vi starter med den kommende Praksisdag Syd fredag den 12. maj 2023 hvor du kan møde repræsentanter fra sundhed.dk. Tag endelig fat i os for en snak om sundhed.dk.
Et af sundhed.dks hjørnesten er lægehåndbogen, som giver praktiserende læge og praksispersonale nem og hurtig adgang til den viden, der er brug for før, under og efter konsultationen.
Den indeholder ca. 2.500 sygdomsartikler og har, sammen med Patienthåndbogen, over 2.000 illustrationer i form af medicinske tegninger, røntgenbilleder, fotos, animationer og videoer.
Lægehåndbogen indeholder også artikler for klinikpersonale, der kan give støtte til håndtering af forskellige problemstillinger, ved konsultation, i telefonen og i planlægningen af arbejdet i praksis.
Alle artikler er skrevet af læger eller specialister inden for det enkelte fagområde.
Her finder du link til sundhed.dk og Lægehåndbogen
Herunder finder du video fra sundhed.dk om Læge- og Patienthåndbogen:
Søg på sundhed.dk fra dit lægepraksissystem (tidligere Linkportalen)
Fra dit lægesystem kan du foretage en målrettet søgning på sundhed.dk via ICPC-kode
Søgningen giver dig relevant information til din konsultation med patienten om fx: Sundhedstilbud, Lægehåndbogen, Lægemiddelanbefalinger, Patientforløb
Førhen hed denne søgefunktion ”Linkportalen”.
Her finder du link til sundhed.dk og funktionen ”Søg på sundhed.dk fra lægepraksissystemet”
Husk, der er filtre for henholdsvis:
- Alle informationer
- Alle regioner
- Alle kommuner.
Lægepraksissystemerne har en genvej til ”Søg på sundhed.dk fra lægepraksissystemet”:
Forløbsbeskrivelser og kræftpakker
I 2022 og 2023 er der fokus på opdatering af forløbsbeskrivelser på sundhed.dk. Opdateringen af de første forløbsbeskrivelser startede den 2. maj 2022, og resten af forløbsbeskrivelserne bliver opdaterede løbende hen over året.
Du vil i PraksisNyt kunne følge med i, hvornår de forskellige forløbsbeskrivelser er færdigopdaterede.
Følgende forløbsbeskrivelser er opdaterede:
- Allergiudredning for børn
- Hjertesvigt
- Columnafraktur, lavenergi – thoracalis/lumbalis – perkutan vertebroplastik
- MRSA methicillin resistente stafylokokker
- Hjerteklapopererede patienter – det postoperative forløb
- Henvisning af patienter til fjernelse af overskyende hud
- Interstitielle lungesygdomme, udredning i almen praksis og anbefalinger for videre henvisning.
Her finder du link til sundhed.dk og de opdaterede forløbsbeskrivelser
Nyt fra Forskningsenheden
Det åndelige er vigtigt for danskerne
- 26.000 spørgeskemabesvarelser fra en tilfældigt udvalgt del af den voksne danske befolkning, viser, at 81.9% udtrykker et eksistentielt eller åndeligt behov inden for en måned.
- Hyppigst er behov for at finde indre fred (fx at fordybe sig i naturens skønhed), samt at gøre godt for andre (fx give livserfaring videre). Men også eksistentielle (fx at finde mening i sygdom eller lidelse) og religiøse behov (fx at vende sig mod en højere magt f.eks. Gud, Allah, Universet el.lign.) er almindelige.
- Da vi fra anden forskning ved, at disse behov kan stige i. f. m. sygdom og kriser, kan det være relevant at spørge ind til disse emner i mødet med patienter. Det kan i bund og grund potentielt være relevant for alle patienter, men især hos patienter med fx kræft, kroniske lidelser, eller andre alvorlige tilstande. Et eksempel på hvordan man kan åbne for en sådan samtale kunne være: ”Hvad er det vigtigste for dig lige nu?” efterfulgt af ”Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?”
Her finder du link til artiklen
Månedens UTH: Behandling med Hydrozid
Her finder du link til sundhed.dk og maj måneds UTH
Vil du vide mere om Patientsikkerhed (UTH)
Følg Region Syddanmarks kvalitetsenhed ”SydKIP” på Facebook og Linkedin
SydKIP er Region Syddanmarks kvalitetsenhed, hvis opgave er at understøtte kvalitet og efteruddannelse i hele praksissektoren.
Du kan løbende se nyheder om kvalitet og efteruddannelse i almenpraksis på Facebook og Linkedin.