Idékatalog: Hvordan kan samarbejdet mellem praktiserende læger og sygehus forbedres?
Ud fra kortlægningen af sygehusenes støtte til almen praksis i Region Syddanmark er der udarbejdet et idékatalog med henblik på styrkelse af samarbejdet mellem den praktiserende læge og sygehuslægen.
Hvordan kan samarbejdet mellem praktiserende læger og sygehus forbedres? Idékatalog fra workshoppen til handlinger
På baggrund af kortlægningen af sygehusenes støtte til almen praksis i Region Syddanmark er der udarbejdet et idékatalog, som omsætter rapportens data og ord til konkrete anbefalinger og forslag til forbedringer, der kan styrke samarbejdet mellem den praktiserende læge og sygehuslægen.
Regionsrådet igangsatte i 2019 en kortlægning af, hvordan sygehusene støtter de praktiserende læger med tilbud om diagnostiske tilbud og specialistrådgivning.
Samtidig spurgte vi de praktiserende læger om, hvordan de vurderer samarbejdet med sygehusene i Region Syddanmark.
Det er der kommet en rapport ud af.
Her finder du link til rapport om kortlægning af sygehusenes understøttelse til almen praksis
Den 9. december 2021 blev der med en workshop givet det formelle startskud til opfølgning på rapporten.
Her var PLO-Syd, sygehusenes ledelser, udvalgte sygehuslæger og repræsentation fra praksiskonsulentordningerne samlet for sammen at sætte ord på, hvordan vi kan omsætte rapportens data og ord til konkrete anbefalinger og forslag til forbedringer, der kan styrke samarbejdet mellem den praktiserende læge og sygehuslægen om gode patientforløb.
Vi har i dette idékatalog samlet workshoppens gode ideer, løsninger og anbefalinger.
Vi håber, at kataloget vil bidrag til det lokale arbejde med at udvikle samarbejdet og dets redskaber.
Emner drøftet på workshoppen
- Specialistrådgivning
- Brug af virtuelle møder
- Korrespondance
- Henvisninger
- Diagnostiske tilbud og subakutte tider
- Epikrise
- Hvordan skaber vi de bedste rammer omkring det gode patientforløb?
- Praksiskonsulentordningen – hvad skal vi med den?
For hver session er der oplistet inspiration og gode idéer, der blev drøftet på workshoppen.
Her finder du pdf-fil med idékataloget.
God læse- og arbejdslyst!