Patienter med psykiske problemer i vores praksis
Brugen af samtaleterapi, beroligende medicin og tværsektorielle tilbud.
Til drøftelse i klyngen
- Hvordan og hvor meget bruger vi lokalaftalerne for samtaleterapi og kriseterapi?
- Hvor meget benzodiazepin udskriver vi?
- Hvad kan vores kommune hjælpe med i forhold til patienter med psykiske problemer?
- Hvordan samarbejder vi bedst med psykiatrien i vores område?
Formål
- At få bedre overblik over, hvorledes vi hjælper patienter med psykiske problemer i vores praksis
- At få indblik i, hvordan vi kan forbedre samarbejdet med kommune og/eller sygehus
- At dele erfaringer om, hvordan vi har organiseret arbejdet med patienter med psykiske problemer i praksis.
Data og mødeforberedelse
Klyngen kan via regionen få tilsendt data på brug af ydelser for samtaleterapi (lokalaftalerne 4610 og 4609 samt den landsdækkende 6101). Bemærk at der er 30 dages leveringstid på data.
Klyngen kan også få hjælp til at komme i kontakt med psykiatrisygehuset i jeres område.
Forslag til program på 2 timer (tilpasses klyngens behov)
- Præsentation af emne og datasæt (5 min.)
- Grupper: hvordan håndterer du patienter med psykiske problemer i din praksis? (10 min.)
- Præsentation af klyngens data (10 min.)
- Kommunens eller sygehusets tilbud, fx kursustilbud og psykiatriens specialistrådgivning (10 min.)
- Grupper: drøftelse af årsager til variation (10 min.)
- Pause
- Se på egne data (5 min.)
- I egen praksis: hvad vil vi evt. ændre? (20 min.)
- Grupper: erfaringsudveksling (15 min.)
- Plenum: hvad har vi iværksat til næste gang, og hvordan følger vi op? (15 min.)
- Evaluering og afrunding.
SydKIPs konsulenter tilbyder hjælp til at forberede og gennemføre klyngemødet med udgangspunkt i ovenstående program.
Undervisere
Kvalitetskonsulenter: Palle Mark Christensen og Marianne Rosendal.
Der er mulighed for deltagelse af psykiatriens Medicinrådgivning.
Psykiater og/eller kommunal repræsentant afhængig af klyngens valg.
Opfølgning
SydKIPs konsulenter tilbyder opfølgning både i de enkelte praksis og i klyngen i form af:
- Hjælp til at skabe forandring i praksis ud fra praksis’ egne mål efter klyngemødet (virtuelt eller ved besøg i praksis)
- Erfaringsudveksling i klyngen baseret på nyt dataudtræk efter 3-12 mdr.
Kontakt
Anne Ulsø, specialkonsulent, mail Anne.Ulso@rsyd.dk, telefonnummer 24 22 46 65.
Udgifter
Tilbuddet finansieres i øjeblikket af SydKIP.
SydKIP arbejder med kvalitet i praksissektoren i Region Syddanmark. SydKIP er finansieret af Regionen i samarbejde med Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for Almen Praksis i Region Syddanmark.
Indholdsansvarlig: SydKIP