Klyngepakke om opioider
Tilbud til klynger i Region Syddanmark
Med mulighed for særligt fokus på patienter med smerter i bevægeapparatet
I klyngen er der sandsynligvis stor forskel på ordinationsmønstre af de forskellige opioider – og forskelle i hvilke patienter, som behandles med opioider. Brug et klyngemøde til at sætte fokus på brugen af opioider – og få bedre overblik over de forskellige præparater og administrationsformer.
I kan også få inspiration til en non-farmakologisk tilgang til behandling af patienter med smerter i bevægeapparatet.
Formål
- At få indblik i egen ordinationspraksis af opioider (data fra ordiprax+)
- At give mulighed for refleksion over brugen af opioider og til hvilke patienter
- At få inspiration til at igangsætte tiltag i egen praksis
- At hente inspiration fra hinanden.
Program (1½ - 2 timer)
Forslag til forløb af klyngemøde
- Korte faglige oplæg, hvis det ønskes
- generelle nationale og regionale anbefalinger og overvejelser ved brug af opioider
- et oplæg om non-farmakologisk behandling af patienter med smerter i bevægeapparatet
- Data for opioider på klynge- og praksisniveau
- Drøftelse i grupper.
Det endelige program sammensættes efter aftale med klyngekoordinator eller anden kontaktperson.
Undervisere (afhængig af ønskede faglige oplæg)
En regional lægemiddelkonsulent
Sundhedsfaglig konsulent på rygområdet
Evt. en lægefaglig konsulent
Kontakt
Lægemiddelteamet på mail medicin@rsyd.dk eller ring til Anne-Grete på telefonnummer 21 59 84 64.
Har I andre ønsker eller ideer, må I meget gerne kontakte os, så kan vi tale om, hvilke muligheder vi har for at understøtte klyngearbejdet med data.
Indholdsansvarlig: SydKIP