Klyngepakke om Forløbsplaner og patientlister
Tilbud til klynger i Region Syddanmark
Få overblik over dine patienter med KOL, diabetes og hjertesygdom
Dit lægesystem genererer automatisk patientlister (aktuelt DM, KOL og hjertesygdom). På mødet arbejder vi med at udvikle god patientbehandling ved brug af disse lister.
Forløbsplanen kan bruges i samarbejdet med patienten. En række data hentes automatisk fra dit laboratoriekort, hvis du har styr på laboratoriekoderne. Forløbsplanen giver både dig og patienten overblik over, hvor det går godt, og hvor det er vigtigt at sætte ind.
Hvis du sikrer valide data nu, så
- undgår du tomme felter i Forløbsplanerne
- undgår du senere oprydning i diagnosekoder
- får du patientlister, der gør det let at tilbyde patienter optimal behandling.
Forberedelse
Du får mest ud af klyngemøde, hvis du eller din kollega medbringer PC med fjernadgang til praksis' lægesystem.
Formål
- At få kendskab til patientlister, og hvad de kan bruges til
- At blive skarp på forskellen mellem Forløbsplan, Forløbsydelse og patientlister samt forstå indholdet af patientsamtykke
- At gøre det lettere at arbejde med data
- At få styr på de lovpligtige indberetninger til RKKP.
Forslag til program på 1 1/2 time (tilpasses klyngens behov)
- Velkomst
- Oplæg og demonstration: Forløbsplaner, patientlister, RKKP og sikring af gode data
- Gruppearbejde: Dine Forløbsplaner, patientlister og hjem i praksis
- Fælles opsamling.
Undervisere
Lægefaglig konsulent og evt. en datakonsulent fra SydKIP.
Kontakt
Anne Ulsø, specialkonsulent, mail: Anne.Ulso@rsyd.dk, telefonnummer 24 22 46 65.
Indholdsansvarlig: SydKIP