DGE-grupper
Hvorfor oprette en DGE-gruppe?
Når man opretter en gruppe synliggøres vores frivillige efteruddannelse via anonym registrering, ligesom der åbnes for muligheden til at søge tilskud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark (KEU) til mødeafholdelsen og fra den enkeltes efteruddannelseskonto i Efteruddannelsesfonden i PLO som vederlag for mødedeltagelse.
I forbindelse med oprettelse af en gruppe, er der nogle krav til gruppen, og der bør vælges en gruppeleder, som kan forestå den beskedne administration og være kontaktperson.
Her finder du link til PLO-efteruddannelse, hvor du kan se videoer om DGE-grupper. Find linjen: "Hør mere om DGE-grupper i en række videoer"Oprettelse af en DGE-gruppe
Du opretter en gruppe ved at rette henvendelse til efteruddannelsesvejlederne@rsyd.dk, hvor du vil få kontakt til din lokale efteruddannelsesvejleder.
DGE-kontaktperson i Region Syddanmark:
Hanne Mejborn Nielsen
hanne.m.nielsen@rsyd.dk
Registrering af en DGE-gruppe
For at kunne danne en gruppe, skal følgende krav være opfyldt:
- Gruppen skal have 5-15 medlemmer. Kun læger med ydernummer kan registreres
- Der afholdes mindst fire møder på et år
- Skal arbejde med efteruddannelse
- Registrering af gruppen ved oprettelse og herefter genregistrering i starten af året
- Gruppen har en gruppeleder/kontaktperson
- Registrering af aktuelle medlemmer
- Opdatering af oplysninger om medlemmer ved ændringer
- Udarbejdelse og indsendelse af evaluering ved årets afslutning.
Praktiske forhold vedr. møder i en DGE-gruppe, herunder afregning
Grupperne styrer mødeafholdelsen på forskellig vis. Nogle grupper overlader, for bestemt eller ubestemt tid, planlægningen til gruppeleder, andre planlægger møderne kollektivt. Nogle afholder sponsorerede møder, andre betaler selv (med fradragsret) eller får tilskud fra KEU. Man kan ikke få offentligt tilskud samtidigt med sponsorering fra evt. medicinalfirma.
Større grupper afholder ofte møder ude i byen, mindre grupper kan vælge at lægge egne praksis- eller private lokale til.
Det er en god ide, at aftale i gruppen, eventuelt ved den årlige evaluering af gruppens aktiviteter, hvordan rammerne for gruppens arbejde skal være. Eksempelvis økonomi, sponsor/uafhængige midler, antal møder, mødeform, gruppeleders rolle, aftaler om afbud/aflysning, tavshedspligt m.m.
Husk at bruge den fælles IT-platform: Grupperne.dk, som gør det nemmere at holde styr på DGE-møder, afregning og kontakten til efteruddannelsesvejlederne, m. m.
Her finder du link til Grupperne.dk
Efteruddannelsesvejlederne tilbyder at komme ud i grupperne for at vejlede om opstart eller "genoplivning" af grupperne.
Kontakt efteruddannelsesvejlederne på efteruddannelsesvejlederne@rsyd.dk.
Refusion for mødeudgifter fra KEU
Tilskud til mødeafholdelse fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark (KEU) kan søges pr. afholdt møde, hvor der ikke er opnået tilskud fra andre parter.
Der kan søges om tilskud til lokaleleje og fortæring (maks. 180 kr. i alt pr. deltager til forplejning og max. 1.200 kr. til lokaleleje).
Der kan søges om penge til f.eks. vingave eller vederlag til foredragsholder efter lægeforeningens takster inkl. kørselsgodtgørelse. Takster kan fås hos sydkip@rsyd.dk
Skriv til sydkip@rsyd.dk vedrørende honorar til underviser.
Alle mødeudgifter skal dokumenteres med bilag og kvitteringer. Bilag uploades under de enkelte møder på Grupperne.dk. Når bilag er godkendt af gruppeleder, vil udgifterne blive refunderet.
Pengene vil tilgå ansøger via dennes cpr- eller cvr.nr. Der skal ikke betales skat af beløbet.
Ved spørgsmål kan Hanne Mejborn Nielsen kontaktes på tlf. 29 20 13 84 eller mail: Hanne.M.Nielsen@rsyd.dk
Ønsker man ikke at blande gruppens økonomi med egne konti, kan man oprette gruppen som en ”Frivillig Forening” med eget CVR-nummer, hvorpå man kan oprette en bankkonto til gruppen. Dette gøres på www.webreg-portal.dk i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, på en pc med egen digital signatur. Mac duer i den forbindelse ikke.
Der kan endvidere søges tilskud til særlige projekter med efteruddannelses- eller kvalitetsudviklingsformål i KEU. Rådfør dig med en af kvalitetsudviklingskonsulenterne.
Her finder du link til kontaktinformation på kvalitetskonsulenterne på sundhed.dk.
Refusion til medlemmer fra Efteruddannelsesfonden i PLO
Man skal under sin profil på Grupperne.dk krydse af, hvis man ønsker refusion fra PLO-e.
Pædagogisk støtte til en DGE-gruppe
Vi inviterer til et årligt "gruppeledertræf", hvor vi med et aktuelt kursusemne eller tema, vil støtte og inspirere gruppelederne i arbejdet med deres grupper.
Ansøgning af midler
Til efteruddannelsesgrupper kan der ansøges om midler (max. 10.000 kr./år/gruppe) til:
- Forplejning max. 180 kr. pr. deltager pr. alm. DGE-møde
- Lokaleleje max. 1.200 kr. pr. alm. DGE-møde
- Halvdagsmøde max. 350 kr. pr. deltager (et halvdagsmøde er minimum 3 timers effektiv undervisning)
- Heldagsmøde max. 600 kr. pr. deltager (et heldagsmøde er minimum 6 timers effektiv undervisning)
- Årligt internat max. 1.500 kr. pr. døgn pr. deltager (et internat skal indeholde minimum 6 timers effektiv undervisning)
- Undervisningshonorar iflg. Lægeforeningens takster
- Kørsel til underviser iflg. statens takster.
Indholdsansvarlig: SydKIP