Digital Post
Der findes aktuelt fire forskellige platforme for Digital Post.
Uanset, hvor Digital Post fra det offentlige læses, besvares eller sendes, vil det fremgå på de andre platforme. Det er fordi der fortsat kun er én postkasse til den offentlige post, men med flere platforme, der fungerer som indgang til den samme post.
Digital post fra private aktører som f.eks. banker og forsikringsselskaber kan læses på platforme som udbydes af private selskaber såsom e-boks.dk og Mit.dk. Det er op til de enkelte virksomheder og organisationer at beslutte, hvilken udbyder de ønsker at indgå aftale med om visning af Digital Post.
Derfor er det vigtigt, at både virksomheder og private har kendskab til - og orienterer sig på - både Mit.dk og e-Boks.dk
OBS: Begge de private aktører tilbyder notifikationer i form af mail eller sms, når ny digital post modtages.
Kort om de forskellige platforme
Virk.dk og borger.dk:
Er udviklet i et tværoffentligt samarbejde og supporteres af Erhvervsstyrelsen. Modtager digital post fra offentlige. Gør det muligt at besvare og sende digital post og vedhæftninger til offentlige myndigheder.
Adgang til den Digitale Postkasse skal oprettes af virksomhedens MitID administrator.
Du kan give medarbejdere og revisorer mfl. adgang, til din virksomheds Digital Post. Dette sker fra Rettighedsportalen hvor det bl.a. er muligt at tildele og redigere i adgange og rettigheder.
Her kan du på Virk.dk læse mere om adgang til Digital Post
Her kan du på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside gå direkte til Rettighedsportalen
Mit.dk
Mit.dk er ejet af Netcompany A/S. Modtager digital post fra forskellige private virksomheder, og har pr. medio 2023 aftaler med ca. 4.000 virksomheder.
Mit.dk samarbejder med plsp.dk om at levere post til patienter i Min Læge app’en. Løsningen bliver sandsynligvis udbredt til almen praksis via deres systemleverandører, og det bliver en betalingsløsning.
Adgang til Mit.dk gives via Rettighedsportalen på Virk.dk. Det betyder, at hvis man har adgang til virksomhedens digital post på Virk.dk, så har man også adgang til Mit.dk.
Her finder du link direkte til mit.dk
Her kan du på mit.dk læse mere om, hvad mit.dk er
e-Boks
e-Boks er ejet af Post Nord og Nets (e-Boks A/S). Modtager digital post fra forskellige private virksomheder og har pr. medio 2023 aftaler med ca. 30.000 virksomheder.
Hvis du vælger det, kan digital post fra og til det offentlige også modtages og sendes fra e-Boks.
Her kan du på e-Boks.dk læse mere om, hvad e-Boks er
Her finder du link på SydKIP.dk til datakonsulenternes vejledning vedrørende e-Boks Erhverv
Indholdsansvarlig: SydKIP