Visitationsretningslinjer for hudsygdomme
Retningslinjerne bygger på princippet om, at sundhedsydelser gives på det organisatorisk mindst specialiserede, fagligt forsvarlige og hensigtsmæssige niveau.
Nærhed og lige adgang til kvalificerede sundhedsydelser er væsentlige forudsætninger for retningslinjerne. Den enkelte patient skal sikres den rette faglige undersøgelse/behandling.
Hovedopgaver i dermato-venerologi speciallægepraksis
Udredning, behandling og opfølgning på hovedfunktionsniveau behandles i overensstemmelse med ovenstående, som udgangspunkt i speciallægepraksis. Der er dog undtagelser, hvor hovedfunktionspatienter bør henvises direkte til Hudafdelingen Afd. I, OUH. De pågældende undtagelser er oplistet i bilag nederst.
Der eksisterer i 2019 en vis ventetid hos speciallægepraksis i dermato-venerologi.
Hvorfor listen over diagnoser/hudlidelser, der udelukkende skal henvises til behandling i speciallægepraksis og alene skal varetages her, er afgrænset til følgende:
- Uønsket skægvækst (fraset kønsskifte patienter)
- Fnat
- Acne
- Rosacea
- Eksemsygdomme, herunder atopisk eksem, håndeksem, seboroiske – og nummulate eksemer
- Universel Overdreven svedproduktion
- Lokaliseret øget svedproduktion af håndflader der ikke har forsøgt iontoforese
- Mild til moderat psoriasis
- Urticaria der ikke har forsøgt højdosis antihistamin
- Mild HS
- Aktiniske Keratoser, solskade i huden.
I takt med at kapaciteten udvides i dermato-venerologisk speciallægepraksis og ventetiden falder, bør ingen behandlinger på hovedfunktions niveau henvises til Hudafdelingen I, Odense, medmindre det er tale om sygdomme, som er oplistet på vedlagte bilag. Dette forventes at være en realitet i 2022.
Nogle hovedfunktioner varetages også i sygehusregi bl.a. af uddannelsesmæssige hensyn. Hudafdelingen på OUH afgrænser, hvilke diagnoser der er tale om og i hvilket volumen, der gælder i 2022.
Det forudsættes, at speciallægepraksis i Region Syddanmark sørger for at koordinere ferielukninger, så ingen patienter på hovedfunktion viderehenvises til sygehusafdelingen, med begrundelsen ferielukket hos speciallægepraksis. Det forventes videre at speciallægepraksis har tider til akutte og subakutte patienter.
Opgaver for almen praksis
I overensstemmelse med specialevejledningen for Dermatolog- venerologi, så varetager almen praksis diagnostik og evt. behandling af patienter med hudlidelser samt henvisning til behandling i speciallægepraksis eller på sygehus. Der foretages behandling af ukomplicerede tilfælde, fx sår, hudinfektioner, medikamentelle eksantemer, eksemer, psoriasis, benigne hudtumorer, kondylomer, chlamydia-infektioner og verrucae vulgaris. Desuden varetager almen praksis forebyggelse, fx med HPV vaccine, samt opfølgning og kontrol af dermato-venerologiske patienter efter behandling i speciallægepraksis og på sygehus.
Patienter som initialt bør udredes og behandles i praksis:
- Vorter (undtaget børn med vorter i ansigtet).
- Svampeinfektioner, svampeskrab tages i praksis og der behandles herefter.
- Seboroiske keratoser, dog henvises til dermatolog ved mistanke om malignt melanom.
- Kosmetisk fjernelse af Nævi etc. (Kosmetik er egen betaling i privatklinikker).
- Uønsket hårvækst på krop.
- Patienter der tidligere er diagnosticeret ved dermatolog og der er recidiv af sygdom, egen læge starter genoptager behandling der tidligere er ordineret ved dermatolog.
Specialistrådgivning
Praktiserende speciallæger i almen medicin kan til hver en tid søge faglig rådgivning hos speciallægepraksis vedrørende konkrete sygdomstilfælde.
For at kunne varetage behandlingsansvaret for patienter med dermatologiske problemstillinger kan den praktiserende læge og praksispersonalet have behov for at modtage mere generel specialistrådgivning.
Den generelle specialistrådgivning kan gives i form af:
- Faglig telefonisk rådgivning/rådgivning pr. Edifact - drøftelse af konkret sygdomstilfælde i forhold til den enkelte patient
- Fælles faglige sparringsmøder (case gennemgang) mellem speciallægepraksis og almen praksis evt. arrangeret som videokonference
- Tværfaglige møder, hvor personale fra speciallægepraksis kommer ud til almen praksis eller omvendt
- Mulighed for sidemandsoplæring på klinik/afdeling med udgangspunkt i lokalt behov. Dette for såvel alment praktiserende læge som for praksispersonale.
Der ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, når almen praksis er under efteruddannelse. Se link herunder:
Her finder du link til sundhed.dk, hvor du kan læse mere om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste
Teledermatologi
Patienter med hudlidelser til konsultation hos en speciallæge i almen medicin, hvor denne ønsker en vurdering af hudlidelsen hurtigt muligt.
Opgaver for Hudafdeling I, OUH
Følgende varetages udelukkende på Hudafdelingen I, OUH:
- Behandlinger, som foregår regions - eller højtspecialiseret niveau jf. specialeplanen
- Biologisk behandling af psoriasis patienter
- Behandling som kræver samarbejde med andre specialer
- Behandling som kræver tæt overvågning, på grund af bivirkninger
- Arbejdsdermatologi
- Sjældne tilfælde
- Transplanterede patienter
- Behandlinger som kræver særlig udstyr, som ikke findes speciallægepraksis
- Visitation til klimaterapi for psoriasispatienter
For uddybning og præcisering af ovenstående liste, se bilag herunder.
Der kan ikke henvises patienter alene med begrundelsen: gangbesvær, sproglige eller psykiske udfordringer m. v.
Situation med epidemier
I forbindelse med den nylig opståede fnat- epidemi, er patienterne blevet fordelt ret arbitrært mellem sygehus, speciallægepraksis og almen praksis. Ved en fremtidig tilsvarende situation mødes parterne og aftaler hvordan indsatsen skal organiseres i den konkrete situation.
Referencer
Her finder du link til Sundhedsstyrelsens Specialeplan
Generelt
Det er det lægefaglige skøn, som betinger, hvortil patienten skal henvises. Udgangspunktet er, at retningslinjerne følges, men hvis der er særlige forhold omkring patienten, som gør sig gældende f.eks. sværhedsgrad i sygdom, ekstrem overvægt o. lign. så kan der henvises videre selvom retningslinjerne tilsiger, at den pågældende diagnose skal behandles i almen praksis eller speciallægepraksis.
Bilag
Diagnoser | Undtagelser, hvor hovedfunktionspatienter bør henvises direkte til Afd. I, OUH | Regions/HSF (skal henvises direkte fra AP/anden sygehusafdeling) |
---|---|---|
Uønsket hårvækst |
Børn. |
|
Scrabies | Svære tilfælde/krustøs scrabies. | |
Akne | Infantil acne (små børn). Mistanke om led i syndrom inkl. SAPHO, atypiske tilfælde. |
Akne fulminans (svær, akut akne). |
Rosacea | Øjeninvolvering/okulær rosacea. Betydende komorbiditet*. |
|
Eksemsygdomme | Arbejdsdermatologi. Børn < 5 år med moderat/svær atopisk eksem (hver 6. har fødevareallergi som kan blive livstruende). Atopisk eksem med samtidig betydende luftvejsallergi/komorbiditet*. Mistanke om led i syndrom herunder markør for underliggende cancer/skin marker. Betydende komorbiditet*. |
Kontakteksem, som ikke responderer på gængs behandling/behov for udvidet diagnostik og behandling. Erhvervsbetingede hudsygdomme, som ikke responderer på gængs behandling/behov for udvidet diagnostik og behandling. Intraktabel atopisk eksem, som ikke respondererpå lokal/lysbehandling og 2 systemiske behandlinger. Allergiske sygdomme med behov for multidisciplinær vurdering. Kompliceret fødevareoverfølsomhed (HSF). Fotodermatoser/soleksem, som ikke responderer på gængs behandling/behov for udvider diagnostik. |
Generaliseret hyperhidrose (overdreven svedproduktion) |
Mistanke om led i syndrom. Betydende komorbiditet*. |
|
Palmar hyperhidrose, hvor iontoforese ikke er forsøgt |
||
Psoriasis mild/moderat | Svær eller hurtigt progredierende psoriasis, erythrodermi. Betydende komorbiditet*. Samtidig ledinvolvering/negleinvolvering med behov for Dermojet-behandling. Atypiske tilfælde med mistanke om immundefekt inkl. HIV, cancer. |
Psoriasis med sværere hud/ledsymptomer. |
Urticaria, hvor der ikke er forsøgt højdosis antihistamin |
Urticaria hvor højdosis er forsøgt. Mistabke til eksogene faktorer herunder lægemidler (penicillin, ASA/NSAID, klorhexidin, latix). Fysikalske faktorer (kulde, varme, tryk/delayed pressure urticaria, anstrengelse, solar, oa.) med behov for specifik diagnostik herunder Temp/tryk/Frictest, anstrengelsestest, lysprovokation. Mistanke om betydende allergi/fødevareallergi (ex alfa-gal, hvede). Svær urticaria, led i anafylaksi/mistanke herom. Mistanke om systemsygdom herunder mastocytose, immunologiske sygdomme, HAE, autoimflammatoriske syndromer, skin marker. Erhvervsbetingede tilfælde. Betydende komorbiditet*. |
Diagnostik af kompliceret medicinoverfølsomhed. Kompliceret fødevareoverfølsomhed (HSF). Allergiske sygdomme med behov for multidisciplinær vurdering herunder anafylaksi, lægemiddelallergi. Hereditært angioødem. Mastocytose. Fotodermatoser. |
Mild hidradenitis suppurativa | Moderat/svær HS. Betydende komorbiditet*. |
|
Aktiniske keratoser | Organtransplanterede/immunsvækkede patienter. | Kontrol for hudforandringer hos organtransplanterede. |
*"Betydende komorbiditet": Fx cancer, lever-, nyre-, immunologiske sygdomme, svær diabetes, andet som vanskeliggør ex systemisk behandling og/eller kræver multidisciplinær indsats.
Andre diagnoser (Reg/HSF) fra SST specialevejledning som skal henvises direkte til Hudafdeling I og Allergicentret OUH
- Autoimmune bulløse hudsygdomme (REG)
- Hudmanifestationer ved bindevævssygdomme (lupus, sklerodermi, dermatomyositis) (Regionsfunktion)
- Arvelige hudsygdomme/genodermatoser (Reg/HSF)
- Infektioner forårsaget af (1) sjældnere mikroorganismer, (2) alm. mikroorganismer hos ptt. med sjældne sygdomme, (3) immunsupprimerede (Regionsfunktion)
- Nævus flammeus/kutane hæmangiomer/andre vaskulære malformationer som pga sværhedsgrad/lokalisation kræver udredning/beh på sygehusafdeling (Reg/HSF)
- Problemsår som ikke har vist tegn på opheling efter ca. 3 måneders gængs behandling, fx pyoderma gangrænosum og vaskulitsår (Regionsfunktion)
- Carcinoma spino/basocellulare hvor konventionel beh ikke skønnes mulig (Regionsfunktion)
- Malignt melanom (Regionsfunktion)
- Dysplastisk nævussyndrom med forekomst af malignt melanom i familien (Regionsfunktion)
- Kutane lymfomer (Reg/HSF)
- Kontrol for hudforandringer hos organtransplanterede (aktiniske keratoser, NMSC, vorter m.v.) (Regionsfunktion)
- Fotodermatoser som ikke responderer på gængs behandling (Regionsfunktion)
- Kompliceret medicinoverfølsomhed inkl. anæstesi med systemiske symptomer, eller svært hududslæt/toksisk epidermal nekrolyse (HSF)
- Øvrige HSF/Regionsfunktions patienter
Andre eksempler på tilstande som skal kunne henvises direkte til HudAfd I OUH fra egen læge/vagtlæge, anden hospitalsafdeling
- Svære, akutte/hurtigt progredierende, evt. indlæggelseskrævende tilstande som Stevens-Johnsons syndrom/TEN, erythema multiforme, Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), eczema herpeticum, erythrodermi
- Mistanke om hudlidelse som markør for underliggende cancer (skin marker)
- Børn med dårlig trivsel/mistanke om psykosocial problematik inkl. mistanke om battered child syndrome, overgreb mv.
- Mistanke om selvpåførte hudlæsioner (patomimi), parasitofobi, eller andre psykodermatoser som kræver tæt samarbejde med psykiater
- Assistancer (tilsyn) under indlæggelse på anden sygehusafdeling uanset specialiseringsgrad, hvor dermatologisk undersøgelse vurderes væsentlig for indlæggelsesforløbet Second opinion patienter fra anden dermatologisk sygehusafdeling/speciallæge.
Sigurd Broesby-Olsen, 25.august 2019.
Indholdsansvarlige: Praksisafdelingen