Visitationsretningslinjer for hudsygdomme

Retningslinjerne bygger på princippet om, at sundhedsydelser gives på det organisatorisk mindst specialiserede, fagligt forsvarlige og hensigtsmæssige niveau. 

Nærhed og lige adgang til kvalificerede sundhedsydelser er væsentlige forudsætninger for retningslinjerne. Den enkelte patient skal sikres den rette faglige undersøgelse/behandling.

Hovedopgaver i dermato-venerologi speciallægepraksis

Udredning, behandling og opfølgning på hovedfunktionsniveau behandles i overensstemmelse med ovenstående, som udgangspunkt i speciallægepraksis. Der er dog undtagelser, hvor hovedfunktionspatienter bør henvises direkte til Hudafdelingen Afd. I, OUH. De pågældende undtagelser er oplistet i bilag nederst.

Der eksisterer i 2019 en vis ventetid hos speciallægepraksis i dermato-venerologi. 

Hvorfor listen over diagnoser/hudlidelser, der udelukkende skal henvises til behandling i speciallægepraksis og alene skal varetages her, er afgrænset til følgende:

• Uønsket skægvækst (fraset kønsskifte patienter)
• Fnat 
• Acne
• Rosacea
• Eksemsygdomme, herunder atopisk eksem, håndeksem, seboroiske – og nummulate eksemer 
• Universel Overdreven svedproduktion
• Lokaliseret øget svedproduktion af håndflader der ikke har forsøgt iontoforese
• Mild til moderat psoriasis
• Urticaria der ikke har forsøgt højdosis antihistamin
• Mild HS
• Aktiniske Keratoser, solskade i huden.

I takt med at kapaciteten udvides i dermato-venerologisk speciallægepraksis og ventetiden falder, bør ingen behandlinger på hovedfunktions niveau henvises til Hudafdelingen I, Odense, medmindre det er tale om sygdomme, som er oplistet på vedlagte bilag.  Dette forventes at være en realitet i 2022.

Nogle hovedfunktioner varetages også i sygehusregi bl.a. af uddannelsesmæssige hensyn. Hudafdelingen på OUH afgrænser, hvilke diagnoser der er tale om og i hvilket volumen, der gælder i 2022.

Det forudsættes, at speciallægepraksis i Region Syddanmark sørger for at koordinere ferielukninger, så ingen patienter på hovedfunktion viderehenvises til sygehusafdelingen, med begrundelsen ferielukket hos speciallægepraksis. Det forventes videre at speciallægepraksis har tider til akutte og subakutte patienter.

Opgaver for almen praksis

I overensstemmelse med specialevejledningen for Dermatolog- venerologi, så varetager almen praksis diagnostik og evt. behandling af patienter med hudlidelser samt henvisning til behandling i speciallægepraksis eller på sygehus. Der foretages behandling af ukomplicerede tilfælde, fx sår, hudinfektioner, medikamentelle eksantemer, eksemer, psoriasis, benigne hudtumorer, kondylomer, chlamydia-infektioner og verrucae vulgaris. Desuden varetager almen praksis forebyggelse, fx med HPV vaccine, samt opfølgning og kontrol af dermato-venerologiske patienter efter behandling i speciallægepraksis og på sygehus.

Patienter som initialt bør udredes og behandles i praksis:

• Vorter (undtaget børn med vorter i ansigtet).
• Svampeinfektioner, svampeskrab tages i praksis og der behandles herefter.
• Seboroiske keratoser, dog henvises til dermatolog ved mistanke om malignt melanom.
• Kosmetisk fjernelse af Nævi etc. (Kosmetik er egen betaling i privatklinikker).
• Uønsket hårvækst på krop.
• Patienter der tidligere er diagnosticeret ved dermatolog og der er recidiv af sygdom, egen læge starter genoptager behandling der tidligere er ordineret ved dermatolog.

Specialistrådgivning

Praktiserende speciallæger i almen medicin kan til hver en tid søge faglig rådgivning hos speciallægepraksis vedrørende konkrete sygdomstilfælde.

For at kunne varetage behandlingsansvaret for patienter med dermatologiske problemstillinger kan den praktiserende læge og praksispersonalet have behov for at modtage mere generel specialistrådgivning.

Den generelle specialistrådgivning kan gives i form af:

1. Faglig telefonisk rådgivning/rådgivning pr. Edifact - drøftelse af konkret sygdomstilfælde i forhold til den enkelte patient 
2. Fælles faglige sparringsmøder (case gennemgang) mellem speciallægepraksis og almen praksis evt. arrangeret som videokonference 
3. Tværfaglige møder, hvor personale fra speciallægepraksis kommer ud til almen praksis eller omvendt 
4. Mulighed for sidemandsoplæring på klinik/afdeling med udgangspunkt i lokalt behov. Dette for såvel alment praktiserende læge som for praksispersonale.

Der ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, når almen praksis er under efteruddannelse. Se link herunder:

Her finder du link til sundhed.dk, hvor du kan læse mere om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

Teledermatologi

Patienter med hudlidelser til konsultation hos en speciallæge i almen medicin, hvor denne ønsker en vurdering af hudlidelsen hurtigt muligt.

Opgaver for Hudafdeling I, OUH

Følgende varetages udelukkende på Hudafdelingen I, OUH:

• Behandlinger, som foregår regions - eller højtspecialiseret niveau jf. specialeplanen
• Biologisk behandling af psoriasis patienter
• Behandling som kræver samarbejde med andre specialer
• Behandling som kræver tæt overvågning, på grund af bivirkninger
• Arbejdsdermatologi
• Sjældne tilfælde
• Transplanterede patienter
• Behandlinger som kræver særlig udstyr, som ikke findes speciallægepraksis
• Visitation til klimaterapi for psoriasispatienter

For uddybning og præcisering af ovenstående liste, se bilag herunder.

Der kan ikke henvises patienter alene med begrundelsen: gangbesvær, sproglige eller psykiske udfordringer m. v.

Situation med epidemier

I forbindelse med den nylig opståede fnat- epidemi, er patienterne blevet fordelt ret arbitrært mellem sygehus, speciallægepraksis og almen praksis. Ved en fremtidig tilsvarende situation mødes parterne og aftaler hvordan indsatsen skal organiseres i den konkrete situation.

Referencer

Her finder du link til Sundhedsstyrelsens Specialeplan

Generelt

Det er det lægefaglige skøn, som betinger, hvortil patienten skal henvises.  Udgangspunktet er, at retningslinjerne følges, men hvis der er særlige forhold omkring patienten, som gør sig gældende f.eks. sværhedsgrad i sygdom, ekstrem overvægt o. lign. så kan der henvises videre selvom retningslinjerne tilsiger, at den pågældende diagnose skal behandles i almen praksis eller speciallægepraksis.

Bilag