Spring til indhold

Hyperthyreoidisme - thyrotoksikose

Ofte indikation for behandling ved nedsat TSH, også hos asymptomatiske individer. Patienter med thyrotoksikose anbefales henvist til lokal endokrinologisk afdeling/afsnit. Efter behandling har de fleste patienter behov for langvarig kontrol af thyroidea-funktionen.

Opdateret

Udredning i almen praksis

Problemstillinger og behov for udredning

Ved mistanke om thyrotoksikose (nedsat s-TSH) er det væsentligt at afklare følgende:

  • Ætiologi (> 10 forskellige; Graves’ sygdom og toksisk nodøs kirtel (”knudestruma”) er de hyppigste)
  • Evt. ledsagende autoimmunitet
  • Kirtlens struktur og volumen.
  • Symptomer i form af globulus og stridor
  • Evt. cancer i en ko-eksisterende "kold" thyroideaknude
  • Er der tegn på Graves’ orbitopati?
  • Hvilken behandling passer bedst til patienten?

Da problemstillingen kan være kompleks, anbefales at alle patienter med nydiagnosticeret thyrotoksikose henvises til endokrinologisk eller medicinsk afdeling med endokrinologisk ekspertise. Ved behov konfereres telefonisk med lokal endokrinologisk afdeling. 

Hvad kan man gøre i almen praksis?

  • Ved udtalt symptomatisk thyrotoksikose har en uselektiv betablokker ofte en god og umiddelbar effekt (for eksempel tbl. propranolol 10 mg x 4). 
  • TRAb (TSH-receptorantistof) kan måles mhp ætiologi (Graves’ sygdom). Hvis denne er negativ, kan der evt. henvises til thyroidea-skintigrafi. 
  • Man kan påbegynde antithyroid behandling (fx Thycapzol 5-10 mg x 2), hvis det tyder på Graves’ sygdom. Ved thyrotoksisk nodøs kirtel uden væsentlige symptomer kan behandling undlades i praksis inden henvisning til endokrinologisk afsnit. 
  • NB: Ved subakut eller stum thyroiditis har antithyroid medicin ingen effekt.
  • Subakutte problemstillinger (fx svær thyrotoksikose) vil blive prioriteret ved visitation.

Henvisning

  • Anamnese og symptomer.
  • Evt. tidligere thyroidea-sygdom eller behandling med thyroidea-relateret medicin.
  • Evt. eksponering for jodholdig rtg.kontrast eller biologisk behandling.
  • Resultatet af s-TSH, s-T4, s-T3.
  • Evt. resultatet af anti-TPO og TRAb. NB: ikke et krav.
  • Evt. beskrivelse af thyroidea-skintigrafi. NB: ikke et krav.

Udredning på sygehus

Til udredning – ud over en klinisk undersøgelse - benyttes:

  • Biokemiske markører.
  • Thyroidea-skintigrafi.
  • Ultralydsskanning med henblik på sygdomsklassifikation og volumenmåling
  • Evt. finnålsbiopsi efter individuel vurdering.
  • Evt. CT-orbita ved Graves’ orbitopati.

Hele forløbet foregår næsten altid i ambulant regi. Blodprøver og eventuel skintigrafi bestilles af visiterende enhed, og resultatet vil foreligge ved patientens første besøg på afdelingen.

Afhængig af ætiologi og individuelle forhold kan nedenstående behandlingsstrategier vælges.

Ingen behandling

Kan vælges ved let thyrotoksikose sekundært til thyroiditis eller jodkontaminering. Patienten afsluttes til egen læge, når stabil euthyroidisme er opnået.

Medikamentel antithyroid behandling (metimazol eller propyltiouracil)

  • Er den primære behandling ved Graves’ sygdom, men kan også bruges som initial behandling ved toksisk nodøs kirtel. 
  • Thyroidea-funktionen (s-TSH, T4, T3) monitoreres, initialt ca. hver 3. uge, herefter med én til to mdrs. mellemrum. Sædvanligvis opnås stabil euthyroidisme efter 3-4 mdrs. behandling. 
  • Ved tegn til remission af Graves’ sygdom seponeres behandlingen, typisk efter 1-1½ år. Ved fortsat euthyroidisme afsluttes hospitalsforløbet. 
  • Ved ringe chance for blivende remission efter antithyroid behandling tilbydes én af to såkaldte ablative behandlinger: radiojod eller operation, hver med sine fordele og ulemper, se nedenfor.
  • Patienter med recidiverende Graves’ sygdom eller ældre skrøbelige patienter med toksisk nodøs kirtel kan i nogle tilfælde behandles med lavdosis metimazol (2,5-5 mg dglt.) på ubestemt tid, ofte livslangt. Denne kontrol varetages af almen praksis.

Radiojod

  • Radiojod er det primære behandlingstilbud ved toksisk nodøs kirtel (solitær eller multinodøs) samt ved recidiverende Graves’ sygdom. Radiojod gives som en éngangsdosis i ambulant regi på nuklearmedicinsk afdeling.
  • Patienten skal kunne overholde de strålehygiejniske forholdsregler i 2-6 døgn. Behandlingen er sædvanligvis skånsom med få umiddelbare bivirkninger.
  • Patienten skal acceptere risikoen for udvikling af permanent hypothyroidisme.
  • Efterfølgende kontrolleres patienten på medicinsk/endokrinologisk afdeling med blodprøver henholdsvis 3-4, 6-10 og 12-18 uger efter radiojod. 
  • Man kan forvente, at 50-75 % bliver kureret (dvs. opnår hypo- eller euthyroidisme). Hertil opnås en volumenreduktion af kirtlen på 40-60 %. Behandlingen kan gentages, om nødvendigt. 
  • Ved tilfredsstillende forhold, dvs. euthyroidisme med eller uden levothyroxin substitution, afsluttes hospitalsforløbet. 

Operation

  • Er det primære valg ved meget stor struma (> 100 ml), eller hvis Graves’ sygdom er kompliceret af orbitopati. 
  • Det operative indgreb består af total (altid ved Graves’ sygdom) eller hemithyroidektomi, afhængig af kirtelstruktur. 
  • Ved total thyroidektomi kontrolleres patienten for thyroidea- og calciumstatus på endokrinologisk/medicinsk afdeling postoperativt efter lokale patientforløbs-programmer. Ved stabil euthyroidisme og kalkstatus afsluttes hospitalsforløbet. 
  • Ved hemithyroidektomi er der ca. 15-20% risiko for permanent hypothyroidisme. TSH måles 6 uger postoperativt. Forløbet kan foregå i enten praksis eller i hospitalsregi. Der er ikke risiko for hypocalcæmi efter hemithyroidektomi.

Forløb i kontrolfase

Behandling, efterkontrol og afslutning til egen læge

Ca. 90% af patienter med thyrotoksikose skyldes enten Graves’ sygdom eller toksisk nodøs kirtel. Langt hovedparten kræver livslang kontrol af thyroidea-status (TSH-måling) minimum én gang årligt, eller efter behov. Dette begrundes i følgende:

  • Patienter med tidligere Graves’ sygdom har ca. 50% risiko for recidiv, hvilket kan opstå selv mange år efter det initiale tilfælde. I givet fald kan patienten genhenvises til hospitalsafdeling. 
  • Patienter i remission for tidligere Graves’ sygdom kan spontant udvikle hypothyroidisme. 
  • Efter radiojod er der en livslang risiko for udvikling af hypothyroidisme, størst for patienter med Graves’ sygdom. TSH skal derfor måles minimum én gang årligt. Ved gentagne TSH-forhøjelser påbegyndes behandling med levothyroxin.
  • Patienter som er i substitutionsbehandling med levothyroxine pga radiojod eller thyroidea-kirurgi skal have målt TSH minimum én gang årligt mhp evt. dosisjustering, se vejledning for hypothyroidisme.
  • Efter en hemithyroidektomi kontrolleres patientens thyroidea-status 6 uger postoperativt. En let TSH-forhøjelse kan være forbigående. Ved vedvarende forhøjet TSH påbegyndes substitution med levothyroxin.

Lavdosis Thycapzol (2,5-5 mg dgl.) på ubestemt tid kan være en løsning til udvalgte patienter. Der anbefales thyroidea-status hver 3 mdr. eller efter behov. Der tilstræbes TSH i normalområdet. Hvis thyroidea-funktionen bliver ustabil, kan patienten genhenvises.

Links

Læs mere om thyroideasygdomme på Dansk Endokrinologisk Selskabs hjemmeside

ICPC koder

[ICPC]

Lokale forhold

OUH

Henvisning sendes som elektiv til:
Endokrinologisk, afdeling M, OUH
M-Ambulatoriet
Kløvervænget 6
Indgang 93, 3. sal
5000 Odense C

Sengeafsnit MCS
Indgang 128, 1. sal
5000 Odense C

SKS-nummer: 4202080
Lokationsnummer: 5790000184149
Hovednummeret til OUHs specialistrådgivning er 65 41 18 85.

SLB

Elektiv henvisning sendes til 
Ambulatoriet for diabetes og hormon sygdomme
Kolding Sygehus
Sygehusvej 24 6000 Kolding
SKS-nummer: 600705E
Lokationsnummer: 5790002021022
Specialistrådgivningstelefon: 76 36 21 45.

Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)

Steen Bonnema, overlæge, professor, afd. M, OUH
Anja Ørum, praksiskonsulent for OUH.

Næste opdatering forventes i 2026.