MRSA - methicillin resistente stafylokokker

Udredning i almen praksis

Almen praksis har i relation til MRSA følgende opgaver:

Gældende for alle patienter

Ved planlagt indlæggelse sikre at patienten er udspurgt om risikosituationer for MRSA (se skema nr. 3 under "Links"), at eventuel podning er udført og at resultatet er påført henvisningen til hospitalet.

Gældende for patienter med påvist MRSA

• Prøverekvirent tilsendes anmeldelse og skal anmelde førstegangsfund af MRSA til Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, hvad enten det drejer sig om infektion eller bærertilstand. Anmeldelsesblanketten fremsendes fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling samtidig med prøvesvar og personligt MRSA-kort. Anmelde elektronisk på fremsendte link fra SSI - (endnu ikke i drift)
• Instruktion af patient og husstand om behandling 
• Behandle kliniske infektioner 
• Sikre efterfølgende kontrol og opfølgning – også for patienter hvor MRSA er fundet på hospital
• Sikre, at hospitalet informeres om aktuel MRSA-infektion/bærertilstand, så nødvendige forholdsregler kan tages i forbindelse med henvisning hertil. 

Personer med MRSA

• Har samme krav på sundhedsydelser som alle andre. Det er således først og fremmest personalet, der gennem hygiejniske forholdsregler skal forebygge spredning fra en patient på et hospital, en beboer på plejeinstitution eller fra en borger, der modtager hjemmepleje 

• Kan indlægges på en hvilken som helst hospitalsafdeling. En patient med MRSA skal derfor ikke nægtes indlæggelse/overflytning til anden afdeling, hvis det er mest hensigtsmæssigt for behandling af patientens grundlidelse 

• Kan deltage i sociale aktiviteter som mødregruppe og genoptræning - også med bopæl på plejeinstitution eller som modtager af pleje i primærsektoren 

• Kan komme i skoler og daginstitutioner, hvis de ifølge de generelle regler herfor i øvrigt er raske. Børn i skolealderen må deltage i skole- og fritidsaktiviteter, hvis de har et enkelt inficeret sår, såfremt dette er under behandling og dækket af en tør og tætsluttende forbinding.

Hvem har MRSA?

Der er en række situationer, som er forbundet med særlig risiko for smitte og herudover kan der være en række forhold hos den enkelte, som disponerer til kolonisation. Sundhedsstyrelsen har defineret en række almene og specielle risikosituationer og individuelle risikofaktorer, som angives nedenfor.

Almene risikosituationer

• Tidligere selv fået påvist MRSA 
• MRSA-positiv person i husstand eller anden nær kontakt 
• Indlagt >24 timer og/eller modtaget ambulant invasiv behandling på hospital uden for Norden inden for de seneste 6 måneder 
• Inden for de seneste 6 måneder haft direkte eller indirekte kontakt med levende svin. Selv eller husstandskontakt haft ugentlig eller hyppigere arbejde i svinestald eller lignende.

Se skema 1a under afsnittet ”links”. 

Specielle risikofaktorer

Følgende forhold hos patienten spørges kun til hvis egen læge finder anledning på baggrund af kendskab til patienten: 

• Bor eller opholder sig dagligt på plejeinstitutioner med MRSA-udbrud 
• Indlagt i afdeling, hvor der er MRSA-udbrud 
• Arbejdet på et udenlandsk hospital, plejebolig, institution/klinik uden for Norden 
• Arbejdet på en afdeling i Danmark eller Norden med MRSA-udbrud 
• Haft ophold eller arbejdet under dårlige hygiejniske forhold, for eksempel i krigszoner, flygtningelejre eller børnehjem 
• Arbejdet på minkfarm eller er husstandsmedlem til en person, der arbejder på minkfarme
• Haft husstandslignende kontakt med personer, som bor/har boet udenfor Norden de seneste 6 måneder (flygtninge, udenlandske adoptivbørn, au pair, husstandsmedlemmer, der har været på længere udlandsrejse uden for Norden). 
• Været i udlandet og har tegn på stafylokokinfektion (specielt hvis patienten har fået lavet kirurgi, tatoveringer, piercinger, været i fængsel).

Se skema 1b under afsnittet ”Links”.

Individuelle risikofaktorer

Følgende øger risikoen for at få MRSA og vanskeliggør behandling: 

1. Sår, herunder recidiverende abscesser
2. Kroniske hudlidelser 
3. Kroniske luftvejsinfektioner herunder bihulebetændelse 
4. Fremmedlegemer (f.eks. urinvejskatetre/dræn/ PEG sonder) 
5. Intravenøst stofmisbrug.

Smitte og hygiejne

MRSA smitter som andre stafylokokker. Den væsentligste smittekilde er tæt kontakt til andre mennesker, der bærer MRSA. For husdyr-MRSA er smittekilden først og fremmest tæt kontakt til levende dyr, der bærer MRSA. Bakterien kan overleve længe (måneder) i miljøet f.eks. i sengetøj, på møbler, gulve og ting. Bakterien overføres ved direkte og indirekte kontakt fx via personale og forurenede ting i miljøet. I begge situationer er overførsel via hænderne den hyppigste smittemåde.

Raske smittebærere har oftest bakterien i næsen, på hudområder samt i svælget. MRSA-bærere spreder normalt ikke store mængder bakterier omkring sig. Undtagelser fra denne regel er patienter med store åbne sår, skællende hudlidelser og patienter med kraftig forkølelse. Sidstnævnte kan overføre stafylokokker med store dråber inden for en arms afstand.

De vigtigste forholdsregler mod MRSA-smitte er god generel hygiejne: 

• God håndhygiejne 
• God uniformshygiejne 
• God rengøringsstandard.

Behandling af bærertilstand

Topikal bærerbehandling består af nasalt appliceret mupirocin suppleret med helkropsvask med klorhexidinsæbe og sanering af miljøet efter et nærmere fastlagt skema. Behandling af bærertilstand er aldrig en akut behandling. Det kræver planlægning at gennemføre en behandling, dels fordi den ofte inddrager hele husstanden, dels fordi der skal følges op med kontrolpodninger af alle husstandsmedlemmer efter afsluttet kur. Behandlingen bør kun gennemføres på et tidspunkt, hvor patienten og øvrige medlemmer af husstanden har hel hud (er fri for eventuelle sår og katetre), og ikke har aktivitet i eventuel hud- eller luftvejslidelse, jf. de oplistede risikofaktorer. Behandlingen bør altid koordineres i forhold til at kunne overkomme tilhørende miljøindsats i hjemmet.

De infektionshygiejniske enheder kan rådgive praktiserende læger om behandling af bærertilstand, eventuelt systemisk antibiotisk behandling i særlige situationer.

Udredning, behandling og kontrol

Personer, som skal undersøges for MRSA-bærertilstand skal have været fri for antibiotisk behandling i minimum 7 dage. Der podes med e-swab fra:

• Næse (begge næsebor) 
• Svælg (tonsiller) 
• Perineum (borgere i døgndækkende pleje/plejeinstitutioner).

Desuden podes fra eventuelle: 

Sår, eksemforandringer, drænsteder, sonder, urinprøve fra patienter med kateter à demeure og trakealsekret fra intuberede patienter.

Herudover podes der fra steder, hvor der eventuelt tidligere er påvist MRSA.

Der anvendes én E-swab for hver lokalisation. Denne anbringes i E-swab glas og opbevares på køl indtil forsendelse.

Prøverne sendes samlet fra en patient til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, med oplysning om podested, at der ønskes undersøgelse for MRSA og om der er givet antibiotika

Den behandlende læge giver instruktion om: 

• Behandlingsprincipper (bærerbehandling af alle i husstanden, rengøring i hjemmet og opfølgning) 
• Hvordan man undgår at smitte andre.

I Region Syddanmark er behandling af MRSA bærertilstand gratis for patienten og alle husstandskontakter når recept påføres ”MRSA-behandlingspakke”.

Se den regionale retningslinje for vederlagsfri behandlingsmidler til MRSA her på sundhed.dk

En person med påvist MRSA i næse og/eller svælg, skal behandles med en 5 dages kur ved næsebærertilstand eller eventuelt 10 dages kur ved svælgbærertilstand i henhold til Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning se link nederst i afsnittet ”Links”.

Det er af stor betydning for behandlingssucces, at klinisk infektion er overstået, og at personen har hel hud, inden en bærerbehandling påbegyndes, ligesom eventuelle fremmedlegemer (f.eks. blærekateter, dræn, iv-kateter) bør være fjernet. Ligeledes skal hele husstanden behandles samtidigt. I perioden forud for behandling af bærertilstanden kan risikoen for smittespredning forsøges mindsket, ved at personen foretager helkropsvask med klorhexidinsæbe 1-2 gange ugentligt. Ved tvivl kontaktes en hygiejnesygeplejerske. 

Hvis patienten eller et medlem af husstanden arbejder i sundhedssektoren, kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed altid for nærmere rådgivning. Efter endt bærerbehandling kontrolleres patientens bærertilstand i henhold til skema 2 under afsnittet ”Links”.

Patienten kan kun erklæres MRSA-fri ved en negativ kontrolpodning efter 6 måneder.

MRSA af husdyrstype (MRSA CC 398)

Personer, som bærer denne type MRSA og ugentligt eller hyppigere udsættes for bakterien i svinestalden, anbefales ikke at gennemgå bærerbehandling, med mindre vedkommende holder op med at færdes i stalden. Alle personer i husstanden anbefales podet for bærertilstand. Personer, som er podet positiv for CC398 og som ikke fast færdes i stalden, anbefales behandlet for bærertilstand.
Sundhedspersonale som bor i husstand med person som er positiv for MRSA, skal følges med halvårlig kontrol af bærertilstand.

For yderligere information - se link til Statens Serum Institut: Rådgivningstjenesten for husdyr-MRSA 

MRSA hos nyfødte og børn op til 2 år

MRSA hos nyfødte og børn under 2 år giver få infektioner og derfor behandles barnet eller familie som hovedregel ikke. Dette gælder også forebyggende klorhexidinbade. Status kan følges med kontrol for bærertilstand 1-2 gange årligt. 

Børn og forældre kan deltage i sociale aktiviteter som mødregruppe, babysvømning og barnet kan komme i daginstitution, såfremt det ikke har inficerede sår. Almindelig forkølelse er ingen hindring og i øvrigt skal de almindelige regler for smitsom sygdom i daginstitutioner følges. Der er fortsat forpligtelse til at informere om bærertilstand ved kontakt med sundhedsvæsenet. Sundhedsplejersken informeres af forældrene, hvis de ønsker dette. 

Smitteforebyggelse beror således først og fremmest på nøje efterlevelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer.

Er barnet og familien fortsat positiv for MRSA når barnet er 2 år, skal der lægges en plan for bærerbehandling.

Læs vejledning til forældre, hvor der er fundet MRSA hos nyfødte og børn op til 2 år på Statens Serum Instituts hjemmeside

Hygiejniske retningslinjer ved kontakt med personer med MRSA i lægepraksis

Generelle hygiejniske forholdsregler gælder også ved kontakt med personer med MRSA. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer anvendes ved direkte kontakt med patienten.
Personale bør anvende arbejdsdragt eller beklædning i henhold SSTs ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”. 

Læs vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Værnemidler

Personale skal anvende værnemidler ved risiko for stænk og sprøjt i forbindelse med undersøgelse, pleje eller behandling f.eks. sårskift (engangshandsker, plastforklæde/engangskittel samt eventuel maske og visir ved risiko for stænk og sprøjt). Udstyr rengøres og desinficeres efterfølgende med hospitalssprit 70 % eller med varmedesinfektion i instrumentvaskemaskine.

Forekomsten af MRSA understreger vigtigheden af god håndhygiejne og gode faciliteter til udførelse af håndhygiejne. 

Henvisning

Følgende bedes fremgå af henvisning:

• Mikrobiologiske svar
• Anmeldt til Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed
• Risikofaktorer
• Haft kontakt til hygiejnesygeplejerske
• Sagt til patienten
• Startet behandling.

Links

Gå til Lægehåndbogen og læs om MRSA i almen praksis

Gå til Lægehåndbogen og læs om Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA)

Gå til skema-1a-(almene-risikosituationer)-og-1b-(specielle-risikosituationer) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Gå til skema-2,-d-,-Tidspunkter-for-kontrol-efter-behandling på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Gå til skema-3,-d-,-Podning-og-isolation-ved-indlæggelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs bilag 4: Infektionshygiejniske retningslinjer: Klinikker, herunder tandlægeklinikker på SSI's hjemmeside

Gå til Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Informationsmateriale til patient og pårørende:

Gå til Sundhedsstyrelsens hjemmeside og find information om behandling af MRSA-bærertilstand (erstatter tidligere forløbsbeskrivelse)  

Læs information om husdyr-MRSA (MRSA-398) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Ovenstående link giver patientinformation om MRSA af husdyrtypen

ICPC koder

[ICPC]

Lokale forhold

Sygehus Lillebælt

Infektionshygiejnisk Enhed Sygehus Lillebælt: Telefon 79 40 66 31

Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus

Infektionshygiejnisk Enhed Sydvestjysk Sygehus: Telefon 79 18 34 47

Sygehus Sønderjylland

Hygiejneorganisationen Sygehus Sønderjylland: Telefon 79 97 02 85.

Odense Universitetshospital, Odense og Svendborg

Infektionshygiejnisk Enhed OUH, Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus: Telefon 65 41 39 92

Styrelsen for Patientsikkerhed, Vest Taulov: Telefon 72 22 79 79.

Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)

Region Syddanmarks MRSA-enhed, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH, Odense Universitetshospital.
Den Regionale Arbejdsgruppe for Infektionshygiejne. Revideret i juni 2017, februar 2023.
Praksiskonsulent, Anja Ørum.

Næste opdatering for ventes i 2025