Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL
Indledning
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en hyppig sygdom, der viser sig i form af langsomt tiltagende åndenød ved aktivitet. Andre symptomer kan være hoste og opspyt af slim samt gentagne episoder med betændelse i luftveje og lunger.
Kombinationen af relevant eksponering (rygning og/eller risikoerhverv), symptomer samt problemer med at tømme lungerne hurtigt for luft (persisterende luftvejsobstruktion målt ved spirometri med en ratio < 0,70), taler meget for KOL, og det er de tre ting, der skal til for at stille diagnosen.
Udredning og diagnostik i primærsektor
- Spirometri med reversibilitetstestning med hurtigtvirkende Beta-2-agonist skal altid udføres i diagnostisk øjemed. Derudover eventuel steroidreversibilitet med peroral- eller inhalationssteroid i differentialdiagnostisk øjemed
- Nyligt røntgen eller CT af thorax (i differentialdiagnostisk øjemed)
- Relevante blodprøver, som eksempelvis hæmoglobin, eosinofiltal og antitrypsin
- Måling af iltmætningen i blodet (saturation)
- Eventuelt ekg.
Behandling i primærsektor
- Rygestop i form af samtale/henvisning til rygestoptilbud i kombination med rygestopmedicin (essentielt)
- Rehabilitering og/eller træning - henvisning til rehabiliteringsforløb (essentielt)
- Vaccination (eksempelvis influenza, pneumokok, RSV og COVID-19)
- Farmakologisk behandling: Henvisning til DSAMs gældende behandlingsvejledning (se link til vejledning under afsnittet Links)
- Udredning og optimering af komorbiditeter.
Henvisning
Indikation for henvisning
- Faldende lungefunktion (FEV1) på trods af optimal behandling
- Gentagne forværringer/luftvejsinfektioner
- Vurdering med henblik på hjemmeilt (LTOT)
- Usikkerhed om diagnose (f.eks. ved mange symptomer eller manglende effekt af behandling)
- Second opinion.
Henvisningsfraser
- Henvisningsdiagnose
- Kort og præcis aktuel anamnese/problemstilling samt kroniske lidelser og objektive fund
- Tobaksanamnese - pakkeår
- Nyligt røntgen af thorax /CT-thorax
- Spirometri (med reversibilitet på udredningspatienter) med angivne værdier
- Patientens aktuelle medicinering - ajourført FMK
- Vurdering af adherence og inhalationsteknik, hvis de er i behandling med inhalationsmedicin
- Kendt allergi, intolerans, eksposition og disposition
- Ekg.
Undersøgelses- og behandlingstilbud på lungemedicinsk ambulatorium
- Afklaring af diagnose – eksempelvis med provokationstest, udvidet lungefunktionsundersøgelse med bodypletysmografi+diffusion, HRCT-skanning af thorax, søvnmonitorering og blodprøver
- Eventuelt supplerende udredning for osteoporose, kardiel eller anden komorbiditet.
- Farmakologisk og non-farmakologisk behandlingsoptimering, herunder henvisning til rygestop og rehabilitering samt eventuelt til diætist og psykolog
- Vurdering af indikation for hjemmeilt, hjemme-NIV og lungevolumenreducerende interventioner.
Risikostratificering og opfølgning
Alle patienter bør risikostratificeres mindst én gang årligt med henblik på optimering og planlægning af relevante indsatser.
Stratificeringen afhænger overordnet af graden af lungefunktionsnedsættelse (jo lavere jo værre). Desuden symptombyrden (målt ved Medical Research Council dyspnoea score, MRC og/eller COPD Assessment Test, CAT) samt antallet af forværringer. Dertil kommer relevant komorbiditet.
Følgende undergrupper bør følges på lungemedicinsk ambulatorium:
- Bronkiektasier med recidiverende lungebetændelse eller langtidsbehandling med antibiotika
- Patienter i behandling med hjemmeilt og/eller hjemmeNIV
- Patienter med svært emfysem, som kan være kandidater til lungevolumen reducerende behandling og/eller lungetransplantation
- Patienter med komplekse problemstillinger, herunder eksempelvis høj symptombyrde, pulmonal hypertension, talrige forværringer og BMI < 20.
Lokale forhold
Sygehus Lillebælt
SKS-kode Lungemedicinsk Amb. Vejle: 6008054
SKS-kode Lungemedicinsk Amb. Kolding: 6007054 -
Lokationsnummer Lungemedicinsk Amb. Vejle: 5790000180981.
På Sygehus Lillebælt (Kolding og Vejle sygehus) er der mulighed for at stille spørgsmål og at konferere en patient via korrespondance og på hverdage mellem kl. 8-15 via Pneumofonen: 79 40 63 17.
Derudover kan der rettes henvendelse til sygeplejersker i samme tidsrum på telefon: 79 40 58 65. Henvisninger stiles til lungeklinikken, med oplysning om, hvorvidt der er tale om:
- Udredning af en ny patient med relevant problemstilling, for eksempel uafklaret åndenød, og hvor der foreligger relevante undersøgelser (røntgen, biokemi og spirometri med reversibilitet)
- Kontrol/vurdering af en kendt problemstilling – for eksempel astma og KOL – med anførsel af, hvad der er nyt/hvad der ønskes hjælp til, og hvorvidt det haster. Også her vil det være en stor hjælp, hvis der foreligger relevante undersøgelser (røntgen, biokemi og spirometri).
Esbjerg og Grindsted Sygehuse
På Esbjerg/Grindsted sygehuse er der mulighed for, at læger kan konferere patienter med speciallægen på hverdage fra 8-15 på 79 18 59 70. Ovenstående ordlyd med hensyn til henvisninger er ligeledes gældende.
SKS-kode: 5501054.
Odense Universitetshospital, Odense og Svendborg
Odense:
Lungemedicinsk Afdeling J, Odense Universitetshospital
SKS-kode: 4202379
Lokationsnummer: 5790001992439
Henvisningen skal sendes elektivt
Hovedindgang til specialistrådgivning på OUH, telefon 65 41 18 85. Herfra omstilling til lungemedicinsk bagvagt
Telefonnummer til specialistrådgivning: Lungemedicinsk Ambulatorium: 65 41 27 27. Herfra kan man omdirigeres.
På Odense Universitetshospital er det mulighed for at konferere problemstillinger ved KOL med læge på lungemedicinsk afdeling J på telefonnummer: 21 37 42 39. Alternativt via elektronisk korrespondance til Lungemedicinsk Ambulatorium OUH.
Svendborg:
På Svendborg Sygehus er der mulighed for at stille spørgsmål og at konferere en patient via korrespondance og på hverdage mellem kl. 8-15 via Pneumofonen: 21 74 38 33.
Derudover kan der rettes henvendelse til sygeplejersker i samme tidsrum på telefon: 51 30 14 31.
Sygehus Sønderjylland
Lungesygdomme Ambulatorier (Sønderborg)
SKS-kode: 5000607
Lokationsnummer: 5790002003943
Henvisning sendes elektivt
Telefonnummer til specialistrådgivning: Lungemediciner kan træffes dagligt mellem 8.30-15.00 på telefon 79 97 39 90 + 1 + 1.
Links
Se KOL-vejledning, januar 2017, på DSAMs hjemmeside
Se Forløbsprogram for KOL, februar 2017, på Region Syddanmarks hjemmeside
Læs mere om KOL i Lægehåndbogen
ICPC koder
[ICPC]
Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)
Ledende overlæge Anders Løkke Ottesen, Medicinsk Afdeling Vejle, Sygehus Lillebælt
Jonas Strunge, praksiskonsulent, Speciallæge i almen medicin, Fænøsundlægerne.
Næste opdatering forventes i 2026.