Spiseforstyrrelse hos voksne
Udredning og diagnosticering
Almen praksis udreder patienter med tegn på spiseforstyrrelse.
Diagnostikken bygger på et grundigt interview af patienten, hvor der spørges ind til sygehistorie og kliniske kriterier. Sværhedsgraden af spiseforstyrrelser i almen praksis vurderes ved en samlet beskrivelse af symptomerne
Der bør være en opmærksomhed på baggrunden for symptomerne. Andre sygdomme kan give et spiseforstyrrelseslignende sygdomsbillede. I forbindelse med udredningen foretages også en somatisk undersøgelse samt parakliniske undersøgelser.
Privatpraktiserende psykiater kan varetage udredning og behandling af patienter hvor sygdommen ikke er væsentligt kompliceret og ikke kræver en tværfaglig indsats.
Behandling i almen praksis
For voksne over 18 år med lettere spiseforstyrrelse foretages udredning og understøttende behandling i almen praksis.
Henvisning til anden instans
Ved moderat/mere udtalt spiseforstyrrelse kan der henvises til privatpraktiserende psykolog, privatpraktiserende speciallæge i psykiatri eller Psykiatrisygehuset.
Ved moderat til svær spiseforstyrrelse eller ved udtalt co-morbiditet ved spiseforstyrrelsen, kan der henvises til udredning og behandling i Psykiatrisygehuset.
For at patienten kan visiteres korrekt, bør en henvisning indeholde tilstrækkelig beskrivelse af pt. spisemønster (inkl. beskrivelse af menstruationsstatus), resultater af somatisk undersøgelse (inkl. Vægt, BMI), resultat af parakliniske undersøgelser, funktionsniveau (socialt og arbejdsmæssig). Ligeledes er oplysninger om pt. kognitive niveau og evt. misbrug vigtigt at beskrive. Kendte komorbide komplicerende somatisk og psykiatriske sygdom skal også fremgå af henvisningen.
Ved behov for akut medicinsk vurdering henvises til FAM.
Hvem kan henvises til Psykiatrisygehuset
Psykiatrisygehuset varetager udredning og behandling af patienter med moderat til svær spiseforstyrrelse. Patienten skal derudover have brug for en tværfaglig indsats, som ikke kan varetages i primærsektoren.
Moderat til svær anoreksi er kendetegnet ved:
- Selvinduceret stort vægttab over kort tid ved restriktiv spisning og undgåelse af fedende mad Spisetrang
- Udtalt frygt for at tage på
- Ekstrem og tvangspræget udøvelse af spor
- BMI < 17.5
- Amennorré
- Misbrug af appetithæmmende midler, diuretika og/eller laksantia. Der kan forekomme opkastninger.
- Somatisk co-morbiditet (eks diabetes)
- Psykiatrisk co-morbiditet, som vanskeliggør behandlingen af spiseforstyrrelsen (Skal være velbehandlet).
Moderat til svær Bulimi kendetegnet ved:
- Overoptagethed af vægtkontrol
- Spisetrang
- Gentagende episoder med overspisninger, > 4 gange ugentligt i mere end 3 måneder og med følelsen af kontroltab
- Overspisningerne er kendetegnet ved:
1. At spise inden for en tidsafgrænset periode
2. At spise store mængder mad, som er større end, hvad de fleste ville spise. - Spiseanfaldene er efterfulgt af gentagende kompenserende adfærd som opkastninger, tvangspræget overmotionering, brug af afmagringspiller, diuretika og/eller laksantia
- Fasten.
Moderat til alvorlig, Binge Eating Disorder, BED kendetegnet ved:
- Gentagne episoder med overspisning inden for en tidsafgrænset periode og med følelsen af kontroltab
- Overspisningerne er kendetegnet ved 3 af følgende:
1. At spise meget hurtigere end normalt
2. At spise indtil man føler ubehagelig mæthed
3. At spise store mængder mad, uden at føle fysisk sult
4. At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser
5. At føle væmmelse ved sig selv, depressiv sindsstemning eller meget skyld efterfølgende - Overspisningerne forekommer > 4 gange ugentligt
- Overspisningerne er ikke forbundet med kompensatorisk adfærd som ved bulimi.
Behandling i Psykiatrisygehuset
Afslutning og opfølgning
I afslutningsnotat skal der, ud over resume af forløbet, fremgå vejledning til fremtidig behandling og kontrol hos egen læge samt vejledning om genhenvisningskriterier, hvis relevant.
Øvrige links
Relevante links
På børne- og ungdomsområdet finder du nedenstående:
ICPC-koder
[ICPC]
Lokale forhold
Forfattere
Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet af overlæge Gitte F. Madsen og almen praktiserende læger Simon Glenthøj og Pernille Hansen
NB.
Forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Næste opdatering forventes i 2027.