Psykiatrisk sygdom hos voksne fra 18 år - samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien

Når psykiatrisk sygdom ikke længere kan håndteres i almen praksis, kan der henvises til psykiatrisygehuset (herunder lokalpsykiatrien) eller praktiserende psykiater. Retningslinjerne herfor gennemgås i denne beskrivelse.

Opdateret 15.09.2023

Udredning i almen praksis

Praktiserende læge skal undersøge for somatisk sygdom, så det så vidt muligt kan sikres, at den psykiatriske lidelse ikke er forårsaget af somatisk sygdom. Det forventes, at denne udredning er foretaget, når patienten kommer i psykiatrien. Ved henvisning til udredning for demens, er grunden hertil dog ofte somatisk betinget. NB: Demens udredes i demensklinikkerne.

Se forløbsbeskrivelse for demens på sundhed.dk

Målgruppen for sygehuspsykiatrien er patienter med nyopståede psykotiske symptomer, tydelig forværring i kendte psykiatriske symptomer, betydelig forpinthed, adfærd præget af betydelig ustabilitet, selvskade og/eller selvmordsrisiko samt truende adfærd. Desuden patienter med betydelig nedsættelse i funktion relateret til psykiatrisk sygdom. Endvidere diagnostisk afklaring ved mistanke om bipolær lidelse og evt. kompliceret ADHD.

Ved angst og depressionstilstande forventes det, at praktiserende læge har lavet psykiatrisk vurdering og behandlingsforsøg, herunder henvisning til psykolog eller samtaler hos egen læge, hvis det findes indiceret, og herunder også relevant medicinsk behandlingsforsøg i relevant dosis og med relevant varighed. Eventuelt afprøvning af flere præparater.

Unge under 25 år, der er under mistanke for depression, må ikke sættes i antidepressiv behandling af egen læge. Den unge skal henvises til psykiatrisk vurdering. Egen læge kan eventuelt starte behandling efter at have konfereret med psykiater.

Ved mistanke om bipolær lidelse og psykoser kan henvises direkte til psykiatrien med relevant beskrivelse.

Ved mistanke om ADHD/ADD eller Aspergers syndrom hos voksne, har almen praksis ikke retten til diagnostik. Ukomplicerede problemstillinger, hvor patienten kan klare sin hverdag, henvises til
praktiserende psykiater, mens komplicerede problemstillinger henvises til sygehuspsykiatrien.

Ved spiseforstyrrelser kan henvises til psykiatrien, hvis problemet ikke er så lille, at det kan klares i primærsektoren.

Henvisning

Der kan henvises på følgende måder:

Henvisning til lokalpsykiatrien
Henvisning med henblik på indlæggelse
Henvisning til ældrepsykiatri
Henvisning til hurtig vurdering ved praktiserende psykiater via §66
Henvisning til praktiserende psykiater i øvrigt.

Ved 1. og 2. henvises til psykiatriens fællesvisitation eller til relevant afdeling afhængig af lokale forhold.
Ved 3. henvises direkte til ældrepsykiatrien.
Ved 4. henvises via ”hurtig psykiatrisk vurdering” i almen praksis’ lægesystem.
Ved 5. henvises med speciallægehenvisning.

Vedrørende §66 henvisning: Er der brug for en hurtig og afklarende psykiatrisk vurdering, kan almen praksis henvise til §66 vurdering indenfor 2 uger - primært ved problemstillinger indenfor angst og det affektive spektrum. Der kan ikke henvises ved psykose eller ved misbrug. Almen praksis sørger selv for bookning via klinikkens lægesystem. Er der ikke ledig plads, har almen praksis ansvar for det videre forløb, indtil der findes plads, eller der findes en anden løsning.

I øvrigt kan henvises til praktiserende psykiater, hvis der er tale om psykiatriske problemstillinger, der ikke er væsentligt komplicerede og ikke kræver en tværfaglig indsats (fx fra psykologudredning, støtte fra misbrugscenter og socialrådgiverhjælp).

Psykiatriske problemstillinger, der forventes at kræve en tværfaglig indsats, henvises til sygehuspsykiatrien – oftest lokalpsykiatrien.

Jævnfør Fælles samarbejdsaftale for borgere med psykisk lidelse og samtidigt stof- eller alkoholmisbrug henviser almen praksis til den instans, der findes mest relevant som første behandler: misbrugscenter eller psykiatrien.

Læs Fælles samarbejdsaftale for borgere med psykisk lidelse og samtidigt stof- eller alkoholmisbrug på Region Syddanmarks hjemmeside

Patienter med alvorlige psykiatriske problemstillinger, der kræver indlæggelse, kan indlægges akut via PAM (psykiatrisk akutmodtagelse) eller henvises via almindelig henvisning. Egen læge kan evt. kontakte vagthavende og drøfte situationen.

Se kontaktoplysninger til akutmodtagelserne på psykiatriens hjemmeside

Der er ved akutte problemstillinger mulighed for at kontakte Mobil Skadestue via bagvagten eller PAM/FAM og Akut Psykiatrisk Udrykningstjeneste (APU) via PAM/FAM. På Fyn kan Fælles Udrykningsteam kontaktes via vagtcentralen.
NB: PAM = psykiatrisk akutmodtagelse, FAM = fælles akutmodtagelse – lokale forskelle.

Læs om Mobil Skadestue på psykiatriens hjemmeside

Læs om Akut Psykiatrisk Udrykningstjeneste (APU) på psykiatriens hjemmeside

Den gode psykiatriske henvisning:

Område	Krav til indhold
Modtager	Til hvem/hvad henvises patienten
Stamdata	Patientens data: Navn, cpr. nr., adresse, telefonnummer
Særlige forhold	Oplysninger vedr. værge, behov for tolk og befordring
Diagnoser	Henvisningsdiagnose, angiv om der er tale om obs-diagnose eller om patienten er udredt Bi-diagnoser, herunder somatiske diagnoser samt diagnoser vedr. misbrug
Henvisningsårsag kliniske oplysninger	Kort aktuel anamnese med objektive fund: Psykopatologisk beskrivelse, herunder beskrivelse af aktuelle psykiatriske symptomer Hvorfor ønskes patienten henvist? Undersøgelsesresultater med relevans for aktuelle problemstilling Tidligere psykiatrisk behandling Medicin: Relevant psykiatrisk medicinanamnese, FMK skal være ajourført Misbrug: Oplys om der er misbrug eller ej Kendt allergi Relevante sociale forhold: For voksne f.eks. information om mindreårige børn, arbejdsforhold Relevant somatisk udredning og resultat heraf: Psykiatrisk blodprøvepakke (rekvireres i WebReq), EKG, højde, vægt, blodtryk og evt. andre relevante somatiske undersøgelser
Oplysninger om henviser	Herunder navn, stilling, adresse, telefonnummer

Forløb på sygehus

Det er sygehuspsykiatrien, der visiterer til de enkelte pakkeforløb i lokalpsykiatrien og under indlæggelse.

Når udredningen er færdig, og patienten er så stabil, at psykiatrien afslutter forløbet, skal der laves en relevant epikrise til almen praksis med beskrivelse af:

Udredningsforløb i psykiatrien
Behandlingstiltag og status ved udskrivelse/afslutning, herunder evt. kontakt til misbrugscenter og socialpsykiatri eller andre relevante instanser.
Opdateret psykiatrisk behandling i FMK
Vejledning til fremtidig behandling og kontrol i egen læges regi
Vejledning om genhenvisningskriterier, hvis relevant.

Ansvar for medicinsk behandling

Så længe patienten følges i psykiatrisk regi, har psykiatrien ansvaret for, at FMK er opdateret vedrørende psykiatrisk medicin, og psykiatrien har ligeledes ansvaret for at udskrive medicinen.

Når patienten er afsluttet fra psykiatrien, overgår behandlingsansvaret til egen læge. Egen læge har ved tvivl altid mulighed for at drøfte medicinsk behandling med psykiatrien, fx ved telefonisk
speciallægerådgivning eller pr. korrespondance. Egen læge har mulighed for at genhenvise efter ovenstående retningslinjer.

Hvis en patient ses i PAM/FAM kan PAM/FAM evt. henvise til lokalpsykiatrien. Ofte vil der dog være behov for en almindelig, rettelig henvisning fra egen læge med nødvendig baggrundsoplysninger og forundersøgelse – herunder somatisk vurdering.

Ansvar for depotmedicin til psykotiske patienter, der er afsluttet i psykiatrien

En del patienter får depotmedicin via hjemmeplejen også efter, at patienten er afsluttet i psykiatrien.
Ansvaret for depotmedicin til patient i stabilt forløb overdrages ved afslutningen fra psykiatrien til egen læge. Hvis egen læge finder, at patienten bliver ustabil og skal vurderes af psykiater, henvises til psykiatrien mhp hurtig vurdering ved speciallæge. Egen læge tager sig efter afslutningen fra psykiatrien af de somatiske problemstillinger, fx metabolisk syndrom m.m.

Forløb ved praktiserende psykiater

Ved §66 udredning sendes hurtigt en epikrise til egen læge med vurdering og forslag til yderligere behandling. §66 er en engangskontakt og ikke en start på et forløb.