Skoliose
Læs om skoliose og henvisningskriterier.
Idiopatisk: Langt den hyppigste skoliose, som typisk forekommer i vækstspurten hos piger.
Kongenit: Medfødte malformationer som blokhvirvel eller hemivertebrae.
Neuromuskulær: Muskulær ubalance som blandt andet ses hos børn med cerebral parese.
Posttraumatisk/postinfektiøs. Non–strukturel skoliose
Statisk: Er betinget af benlængdeforskel.
Iskias: Er smertebetinget.
Prævalens i aldersgrupper:
Hyppighed i befolkningen:
- Kurver > 10°. 0,5-2 %
- Kurver > 30°. 1,5-3 %.
Småbørn (0-3 år): 0,5 % af alle skolioser.
Børn (4-10 år): 10,5 % af alle skolioser.
Unge (11-17 år): 89 % af alle skolioser.
Piger:drenge = 8:1.
Billeddiagnostik
Skolioseudmåling vurderes på røntgenbilleder. I Region Syddanmark foretages kun røntgenoptagelse efter henvisning fra ortopædkirurgisk eller pædiatrisk speciallæge. Baggrunden herfor er at mindske antallet af røntgenbilleder og dermed røntgenstråler hos unge.
Den målte vinkel på røntgenbilledet (cobb vinkel) afgør, om patienten skal behandles med korset eller om operation er indiceret. Ved cobb vinkel > 30 grader er der risiko for progression af scoliosen. Når væksten ophører, er risikoen for progression af scoliosen væsentligt reduceret.
Undersøgelse
Objektive fund ved scoliose: Løft af skulderblad. Asymmetriske flankevinkler. Torsionsprominens (Ses tydeligst ved foroverbøjning). Ryggens krumning set bagfra. Benlængdeforskel. Udrettes kurven siddende? Udrettes kurven, når benlængdeforskellen udlignes? Neurologiske forhold i underekstremiteterne.
Rygsmerter er sædvanligvis ikke del af det kliniske billede ved idiopatisk skoliose
Fig 12+ 13 Torsionsprominens,, skulderblads løft og flankeknæk
Henvisning
Skoliose patienter med mistænkt scoliose på baggrund af ovenstående fund henvises til Rygcentret i Middelfart eller rygsektoren på afdeling O, OUH.
Børn med kroniske rygsmerter kan henvises til Rygcentret i Middelfart.
Patienter med scoliose på baggrund af benlængdeforskel og som forsvinder når benlængdeforskellen udlignes skal henvises i henhold til anisomeli.
Der skal ikke henvises til røntgenoptagelse inden henvisning.