Hjerteklapopererede patienter - det postoperative forløb
Forløb på sygehus - postoperativt
Patienter overflyttes fra Hjertekirurgisk afd. T til hjemstedsygehus, når hjertekirurgerne vurderer, at patienterne er klar hertil. Undtaget herfra er patienter, der tilhører OUHs optageområde. Disse patienter forbliver indlagt på hjertekirurgisk afd. T på OUH, indtil de kan udskrives til eget hjem. Patienter, hvor proceduren er foretaget af Hjertemedicinsk afd. B, OUH, udskrives sædvanligvis fra afd. B til eget hjem.
Inden overflytning eller udskrivelse til eget hjem tilses alle patienter af sygeplejerske fra hjerteklap klinikken afd. B, der foretager ultralyd af pleura/pericardie, vurderer individuelt behov for efterfølgende opfølgning, og informerer om alarmsymptomer (nytilkommet åndenød, besvimelse eller nærbesvimelse) hvor klapklinikken skal kontaktes telefonisk.
Udskrivende afdeling er ansvarlig for følgende:
- Ekkokardiografisk vurdering af resultatet af operationen inden udskrivelse
- Elektiv henvisning til ambulant kontrol forløb i sygehus regi
- Elektiv henvisning til genoptræningsforløb – enten i sygehus regi eller kommunalt regi afhængig af individuel risikovurdering
- Elektiv henvisning til lokalt AK-klinik, hvis patienten er i marevan behandling og/eller har fået en mekanisk hjerteklap
- Information om antibiotikaprofylakse til de patienter, hvor dette er relevant
- Ajourføring af FMK, inklusiv plan for antitrombotisk behandling (jf. DSC NBV)
- Udfærdigelse af epikrise til egen læge.
Ambulant kontrolforløb på sygehus
Patienterne kontaktes telefonisk af hjerteklap klinikkens personale hjertemedicinsk afd. B, efter individuelt behov, og kan kontaktes telefonisk indtil patienterne kontrolleres efter 1-2 måneder i sygehusregi. Derefter er kontrolintervallet individuelt og afhænger af:
- Hvilket indgreb, patienten har fået foretaget
- Hvilken type klap patienten har fået (f.eks. biologisk versus mekanisk)
- Hvorvidt indgrebet har været vellykket eller kompliceret
- Muligheden for evt. at tilbyde ny intervention på et senere tidspunkt (for nogle patienter, vil der ikke være mulighed for at tilbyde yderligere indgreb og derfor vil ikke være behov for yderligere kontrolforløb i sygehus regi, men et mere pallierende forløb hos egen læge).
De vejledende kontrolintervallet fremgår af Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning (NBV-en), som opdateres årligt og findes via cardio.dk
De vejledende kontrolintervaller jf. NBV-en 2022 er:
**Ved individuel vurdering lægges vægt på, hvilken konsekvens det kan få for patienten ved konstatering af degenereret biologisk klap/plastik i forhold til re-intervention
*** Evt. supplerende hæmolyseprøver.
Ved kontrollen i sygehus regi foretages følgende:
- anamnese med fokus på alarmsymptomer: tegn på nyopstået eller forværret hjerteinsufficiens, angina og/eller lipothymi/nærlipothymi (særligt i forbindelse med anstrengelse)
- ekkokardiografi
- Evt. gentagelse af endocardit profylakse
- Evt. ajourføring af FMK
- Hvis patienten afsluttes til egen læge, oplyses anbefalet kontrolinterval (typisk 1 gang årligt).
Kontrolforløb hos egen praktiserende læge
For patienter som afsluttes og for patienter, som ikke kontrolleres årligt i sygehusregi, anbefales 1 årlig kontrol hos egen læge.
Formålet med de regelmæssige kontroller er at opdage klapkomplikationer, som vil kunne optræde på et hvilket som helst tidspunkt efter en klapoperation. Det drejer sig om følgende:
- Trombosering af klappen
- Paravalvulær lækage
- Proteseinfektion
- Degeneration af biologisk proteseklap.
Ved kontrollen bør egen læge derfor foretage følgende:
- Anamnese med fokus på alarmsymptomer: tegn på nyopstået eller forværret hjerteinsufficiens, angina og/eller lipothymi/nærlipothymi (særligt i forbindelse med anstrengelse)
- Hjerte- og lungestetoskopi
- Hvis der findes alarmsymptomer og/eller uregelmæssig hjerterytme ved stetoskopi, bør der tages EKG mhp evt. påvisning af atrieflimren
- Hos patienter med mekanisk hjerteklap, kan der ske destruktion af de røde blodlegemer, særligt hvis klappen er dysfungerende. Hæmolyse kan også forekomme som følge af paravalvulær lækage. Hgb mhp evt anæmi. Hvis anæmi anbefales hæmolyseprøver efter lokale retningslinjer f. eks i lokale anæmipakke (ellers foreslås retikulocytter (høj), LDH (høj), haptoglobin (lav), bilirubin (høj)).
Patienter med alarmsymptomer bør henvises akut til og/eller konfereres med den lokale Hjerteklapklinik i forhold til videre forløb.
Øvrige forhold:
Patienter med kunstig hjerteklap (uanset den er biologisk eller mekanisk) og længerevarende uforklaret feber, bør henvises til vurdering på hjemstedssygehus.
Hvilke indgreb og hvilke patienter, der anbefales endocardit profylakse fremgår af Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning, som opdateres årligt.
Links
ICPC koder
[ICPC]
Lokale forhold
Odense Universitetshospital, Odense og Svendborg
Hjerteklapklinikken, Hjertemedicinsk afd. B, OUH
Hjertemedicinsk afdeling B, OUH
SKS-kode: 4202029
Lokationsnummer: 5790000184033
Henvisning skal sendes som elektiv.
OUH Svendborg Sygehus, Medicinsk afdeling M/FAM
Hovedindgang til specialistrådgivning på OUH, telefon 65 41 18 85
SKS-kode: 4202 739
Lokationsnummer: 5790002000911
Henvisningen sendes som elektiv.
Sygehus Sønderjylland
Telefonnummer til specialistrådgivning: 79 97 72 47.
Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)
Hjertemedicinsk Afd. B, OUH: ledende overlæge Jordi Sanchez Dahl
Hjertekirurgisk Afd. T, OUH: ledende overlæge Lars Riber
Hjertemedicinsk afd., SVS: Tatsiana Mikkelsen
Hjertemedicinsk afd., SHS: Overlæge Saboor Kabir
Hjertemedicinsk afd., SLB: Riina
Almen praksis: speciallæge Anja Ørum