Kolorektal cancer/tarmkræft
Nøglebudskaber
- Kolorektal cancer/tarmkræft betragtes som en akut/subakut sygdom. Skal stå som obs. diagnose
- Henvises per EDI (husk ”kolorektal cancer, obs. pro.” i ”særlige forhold” feltet) med telefonnummer på patienten, informer patienten om indkaldelsesprocedure
- Indkaldes telefonisk eller pr. brev (se lokale forhold) af sygehuset senest på 2. kalenderdag
- Frisk blødning per rectum sigmoideoskoperes
- Øvrige patienter med mistanke om kolorektalcancer koloskoperes.
Baggrund
Ved begrundet mistanke om kolorektal cancer skal patienten senest påbegynde udredning på 10. kalenderdag fra datoen for modtagelse af henvisning på sygehuset. Det betyder, at modtagende afdeling indkalder patienten senest 2 hverdage efter modtaget henvisning. Afdelingen giver en tid til skopi samt instruerer i udtømningsproceduren. Denne procedure omfatter kostråd, som skal overholdes 5 dage før skopien, hvilket medfører fagligt begrundet forlængelse af fristen, således at undersøgelse senest starter på den 10. kalenderdag efter henvisning.
Risikopatienter og kliniske manifestationer
Særligt hos personer over 40 år bør nedenstående symptomer eller fund rejse mistanke om kolorektalcancer og udløse palpation af abdomen, rektaleksploration, blodprøver m.h.p. anæmiudredning, samt evt. gynækologisk undersøgelse:
- Blødning fra tarmen uden anden oplagt årsag
- Ændring af et ellers stabilt afføringsmønster i over fire uger
- Nytilkomne mavesmerter, som persisterer over 4 uger
- Uforklaret blødningsanæmi/jernmangelanæmi
- Klinisk mistanke om tarmkræft på baggrund af andre almensymptomer som f.eks. træthed og vægttab.
Desuden:
- Fund af metastaser med mistanke om primærtumor i tyk- eller endetarm
- Mistænkt eller påvist recidiv af tidligere kurativt behandlet kolorektalcancer.
Hvis der ikke findes anden forklaring på ovenstående symptomer eller fund, henvises patienten i pakkeforløb for kolorektalcancer.
Det kan efter konkret klinisk vurdering også være relevant hos patienter under 40 år og/eller med arvelig disposition. Akut debut med ileus, blødning eller perforation indlægges som vanligt på akutsygehus.
Diagnostisk strategi
Sigmoideoskopi:
- Frisk blødning som eneste symptom.
Koloskopi:
- Alle andre symptomer.
Udredning i primærsektoren
- Abdominal palpation
- Rektal eksploration
- Anæmiprøver
- Eventuelt GU.
Henvisning og visitation
- Dispositioner til tarmkræft
- Resultat af undersøgelser i henhold til ovenstående
- Væsentlige konkurrerende lidelser, specielt hjerte-, lunge-, nyrelidelser og diabetes
- Blodfortyndende medicin og indikation herfor
- Patientens telefonnummer og mobiltelefonnummer.
- Informere om, at undersøgelsen er for kræft
- Forberede patienten til evt. hurtig telefonisk indkaldelse, alternativt indkaldelse via brev. Patienten skal kunne modtage telefonisk opkald på det oplyste telefonnummer i perioden kl. 09.00–15.00
- På henvisningen anføre en henvisningsdiagnose DZ031D: Observation pga. mistanke om kræft i tyktarm eller endetarm.
- I den elektronisk henvisnings prioriteringsfelter markere feltet "Særlige forhold" og i de tilhørende tekstfelt anføre kolorektal cancer, obs. pro. (udløser kræftpakken).
- Patienten vil blive booket ≤ 10. dagen iht. pakkeforløbet eller senest på 14. dagen iht. loven om maksimale ventetider.
Henvisningsfraser
- Henvisningsårsag
- Jernmangelanæmi: Anæmiprøver, der bekræfter jernmangelanæmi
- Abdominal palpation
- Rektal eksploration
- Gynækologisk undersøgelse
- Blodfortyndende behandling og indikation herfor
- Nedsat nyrefunktion: Creatinin og eGFR
- Diabetes
- Anden komorbiditet
- Patienten er informeret om kræftpakke forløbet
- Patientens telefonnummer
- FMK er à jour.
Udredning på sygehus
- Der gives kostråd
- Patienter der er i blodfortyndende behandling rådgives om pausering forud for endoskopisk undersøgelse
- Udtømningsproceduren planlægges, idet der er særlige forhold for patienter med nedsat nyrefunktion, ligesom der kan være forskellige udtømningsprocedurer sygehusene imellem
- Indkaldelse, vejledning og udtømningsmateriale fremsendes til patienten
- Endoskopi udføres senest på 10. kalenderdag, efter henvisning er modtaget
- Afhængig af fund ved endoskopi biopteres, foretages CT af thorax og abdomen, MR af rectum, Transrektal ultralyd og rektoskopi. CT kolografi anvendes ved inkomplet koloskopi. Der kan være en vis lokal variation i undersøgelses programmet.
Lokale forhold – OUH
Lokale forhold - Sygehus Sønderjylland
Der skal også sendes elektronisk henvisning.
Lokationsnummer: 5790002004179.
Lokale forhold – Sygehus Lillebælt
Kontaktperson vedr. koloskopi i pakkeforløb:
Afdelingssygeplejerske Poul Clausen, telefonnummer 79 40 67 90, hverdage kl. 09.00-15.00.
Kontaktperson vedrørende patienter i videre udredning i pakkeforløb efter koloskopi: Forløbskoordinator Mette Hvidberg, telefonnummer 79 40 56 49 kl. 09.00-15.00.
Lokationsnummer: 5790000181346.
Lokale forhold – Esbjerg Sygehus
SKS-kode: 550104P
Lokationsnummer: 5790000215164.
Yderligere information
Udarbejdet af
ICPC-kodning
[ICPC]