Søvnapnø
Baggrund
Antallet af registrerede tilfælde af søvnapnø er markant stigende. På den baggrund er der udarbejdet forløbsbeskrivelse med visitationsretningslinjer for at sikre hensigtsmæssig anvendelse af den samlede kapacitet og de specialiserede kompetencer i regionen.
Målgruppe og anvendelsesområde
Vejledningen henvender sig til almen praksis, praktiserende speciallæger i øre-næse-halspraksis samt sygehusafdelinger i Region Syddanmark, der har ansvaret for diagnosticering og/eller behandling af patienter med søvnapnø i Region Syddanmark.
Retningslinjer forud for henvisning med henblik på udredning ved mistænkt søvnapnø
Forud for henvisning i almen praksis
ICPC-koder: P06 Søvnforstyrrelser, ICD-10: dg47.3 Søvnapnø
- Venøse blodprøver: HbA1c, s-kolesterol, TSH, væsketal, hæmoglobin
- Højde og vægt
- Blodtryk
- EKG
- Lungefunktionsundersøgelse (hvis relevant)
- Røntgen af thorax (hvis relevant).
Den praktiserende læge bør afdække andre årsager til træthed samt afdække de hyppigste komorbiditeter (hypertension, AFLI, DM2) til søvnapnø. Gennemgang af medicin i FMK samt vejledning mht. vægttab såfremt relevant.
Kørselsforbud:
Ved klinisk mistanke til svær søvnapnø med meget svær dagstræthed, kan den praktiserende læge nedlægge lægeligt kørselsforbud indtil diagnosen er bekræftet og behandling er iværksat.
Henvisning til PPØNH fra almen praksis
- Anamnese
- Oplysninger om komorbiditeter
- Erhvervskørsel og evt. nedlagt kørselsforbud.
- Alkohol/tobak.
- Højde, vægt og BMI.
Patienter mistænkt for søvnapnø, kan i Region Syddanmark udredes via
- Praktiserende ØNH-læger
- Medicinsk afd. OUH, Svendborg Sygehus
- Medicinsk afd. SLB, Vejle Sygehus
- ØNH Afd., SHS, Sønderborg
- ØNH Afd., SVS, Esbjerg
De praktiserende ØNH-klinikker er ikke underlagt udredningsgaranti. Den praktiserende læge kan evt. kontakte privatpraktiserende ØNH-læge (PPØNH) ved behov for fremskyndet tid.
Som udgangspunkt anbefales henvisning til PPØNH. Patienter kan også uden henvisning rette henvendelse til PPØNH. PPØNH vil udføre direkte laryngoskopi/fiberskopi, samt undersøge for søvnapnø ved en hjemme søvnapnø test (HSAT), tilbyde behandling/kirurgi ved indikation og henvise patienten videre til behandling på sygehuset herefter, hvis der diagnosticeres behandlingskrævende søvnapnø.
Almen praksis kan vælge at henvise direkte til søvnapnøklinik på sygehuset, hvis det drejer sig om patienter med betydende lungesygdom mistænkt for søvnapnø (Vejle/Svendborg), eller patienter med betydelige symptomer på søvnapnø (alle 4 klinikker), der kræver hurtig afklaring, eller som tidligere er undersøgt ved privat otolog, hvor der ikke blev fundet søvnapnø.
Interne sygehusafdelinger kan henvise direkte til søvnapnøklinikkerne på sygehuset.
Henvisning fra PPØNH til relevant sygehusafdeling
Der skal foreligge undersøgelsesresultat/diagnose, som kan anvendes direkte som grundlag for behandling. Data fra HSAT fremsendes via USB-stik (respiration rapport eller rådata (edf)) eller via sikker mail til sygehuset.
Følgende tekniske krav til diagnostik skal være opfyldt
- Kvalitet af undersøgelsen over 90%
- Mindst 4 timers søvn.
Gældende krav er at natten skal være repræsentativ for patientens søvn. Hvis det ikke er tilfældet, skal undersøgelsen gentages – gerne over flere nætter.
Patienter, som ved diagnostik ikke har obstruktiv søvnapnø (AHI < 5), men som har stor symptombyrde og klinik til søvnapnø, bør henvises til sygehus m. h. p. yderligere diagnostik.
Patienter med søvnapnø og betydende lungesygdom samt patienter uden søvnapnø (AHI < 5) men med T90 (tid med saturation under 90 %) > 10-30 % skal henvises til medicinsk søvnklinik (Vejle/Svendborg) m. h. p. nærmere udredning og behandling.
Kørselsforbud:
Ved diagnostisk svær søvnapnø med meget svær dagstræthed, kan PPØNH nedlægge lægeligt kørselsforbud, indtil behandling er iværksat.
Henvisning til sygehusafsnit fra PPØNH
Henvisningen bedes indeholde
- AHI, ODI og T90
- Vedhæftet undersøgelsesrapport eller eftersendt USB med rådata (edf-fil)
- Anamnese
- Oplysninger om komorbiditeter
- Epworth sleepiness score (ESS)
- Erhvervskørsel og evt. nedlagt kørselsforbud
- Alkohol/tobak
- Højde, vægt og BMI
- Objektiv undersøgelse inkl. fiberskopi med fokus på tonsilhypertrofi, næsens pladsforhold og eventuelle kirurgiske behandlingsoptioner.
Patientforløb på sygehuset
Udredningsgaranti på sygehus: 30 dage
Diagnostik på sygehus
Behandling af søvnapnø på sygehus
Kontrol af søvnapnø-behandling
Kørekortsfornyelse
Ved ansøgning om udstedelse, fornyelse, udvidelse eller generhvervelse af kørekort kræves at patienten følger sin behandling og at der er tilstrækkelig kontrol over lidelsen1.
Links
Her finder du link til sundhed.dk og Lægehåndbogen, hvor du kan læse mere om søvnapnø
ICPC koder
[ICPC]
Lokale forhold
Oplysninger om modtagende afdelinger:
OUH Svendborg Medicinsk Afdeling M
SOR-kode: 486601000016003 og lokationsnummer: 5790002000911
Henvisningen sendes elektiv
Telefonnummer til specialistrådgivning: 63 20 22 45.
SLB, Vejle Sygehus, Lungemedicinsk Ambulatorium
SOR-kode: 914031000016008 og lokationsnummer: 5790002408083
Henvisningen sendes elektiv
Telefonnummer til specialistrådgivning: 79 40 63 51.
Esbjerg Sygehus, ØNH-Afdeling
SOR-kode: 451681000016006 og lokationsnummer: 5790000215515
Henvisningen sendes elektiv
Telefonnummer til specialistrådgivning: 79 18 27 83.
Sønderborg Sygehus, ØNH-Afdeling
SOR-kode: 502321000016006 og lokationsnummer: 5790002004353
Henvisningen sendes elektiv
Telefonnummer til specialistrådgivning: 79 97 57 00.
Forfattere
Jonas Strunge, Praktiserende læge og Praksiskoordinator, Sygehus Lillebælt
Sofie Riber, Praktiserende Læge og Praksiskoordinator for ØNH, Sygehus Lillebælt
Eline Gantzhorn, Overlæge, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.
Forløbsbeskrivelsen er endvidere godkendt af de 4 søvnklinikker (Esbjerg, Sønderborg, Svendborg og Vejle) i RSD.
Næste opdatering forventes foretaget i 2027.