Senfølger til kræft og kræftbehandling - Region Syddanmark
Indledning
I takt med bedre screeningsmetoder og mere effektiv behandling vil flere kræftpatienter blive langtidsoverlevere. Dette inkluderer både patienter, som er helbredt for kræft, og patienter, som lever med kræft af en mere kronisk karakter/i stabil fase.
”Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig år efter at behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske og sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen”, definition Sundhedsstyrelsen 2017.
Kirurgisk behandling, medicinsk behandling og strålebehandling kan således alle være årsag til senfølger, og patienter oplever ofte at have senfølger af både fysisk, psykisk og social karakter samtidigt.
Et øget fokus på tværfaglig håndtering af disse gener er et vigtigt område med henblik på at hjælpe patienter til at opnå et godt liv efter kræft.
De mest almindelige senfølger i alfabetisk rækkefølge:
- Angst
- Angst for tilbagefald
- Depression
- Føleforstyrrelser
- Hjerte- og lungeproblemer
- Hormonforstyrrelser - in fertilitet
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Knogleskørhed
- Lymfødem
- Mund- og tandproblemer
- Ny primær kræftsygdom
- Seksuelle problemer
- Smerter f.eks. i led og muskler
- Sociale problemer
- Søvnproblemer
- Tarm- og urinvejsproblemer
- Træthed
- Ændret kropsopfattelse.
Forløb i almen praksis
Mange kendte og almindelige senfølger håndteres allerede nu på bedste vis hos egen læge, i kommunen eller ved relevant sygehusafdeling.
Det nye tilbud retter sig til patienter, hvor ovenstående muligheder ikke er til stede eller hvor patienten har prøvet forskellige behandlinger for senfølgerne uden virkning. Det kan være patienter, hvor symptomerne er uklare eller komplekse, eller hvor sammenhængen med tidligere kræftsygdom eller kræftbehandling er uafklaret. Det kan ligeledes være patienter med symptomer, der opstår lang tid efter afslutning på sygehus.
Patienter i aktiv behandling eller i opfølgning skal fortsat som udgangspunkt primært hjælpes via den ansvarlige afdeling, hvis der er bivirkninger eller senfølger. Den ansvarlige afdeling kan evt. kontaktes herom.
Fraser til henvisning
- Symptomer/gener fra patienten, der ønskes afdækket
- Oplysning om tidligere kræft og kræftbehandling, såfremt oplysning haves
- Oplysning om allerede iværksatte tiltag m. h. p. bedring af generne
- Oplysninger om komorbiditet.
Udredning på sygehus
Forløb i kontrolfase
Efter et forløb, hvor senfølgerne er forsøgt afdækket og evt. iværksat behandling er evalueret, afsluttes patienten til fortsat kontrol hos egen læge eller relevant sygehusafdeling.
Links
Her kan du læse mere om kræft i Lægehåndbogen
ICPC
Der anbefales kodning ud fra aktuelle hovedsymptom i senfølgerne.
Lokale forhold
Henvisningen kan sendes elektivt til den onkologiske afdeling, hvor patienten er tilhørende med udgangspunkt i bopæl.
Sygehus Lillebælt
Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Telefonnummer 79 40 60 00
SKS-kode: 6008189
SLB Onkologisk Ambulatorium (Vejle)
Odense Universitetshospital
Klinik for Senfølger, Onkologisk Afdeling
Odense Universitetshospital
Kløvervænget 19, indgang 85, 1 sal
5000 Odense C
Telefonnummer 65 41 33 51
SKS-kode: 4202267
OUH Onkologisk Ambulatorium
Sygehus Sønderjylland
Medicinske Sygdomme SHS
Afdeling for Lunge- og kræftsygdomme, Ambulatorium for Kræftsygdomme
Kr. Philipsensvej 15B, 6200 Aabenraa
Telefonnummer 79 97 31 34
SKS-kode: 5000617
Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus
Senfølgeklinikken, Kræftambulatoriet
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Haraldsgade 7F, Indgang 1
6700 Esbjerg
Telefonnummer til sekretariat: 79 18 22 33.
Senfølgeklinikken Sydvestjysk Sygehus Esbjerg etableres i et samarbejde med Sygehus Lillebælt Vejle og betjenes af speciallæger fra Onkologisk Afdeling Vejle.
SKS-kode: 6008189
SLB Onkologisk Ambulatorium (Vejle).
Forfatter
Thea Otto Mattsson, speciallæge, Klinik for Senfølger OUH
e-mail: thea.otto.mattsson@rsyd.dk
Næste opdatering foretages i 2025.