Allergiudredning af børn
Udredning i almen praksis
Mange børn (og voksne) er sensibiliserede (= positiv priktest og/eller specifik IgE), uden at det har klinisk betydning. Det er derfor vigtigt nøje at overveje relevansen af at allergiudrede og at tolke resultater af allergiudredning varsomt, så man ikke fejlagtigt kommer til at tolke en positiv test som en allergi hos en patient uden relevante symptomer.
Astma
Allergi over for inhalationsallergener kan være en vigtig trigger af astmasymptomer hos større børn, mens infektioner er den vigtigste trigger hos småbørn. Hos alle børn med astma bør man være opmærksom på udløsende faktorer og symptomer fra øjne og næse.
Børn med astma bør screenes for inhalationsallergi og også børn med småbørnsastma, hvor der er behov for fast forebyggende behandling med inhalationssteroid i mere end 4 måneder, bør screenes for inhalationsallergi.
Fremfor at bestille individuelle allergenanalyser kan man i almen praksis bestille screeningsblodprøven: ”P-Inhalationsantigen-IgE, Phadiatop”. Er analysen positiv foretages automatisk en videre analyse af enkelt-allergener. Vær dog opmærksom på, at den videre analyse er opbygget trinvis, så man kan overse, hvis patienten er sensibiliseret for mere end et allergen.
Har man mistanke om specifikke allergener kan specifikt IgE rekvireres, hvor følgende vurderes mest relevante:
- Børn < 3 år: husstøvmiderne D. pteronyssinus (d1) og D. farinae (d2), hund (e5) og kat (e1) og evt. andre pelsdyr i husstanden
- Børn > 3 år: husstøvmiderne D. pteronyssinus (d1) og D. farinae (d2), hund (e5), kat (e1), evt. hest (e3), birk (t3), græs (engrottehale, g6), gråbynke (w6), evt. andre pelsdyr i husstanden og evt. de udendørs svampesporer Alternaria tenuis (m6) og Cladosporium herbarum (m2).
Man kan vælge at udføre allergiudredningen som en priktest frem for en blodprøve.
Allergisk rhinokonjunktivitis
Børn med betydende symptomer fra øjne og/eller næse bør allergiudredes med henblik på målrettet vejledning og behandling. Hvilke allergener, der er relevante at undersøge for, vil afhænge af om symptomerne er til stede hele året eller er sæsonbestemte.
Relevante allergener kan være:
- Husstøvmiderne D. pteronyssinus (d1) og D. farinae (d2), hund (e5), kat (e1), hest (e3), birk (t3), græs (engrottehale, g6), gråbynke (w6), de udendørs svampesporer Alternaria tenuis (m6) og Cladosporium herbarum (m2)) og evt. andre pelsdyr i husstanden.
Fremfor at bestille individuelle allergenanalyser kan man i almen praksis bestille screeningsblodprøven: ”P-Inhalationsantigen-IgE, Phadiatop”. Er analysen positiv foretages automatisk en videre analyse af enkelt-allergener.
Man kan vælge at udføre allergiudredningen som en priktest frem for en blodprøve.
Fødevareallergi
En grundig anamnese er særlig vigtig ved mistanke om fødevareallergi.
Hvis patienten er allergisk over for birk, græs eller bynke og kun har milde symptomer i form af kløe i munden og halsen ved indtag af rå frugter, rå grøntsager og nødder, er der tale om krydsallergi (Pollen-Food-Syndrome), og der er ikke grund til udredning (der vil oftest være positiv specifik IgE for de symptomgivende frugter og grøntsager, hvilket er uden klinisk betydning).
Såfremt barnet har symptomer på allergisk reaktion i form af akut (< 2 timer) indsættende urticaria, rhinokonjunktivitis, opkastning, vejrtrækningsbesvær eller cirkulatorisk påvirkning efter indtag af en specifik fødevare, er der indikation for udredning.
Mistænkes fødevareallergi kan barnet med bopælsadresse i Jylland henvises til lokal børneafdeling i Kolding, Esbjerg eller Aabenraa, og børn med bopælsadresse på Fyn til enten HCA Børne- og Ungehospital, OUH eller Allergicentret, Hudafdeling I, OUH.
Børn med svær eller kompliceret fødevareallergi følges imidlertid altid under højt specialiseret funktion på OUH (enten HCA Børne- og Ungehospital eller Allergicentret, Hudafdeling I).
Det anbefales altså, at man i almen praksis ikke tager specifik IgE for diverse fødevarer ved mistanke om Type 1 fødevareallergi hos børn, men overlader udredningen (oftest priktest, blodprøver og provokation) til sygehuset.
Atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis (børneeksem) skyldes ikke allergi, men det er en risikofaktor for udvikling af fødevareallergi, og fødevareallergi kan forværre eller medvirke til at vedligeholde eksemet.
Fødevareallergiudredning af børn med atopisk dermatitis kan foregå på lokal børneafdeling eller Allergicentret, Hudafdeling I, OUH. Udredning for fødevareallergi er særlig relevant for børn, der debuterer med moderat/svær atopisk dermatitis i de første leveår.
Dermatologisk behandling af atopisk dermatitis varetages i almen praksis og i dermatologisk speciallægepraksis samt på Hudafdeling I, OUH som beskrevet i visitationsretningslinjer for dermatologi i Region Syddanmark.
Se visitationsretningslinjerne for dermatologi i Region Syddanmark på sundhed.dk
Urticaria
Den hyppigste årsag til akut urticaria er infektioner, der evt. kan være subkliniske. Ved mistanke om at urticaria er udløst af en specifik fødevare henvises til udredning for fødevareallergi som beskrevet ovenfor under fødevareallergi.
Kronisk urticaria (defineret ved varighed > 6 uger) er ofte idiopatisk, men kan udløses af bl.a. kulde/varme, tryk, vand, autoimmun sygdom og kronisk infektion. Det er sjældent relevant at allergiudrede disse børn, men disse patienter kan ved behov, henvises til Allergicentret, Hudafdeling I, OUH til vurdering.
Insektgiftallergi
Kun børn, der udvikler svær systemisk reaktion eller anafylaksi efter insektstik, skal allergiudredes. Har barnet således alene reageret med stor lokalreaktion eller urticaria, er der ikke indikation for allergiudredning. En stor del af befolkningen har positiv specifik IgE for bi eller hveps, uden det har klinisk betydning.
Børn med svær allergisk reaktion med påvirket almentilstand efter insektstik bør henvises til lokal børneafdeling eller privatpraktiserende børnelæge med henblik på udredning, instruktion i adrenalin autoinjektor og stillingtagen til hyposensibilisering.
Penicillinallergi
Udvikler et barn urticaria under behandling med et penicillinpræparat, anbefales det at stoppe behandlingen pga. risiko for forværring af symptomerne og i værste fald anafylaksi ved næste dosis.
Udvikler et barn et makulopapuløst udslæt under behandling med et penicillinpræparat, anbefales det at fortsætte behandlingen, da risikoen for en systemisk reaktion er meget lille. Forsvinder udslættet under fortsat behandling, er der ingen mistanke om penicillinallergi. Forværres udslættet ved de næste doser, anbefales det at stoppe behandlingen.
Børn der mistænkes for penicillinallergi, bør udredes med blodprøver og efterfølgende provokation (en negativ blodprøve er ikke ensbetydende med, at barnet tåler penicillin).
Børn, der har udviklet urticaria under penicillinbehandling, og alle børn, hvor en læge har valgt at seponere behandlingen pga. udslæt, bør udredes med blodprøver og efterfølgende provokation.
Uanset udløsende penicillinpræparat: Tag specifik IgE for Peniciloyl G (c1), Penicilioyl V (c2), Ampiciloyl (c5) og Amoxiciloyl (c6) og henvis barnet til lokal børneafdeling (uanset resultat af blodprøven!) mhp. provokation.
Blodprøven bør tages 4 uger – 4 mdr. efter reaktionen.
Links
Læs mere om allergiudredning af børn i Lægehåndbogen
ICPC koder
[ICPC]
Lokale forhold
Odense Universitetshospital
H.C. Andersens Børne- og Ungehospital
Odense Universitetshospital
SKS: 4202250
Lokationsnummer: 5790000184521
Telefonnummer til specialistrådgivning: Du kan fra kl. 8.00 - 15.30 ringe til OUH’s kaldebord på tlf. på 65 41 18 85 og herfra blive stillet direkte om til en specialist.
Hudafdeling I og Allergicentret
Odense Universitetshospital
SKS: 4202034
Lokalisationsnummer: 5790000218134
Telefonnummer til specialistrådgivning: 20 33 56 53
Sygehus Lillebælt
Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus
Sygehus Lillebælt
SKS: 6007110
Lokationsnummer: 5798002570328
Telefonnummer til specialistrådgivning: Der kan ringes til bagvagten på 76 36 33 78. Bagvagten vil formidle kontakt til en specialist, hvis vedkommende ikke selv kan svare.
Sygehus Sønderjylland
Afsnit for Børn og Unge på Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland
SKS: 5000239 (SHAK-kode)
Lokationsnummer: 5790002003561
Telefonnummer til specialistrådgivning: I tidsrummet 9-15 via telefon 79 97 24 15. Telefonnummeret er udelukkende forbeholdt almen praksis og bedes ikke udleveret.
Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus
Børn og Unge Afdelingen, Esbjerg
SKS: 550104B
Lokationsnummer: 5790000215126
Telefonnummer til specialistrådgivning: Du kan ringe alle hverdage 08.00-10.00 og 13.00-14.00 til sekretariatet på telefon 79 18 20 86, og derefter blive ringet op af en astma-allergi læge.
Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)
Forfatter:
Josefine Gradman, overlæge (OUH)
Godkendere:
Thomas Houmann Petersen, cheflæge (Sygehus Lillebælt)
Louise Jürgensen, cheflæge (Sygehus Sønderjylland)
Giedre Bøttcher, overlæge (Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus)
Sigurd Broesby-Olsen, cheflæge (OUH)
Torsten Rudbæk, praksiskonsulent (OUH)
Forventes opdateret næste gang i 2. kvartal 2027.