Reumatoid artritis - leddegigt
Udredning i almen praksis
Henvisning
Kriterier for henvisning: Patienter med nyopstået bløddelshævelse i et eller flere led, hvor der er mistanke om reumatoid artrit henvises inden for 6 uger.
Ønskede oplysninger i henvisningen i relation til henvisningsdiagnosen:
- Anamnese: Symptomdebut og varighed
- Objektivt: Lokalisationen af de objektive hævede led
- Det sikres at FMK er afstemt
- Oplysninger omkring andre sygdomme, herunder tidligere episoder med ledhævelser og resultatet af en evt. tidligere reumatologisk vurdering anføres
- Der skal ikke bestilles eller foreligge billede diagnostiske undersøgelser ved henvisningen.
Samtidig med henvisning bestilles følgende undersøgelser:
- B-Hæmoglobin
- B-Leukocytter + differentialtælling
- B-Trombocytter
- C-Reaktivt Protein (CRP)(IgM reumafaktor - hvis tilgængelig på laboratoriet )
- Anti-CCP
- S-Kreatinin
- S-Albumin
- S-ALAT
- S-TSH
- D-vitamin.
Udredning på sygehus
Udredningen vil initialt sikre dokumentation af ledhævelser (synovitis) ved klinisk undersøgelse evt. i kombination med ultralydsundersøgelse af relevante led.
Yderligere anamnese mhp. at afdække anden ledinvolverende sygdom af differential diagnostisk interesse.
Hvis relevant kan infektioner med ledsymptomer også afkræftes med serologi (hepatitis og parvovirus B19 serologi). P-Urat, human leukocyte antigen subtype B27 (HLA-B27) og ferritin samt transferrinmætning kan overvejes hos udvalgte grupper af patienter.
Generel objektiv undersøgelse med særlig henblik på ledhævelser og ledømhed samt reumatoide noduli og tenosynovitis.
Magnet resonans skanning kan ikke anbefales til rutinemæssig brug i klinikken.
Når diagnosen reumatoid artritis er stillet fastlægges en behandlingsplan i samråd med patienten.
Behandling er medicinsk med conventionel synthetic Disease modyfing Anti-Rheumtic Drugs (csDMARD) primært methotrexat, eventuelt kombineret med intraartikulær glukokortikoidinjektion med henblik på maksimal synovitis kontrol.
Alle patienter med reumatoid artrit anbefales at tilrettelægge en dagligdag, hvori træning kan indgå som et naturligt element. Såfremt patientens sygdom giver begrænsninger i forhold til træning kan der henvises til fysioterapeutisk vejledning.
Forløb i kontrolfase
Patienter med reumatoid artritis i DMARD følges livslangt i speciallægeregi, hvor ansvaret for behandlingen ligger. Indtil patienterne er i remission monitorers de hyppigt, herefter ca. 1 til 2 gange årligt.
Patienterne har fri adgang til ambulatorium ved opblussen af sygdomsaktivitet trods behandling, mistanke om bivirkninger til behandling og ved behov for supplerende information.
Eventuelle sygemeldinger og kommunale opgaver: Den speciallæge, der har ansvar for behandlingen, står for eventuel sygemelding og kontakt til kommunen (evt. i samarbejde med egen læge, såfremt andre helbredsmæssige forhold taler herfor) vedrørende for eksempel sygedagpenge, ikke specialiseret genoptræning, vurdering af arbejdsplads, boligforhold mv.
Diagnosticering og behandling af comorbiditet fx hjertekarsygdomme og behandlingen deraf ligger hos egen læge.
Ved feber og mistanke om infektion udredes og behandles hos egen læge, som enhver anden pt der er mistænkt for infektion, dog med det i mente at patienten er i immunmodulerende eller immunsuppremerende behandling.
Links
Gå til Lægehåndbogen og læs om reumatoid artritis
ICPC koder
[ICPC]
Lokale forhold
Odense Universitetshospital
Henvisningen sendes elektronisk til:
Reumatologisk Afdeling C
Hovedindgang til specialistrådgivning på OUH: 65 41 18 85
Lokationsnummer: 5790001992453
Henvisningen sendes elektiv.
Svendborg Sygehus – OUH
Reumatologisk Ambulatorium, Medicinsk Afdeling
Baagøes Alle 15, Indgang 51C, 2. etage
Lokationsnummer: 5790002000911
Telefonnummer til specialistrådgivning: 51 43 94 62 (dagtid hverdage, eller Bagvagt Afdeling C, OUH).
Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus
Henvisningen sendes elektiv til:
Medicinsk Afdeling – Gigt og Bindevæv Ambulatorium
Lokationsnummer: 5790000214969
Telefonnummer til specialistrådgivning: 79 18 59 02
Forfatter(e)/indholdsansvarlig(e)/godkender(e)
Overlæge ph.d. Hanne M. Lindegaard, Reumatologisk Afdeling C, OUH
Praksiskonsulent Torsten Rudbæk.
Næste opdatering forventes i 2025.