Inhalationsmedicin
Information om inhalationsmedicin.
Inhalationsoversigten
De 5 danske regioner laver i fællesskab Inhalationsoversigten, der giver dig et nemt overblik over de forskellige inhalatorer der er tilgængelige på det danske marked.
Oversigten er opbygget, så der på den ene side er vist pulverinhalatorer og på den anden side spray, respimat og nebulisatorer.
Oversigten, der findes herunder, er tilpasset basislisten i Region Syddanmark, så det er nemt at se, hvilke inhalatorer der er anbefalet som første valg. Disse er på oversigten markeret med en gul smiley.
Inhalationsoversigten - webtilgængelig 2022
Nyt redskab til tjek af korrekt inhalationsteknik i praksis
Det er vigtigt, at patienterne er fortrolige og oplært korrekt i brug af deres inhalator for at få optimal gavn af den. Vi ved, at over halvdelen af patienterne ikke bruger deres inhalator korrekt og får dermed ikke det optimale udbytte af behandlingen.
Basislisten pointerer, at undervisning i og kontrol af korrekt inhalationsteknik er vigtigt og bør udføres ved hver kontakt til praksis, der omhandler behandling eller kontrol
af den sygdom der behandles med inhalatoren.
Her finder du link til Basislisten på sundhed.dk
For at understøtte ovenstående har regionens lægemiddelkonsulenter udarbejdet tjeklister på de inhalatorer, der er anbefalet på basislisten.
Listerne kan printes herunder og kan bruges til undervisning i og kontrol af korrekt inhalationsteknik sammen med patienten.
Respimat - checkliste webtilgængelig 2022
Inhalations spray - checkliste webtilgængelig 2022
Easyhaler - checkliste webtilgængelig 2022
Ellipta - checkliste webtilgængelig 2022
Har du spørgsmål til ovenstående, eller lyst til et besøg hvor vi underviser i inhalationsmidler og korrekt brug heraf, er du velkommen til at kontakte lægemiddelteamet i Region Syddanmark på medicin@rsyd.dk eller Regional lægemiddelkonsulent Tina Herold-Schou på telefonnummer 29 34 09 77.
Indholdsansvarlig: Lægemiddelteamet, Praksisafdelingen.