Hjerte-CT
Hjerte-CT
Indikation
Hovedformålet med undersøgelsen er fremstilling af koronararterierne og udelukkelse af signifikante stenoser.
- Primær målgruppe:
Tidligere raske, stabile patienter med atypisk angina pectoris (intermediær risiko for iskæmisk hjertesygdom) eventuelt efter inkonklusiv funktionstest.
Negativ prædiktiv værdi er 98 % (sygdom kan afkræftes med meget stor sandsynlighed), og positiv prædiktiv værdi er ca. 75 % (”kun” 75 % sikkerhed for signifikant stenose)
(Patienter med typisk angina pectoris (høj prætest sandsynlighed) henvises primært til invasiv KAG)
Risici
- Stråledosis ved hjerte-CT er lidt større end ved KAG og myokardiescintigrafi (svarer til 2 års naturligt forekommende baggrundsstråling i Danmark)
- Bradykardi: I forbindelse med undersøgelsen gives for at mindske puls < 60 ofte metoprolol.
- Røntgenkontrastmidlet kan medføre nedsat nyrefunktion. (NB: Samtidig metforminbehandling kan forværre nyrefunktionspåvirkningen og vil blive pauseret efter kontrastindgift. Patienterne vil typisk blive bedt om at henvende sig til egen læge efter 2 døgn mhp. bestemmelse af P-creatinin og genopstart af metformin).
Princip
Efter i.v. injektion af røntgenkontraststof fremstilles koronararteriernes (og hjertets) anatomi ved hjælp af computertomografisk (CT) optagelse.
Udførelse
- Ved hvilepuls > 60 gives på CT-lejet refrakte doser i.v. Seloken, maks. 50 mg
- Først optages CT-skanning med henblik på calcium-score
- Ved calcium-score > 400 kan CT-angiografi undlades, idet billedmaterialet næppe vil være konklusivt
- CT-angiografi: Under 10-15 sekunders apnø gives 90 ml kontrast
Svar og tolkning
Resultat:
Hovedmålet med undersøgelsen er fremstilling af koronarkar, men følgende kan beskrives:
- Calcium-score
- Kardiel anatomi:
- Dimensioner, incl. aorta
- Myokardiel udtynding
- Koronaranatomi med beskrivelse af de enkelte segmenter (16 segment-model)
- Normal
- Ikke signifikant stenose (1: 1-24% stenose, 2: 25-49% stenose)
- Signifikant stenose (3: 50-74% stenose, 4: 75-100% stenose)
- Ej tolkbar
- Venstre ventrikels ejection fraction (EF)
- Ekstrakardielle fund – dog optages rutinemæssigt kun en beskeden del af thorax.
Henvisning
Henvisning kun efter specialistvurdering.
Udarbejdet af Anders Thomassen og Henrik Petersen, overlæger ved Nuklearmedicinsk Afd. OUH, i samarbejde med Martin Munk, praksiskonsulent Nuklearmedicinsk Afd. OUH. efter tidligere oplæg af Hans Mickley og Axel Diederichsen, overlæger ved Kardiologisk Afdeling B OUH.