Ændring af diagnostik for tarmpatogene mikroorganismer
Den 1. juni ændres diagnostik for tarmpatogene mikroorganismer fra en overvejende dyrkningsbaseret metode til molekylærbiologisk diagnostik med et gastrointestinalt PCR-panel (Qiastat Dx).
Den 1. juni ændres diagnostik for tarmpatogene mikroorganismer fra en overvejende dyrkningsbaseret metode til molekylærbiologisk diagnostik med et gastro-intestinalt PCR-panel (Qiastat Dx). Panelet kan påvise 23 forskellige diarréfremkaldende bakterier, virus og parasitter og vurderes samlet set at have en højere følsomhed end den hidtidige diagnostik, hvorfor der kun skal sendes én fæcesprøve. Supplerende dyrkning foretages for visse bakteriearter. Svar-tiden for PCR-panelet er maks. 24 timer alle dage.
Her finder du mere information i Klinisk Mikrobiologisk Afdelings Brugerhåndbog
Vigtigste ændringer
- Prøvetagning: Send kun én fæcesprøve pr. diarré-episode (maks. 1 prøve pr. uge
- Rekvirer: Altid ”diarréudredning” - meget gerne med kliniske oplysninger for at sikre optimal prøvebehandling. Hvis der kun ønskes fx kontroldyrkning for E. coli (VTEC), så rekvirer diarréudredning og skriv ”kontroldyrkning for E. coli (VTEC)” i indikationsfeltet.
Tarmpatogener indeholdt i panelet
Campylobacter, Salmonella, Shigella, Yersinia enterocolitica, Vibrio cholerae, Vibrio parahaemolyticus, Vibrio vulnificus, Plesiomonas shigelloides, Clostridium difficile toksin A/B, Diarréfremkaldende E. coli (enteroaggregative-, enteroinvasive-, intiminproducerende/EPEC-, enterotoksigene- og verotoksinproducerende E. coli).
Adenovirus F40/F41, Astrovirus, Norovirus GI/GII, Rotavirus A, Sapovirus.
Cryptosporidium, Cyclospora cayetanensis, Entamoeba histolytica, Giardia lamblia.
Fortsætter uændret og kan stadig rekvireres, hvis der er indikation herfor
- Undersøgelse for orm og ormeæg (fæces, orm/ormeled)
Mikroskopi (orm og ormeæg) - OBS - send stadig 3 fæcesprøver pr. undersøgelse - Undersøgelse for børneorm (analaftryk)
Enterobius vermicularis (børneorm) Mikroskopi.
Venlig hilsen
Ledende bioanalytiker Pia Steinicke og ledende overlæge Anette Holm, KMA, OUH
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Odense Universitetshospital
Direkte telefonnummer +45 65 41 47 98
E-mail: ode.kma@rsyd.dk