Administration af højestegrænser på almenlæge-området
Administration af højestegrænser i henhold til § 100-opgørelser
Løbende administration af højestegrænser
I Landssamarbejdsudvalgets Retningslinjer for udarbejdelse mv. af § 100-opgørelser står der, at den løbende opgørelse af højestegrænsen sker mest hensigtsmæssigt på kvartalsbasis, idet en månedsopgørelse vil give skiftevis store fradrag henholdsvis rådighedsbeløb på grund af forskellige antal uger i de enkelte afregningsmuligheder.
Landssamarbejdsudvalget besluttede på mødet den 29.09.09 at præcisere, at det forudsættes at højestegrænser administreres løbende, og at det fremover anses for overenskomstumedholdeligt at foretage en årlig opgørelse og opkrævning, uanset om dette er vedtaget af Samarbejdsudvalget.
Det er således ikke længere tilstrækkeligt, at yderen modtager en kvartalsvis opgørelse af sin omsætning set i forhold til højestegrænsen.
Meddelelse om pålagt højestegrænse - anbefalet brev og klagevejledning
Samarbejdsudvalgets afgørelse om fastsættelse af højestegrænse skal fremsendes til lægen/praksis i anbefalet brev. Det fremgår af Landssamarbejdsudvalgets Retningslinjer for udarbejdelse mv. af § 100-opgørelser.
I det anbefalede brev skal der endvidere gives klagevejledning om følgende:
Lægen/praksis kan inden 6 uger fra modtagelsen af Samarbejdsudvalgets afgørelse om pålagt højestegrænse indbringe en skriftlig klage for Landssamarbejdsudvalget, jf. Landsoverenskomstens § 64, stk. 3.
Indholdsansvarlig: Praksisafdelingen, Regionshuset.
Indhold leveret af:
7100 Vejle