Spring til indhold

11-04-2023: AI-projekt i reumatologi

Nyhedsmail fra Region Sjælland

Vi starter et spændende AI-projekt i reumatologi af seks måneders varighed fra 1. maj 2023.

Vi har brug for jeres hjælp.

Ved henvisning af relevante patienter skal henvisningen markeres ”Arthur Projekt”.

Hvad er Arthur Projekt, og hvilke patienter er relevante?

Vi får en UL-robot (ARTHUR), som kan foretage UL-scanning af begge hænder automatisk og lave beskrivelse af denne i PDF.

Vi vil gerne se alle patienter med smerter i hænderne, uanset om der er hævelse eller ej, dog ikke patienter, som er kendt med for eksempel neuropati.

Patienter vil hurtigt blive indkaldt til robotundersøgelse. Der bliver mulighed for, at patienterne selv kan booke tid hos os, og de vil hurtigt få svar, efter en reumatolog har set patienten.

Hvis der er artrit, vil patienten fortsætte i vores regi, dog hvis der er artrose, vil vi afslutte patienten, evt. med et træningsprogram for artrose.

Vi håber på jeres hjælp til dette spændende projekt.

Yderligere oplysninger: Ada Colic, Cheflæge, Reumatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge