Spring til indhold

28-04-2022: Fokus på opioider i Region Sjælland

Nyhedsmail fra Region Sjælland

Tirsdag den 5. april 2022 har Lægemiddelenheden og Klinisk Farmakologisk Enhed holdt et møde med fokus på idégenerering af indsatser og aktiviteter for en bred kreds af deltagere.
Mødet var første skridt mod en ny indsats, der skal bringe forbruget af opioider i Region Sjælland yderligere ned.

Selv om opioidforbruget i Region Sjælland er nedadgående, ligger det fortsat væsentligt over landsgennemsnittet. Det markant højere forbrug af opioider i Region Sjælland ses i alle aldersgrupper - både i forhold til antal patienter, som er i opioidbehandling og den mængde opioider, patienterne behandles med samt varigheden af behandlingen.

Den Regionale Lægemiddelkomité har i december 2021 besluttet at gøre Region Sjælland til et strategisk indsatsområde, som skal prioriteres. Formålet med indsatsen i både primær- og sekundærsektor er at reducere:

  • Det samlede opioidforbrug
  • Antallet af personer, der får ordineret opioider
  • Den gennemsnitlige varighed, patienterne er i behandling med opioider.

Samt at undgå at opioidforbruget overføres på andre præparatklasser.

Yderligere information: Lægemiddelenheden