Spring til indhold

01-03-2021: Fokus på utilsigtede hændelser med medicin

Nyhedsmail fra Region Sjælland

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus vil kvalitetssikre afstemt medicin til patienter henvist fra almen praksis.

Afdelingens farmaceut vil i en projektperiode kontrollere alle indkomne patienternes medicin, henvist fra almen praksis, for at skærpe patientsikkerheden ved sektorovergang og undersøge muligheder for forbedrede arbejdsgange.

Hvis medicinen viser sig ikke at være afstemt, vil farmaceuten derfor i den kommende tid kontakte den praktiserende læge for en afklaring.

Uoverensstemmelser i medicinen er uhensigtsmæssig og kan skabe utilsigtede hændelser. Derudover øges arbejdsbyrden for både praktiserende læger og akutlægen, ved nødvendigheden af et telefonopkald.

Akutafdelingen ønsker med indsatsen at sætte fokus på vigtigheden af, at medicinen er afstemt, når patienten bliver henvist til afdelingen.

Vi håber, at praktiserende læger tager godt imod initiativet og vil bidrage med ekstra opmærksomhed på emnet.

Yderligere oplysninger: Nimio Dualeh, Farmaceut, Holbæk Akutafdeling