Spring til indhold

01-06-2023: Tutorlæge? Husk at returnere den opdaterede tutorlægekontrakt modtaget i e-Boks

Nyhedsmail fra Region Sjælland

Lægeuddannelsen i Region Sjælland har for nylig fremsendt en opdateret tutorlægekontrakt til alle tutorlæger i regionen. Baggrunden for opdateringen er, at sikre tydelige rammer og vilkår for arbejdet som tutorlæge, og at kontrakten afspejler de krav og forventninger, der stilles til at blive tutorlæge. Inden udsendelse af den opdatererede kontrakt har den været rundt om PLO-Sjælland med henblik på bemærkninger.

Husk at returnere den opdaterede tutorlægekontrakt til Lægeuddannelsen i Region Sjælland senest den 4. juli 2023.

Den opdaterede tutorlægekontrakt indeholder bl.a. følgende ændringer:

  • Obligatorisk opdateringskursus hvert femte år (Nyt overbygningskursus for erfarne tutorer på vej)
  • Tutorlæger med fysisk kapacitet kan have flere KBU-læger samtidig (OK22)
  • Opdaterede opsigelsesvarsler for begge parter
  • Årlig deltagelse på Tutorlægemøder for praksis (eftermiddags-/aftenmøder).

Vi har i øjeblikket 147 engagerede tutorpraksis her i Region Sjælland, som vi glæder os til det fortsatte samarbejde med.

Du kan læse mere om tutorlægens opgaver, ansvar og økonomi, og hvordan du tilmelder dig tutorlægeordningen på hjemmesiden og følge Lægeuddannelsen i Region Sjælland på LinkedIN.

Læs mere om tutorlægeordningen og hvordan du tilmelder dig på Region Sjællands hjemmeside

Læs mere om lægeuddannelsen og følg os på LinkedIN

Yderligere oplysninger: Christina Gartmann, Lægeuddannelsen, Region Sjælland