Spring til indhold

30-11-2022: Røntgenundersøgelser til AUH

Nyhedsmail fra Region Sjælland

AUH har ligesom resten af Region Midtjylland opgraderet sine røntgen- og scanningssystemer. Det betyder en ændring i den praksis, hvormed I, som samarbejdspartnere udenfor Region Midtjylland, sender røntgenundersøgelser til AUH.

Brugere udenfor regionen, eksempelvis praktiserende læger, privatklinikker og andre regioner, kan i øjeblikket opleve at få en fejlmeddelelse, når de sender røntgenundersøgelser til AUH via muligheden "Send via Impax". Det sker fordi, at AUH har fået nyt billedarkiv i forbindelse med, at hospitalet fik opgraderet regionens røntgensystemer, RIS og PACS, den 12. november 2022. 

Brugere har derfor i øjeblikket to muligheder for at sende røntgenundersøgelser til AUH:

  1. 'Send via Impax', som knytter sig til det gamle billedarkiv. Når de benytter denne mulighed får brugerne en fejlmeddelelse, da det ikke længere er muligt at sende til det gamle billedarkiv.
  2. 'Send via EI' (Enterprise Imaging), som knytter sig til det nye billedarkiv. Det er denne mulighed brugerne fremadrettet skal bruge, så vil røntgenundersøgelser komme frem til AUH.

Yderligere oplysninger: Mette Markert, Projektleder, Århus Universitetshospital