Diarréudredning – behov for reduktion i antal fæcesprøver
Marts: Diarréudredning – behov for reduktion i antal fæcesprøver
Klinisk Mikrobiologisk afd. modtager mange fæcesprøver fra almen praksis til diarréudredning, hvor den kliniske relevans herunder konsekvens er tvivlsom.
Økonomien til diarréudredning i Region Sjælland dækker 12.000 diarréudredningsprøver pr. år, men vi modtog i 2023 knap 20.000 prøver. Der er ikke udsigt til at prøveantallet er dalende her i 2024. Det forhøjede antal prøver er en merudgift for mikrobiologiske afdeling på flere millioner kroner, som er ufinansieret.
Derfor vil vi stærk opfordre til, at almen praksis tager kritisk stilling til, hvorvidt indikation for test er tilstede.
Vær opmærksom på:
• Patienter med diarré af mindre end 7 dages varighed behøver generelt ikke diarréudredes.
• Undtagelser er ved feber, blodig diarré, dysenteri, svære abdominal smerter, dehydrering, behov for indlæggelse og immunsupprimeret tilstand. Lavere tærskel for test ved spædbarnsdiarré.
• Ved antibiotika associeret diarré rekvireres specifik undersøgelse for C. difficile.
Se laboratoriemedicinsk vejledning (LMV) for mere information.
Yderligere oplysninger: Ulrich Stab Jensen, Cheflæge, Den regionale klinisk mikrobiologiske afdeling, Sjællands Universitets Hospital