Spring til indhold

02-09-2022: Gratis online-forløb for unge om angst

Nyhedsmail fra Region Sjælland

Møder du også mange unge, der kæmper med nervøsitet, uro og angst? Så hør her:

De fem regioner har udviklet et gratis online-forløb om angst målrettet unge i alderen 15-20 år. 
I online-forløbet får unge og deres forældre:

  • viden om angst
  • råd til at håndtere angst
  • teknikker til ro.

Der er altså ikke tale om behandling, men om psykoedukation og hjælp-til-selvhjælp.

Forløbet er udviklet i samarbejde med erfarne psykologer og bygger på Acceptance Commitment Therapy, der er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi.

Forløbet er netop blevet evalueret med 1.064 deltagere. Evalueringen viser, at deltagerne er særdeles positive. 92% af deltagerne bedømmer således online-forløbet som fremragende, godt eller tilstrækkeligt.

Her finder du link til Mindhelper.dk, hvor du kan læse mere om forløbet, og også bestille en pakke med foldere om online-forløbet til dit venteværelse eller til udlevering på Mindhelper.dk.

Yderligere oplysninger: Har du spørgsmål om online-forløbet, er du meget velkommen til at skrive til hej@mindhelper.dk