Rotator Cuff læsion, Næstved og Nykøbing Falster
Rotator cuff-læsion: nakke og skulderregion
Hos unge der i forbindelse med et traume pludselig mærker et smæld i skulderen og herefter ikke kan abducere armen til over 60 grader eller holde armen abduceret i 90 graders stilling, kan der være opstået en traumatisk læsion af rotator-cuffen. Disse patienter vil vi gerne vurdere på Ortopædkirurgisk afdeling med ultralydskanning med henblik på en eventuel hurtig operation af rotator-cuffen.
Ved sportsskader kan de sættes til hurtig kontrol i idrætsklinikken.
Ved andre skademekanismer kan de henvises subakut til ortopædkirurgisk ambulatorium via Henvisningsenheden, idet prognosen er bedre ved operation indenfor de første 3-4 uger. Da rotator-cuffen degenererer med alderen falder succesraten ved operation specielt efter 40-50 års alderen.
Overlæge Mogens Scharling, Ortopædkirurgisk afdeling
Den 25. november 2010