AK-klinikker på sygehusene
Region Sjælland har etableret særlige klinikker til varetagelse af behandling med blodfortyndende medicin (AK-klinikker) på regionens seks sygehuse. Formålet med klinikkerne er at samle AK-behandlingen af de patienter, der i dag behandles på de enkelte sygehusafdelinger, og at sikre og dokumentere kvaliteten af AK-behandlingen.
Oprettelsen af AK-klinikkerne giver også mulighed for, at praktiserende læger, via én indgang på hvert sygehus, kan søge råd og vejledning om patienter i AK-behandling i egen praksis. Herudover vil AK-klinikkerne kunne varetage behandlingen af AK-patienter, som henvises fra almen praksis via Henvisningsenheden.
Det er hensigten, at patienter, som opstartes i AK-behandling på et af regionens sygehuse, initalt følges i en AK-klinik. Patienter i behandling med NOAK vil ofte kunne fortsætte behandlingsforløbet i almen praksis efter en tre-måneders-kontrol i AK-klinikken. For patienter i behandling med VKA vil det løbende blive vurderet, om behandlingsforløbet kan fortsættes i almen praksis. Der skal endvidere tages stilling til, om patienten kan overgå til selvmonitorering via AK-skolen på Næstved Sygehus.
AK-klinikkernes målinger af INR kan nu ses på laboratorieportalen på samme måde som andre laboratorieværdier taget på sygehusene. Af FMK fremgår, hvilken medicin patienten får.
AK-klinikken instruerer deres patienter i selv at gøre opmærksom på, at de modtager AK-medicin, når de af egen læge/vagtlæge/anden læge ordineres ny medicin, ændret medicindosis eller ophør af medicin. Lægen vurderer på den baggrund, om der er risiko for påvirkning af patientens AK-behandling. I så fald beder lægen patienten om hurtigst muligt at kontakte AK-klinikken og oplyse om medicinordinationen. Herefter tager AK-klinikken stilling til evt. behov for kontrol og/eller ændring i AK-medicindosis. Såfremt lægen er i tvivl om patienten kan overbringe denne besked, anbefales det, at lægen sender en korrespondance meddelelse til den AK-klinik, hvor patienten kontrolleres.
AK-klinikkerne kan kontaktes på følgende måde:
Næstved/Slagelse
Lokationsnummer: 5790001368265 NAE Center for Trombose og Hæmostase, SKS 3800N0T,
AK-Klinikkerne i Næstved og i Slagelse er en del af AK-Centret i Næstved, Center for trombose og hæmostase, Medicin 2.
AK-Klinik Næstved er placeret som en del af AK-Centret, Ringstedgade 39, Indgang 39, 4700 Næstved
Tlf. 56 51 45 45
E-mail: nae-akcentret@regionsjaelland.dk
AK-Klinik Slagelse er placeret i stueetagen ved Indgang 30 (indgang fra Fælledvej), 4200 Slagelse
Tlf. 56 51 45 45
Roskilde
Kardiologisk ambulatorium
Lokationsnummer: 5790001362126 ROS Kardiologi Overafdeling, SKS 3800A1
Køgevej 7-13, Indgang 3, 1. sal, 4000 Roskilde
Tlf. 47 32 25 67 (kl. 8.30-10.00)
E-mail: ros-ak@regionsjaelland.dk
Køge
Medicinsk Afdeling
Lokationsnummer: 5790001362263 KOE Medicin Overafdeling, SKS 3800D0
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Tlf. 47 32 25 67
Nykøbing Falster
Ambulatorium for hjerte- og karsygdomme
Lokationsnummer: 5790001362829 NFS Medicinsk, SKS 3800V0
Strandboulevarden 62, 1. sal, 4800 Nykøbing F
Tlf. 56 51 65 71 (kl. 10.00-10.30)
Holbæk
Kardiologisk Ambulatorium 44-4
Lokationsnummer: 5790001359508 HOL Kardiologisk Amb., SKS 3800H0k
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Tlf. 59 48 45 30 / 59 48 45 31
E-mail: hol-hjertemedicin@regionsjaelland.dk