Urinvejene, kræft
Pakkeforløb - ICPC: U26, U75, U76, U77, U79
Baggrund
Blærekræft
Der diagnosticeres årligt ca. 1.600 nye tilfælde med blæretumorer i Danmark. Omkring halvdelen af tumorerne er invasive. Den resterende halvdel, ikke-invasive, antages på et senere tidspunkt at blive maligne, såfremt de ikke behandles. Dette har betydning udrednings-, behandlings- og kontrolmæssigt. En stor del af disse patienter skal følges ofte mere end 15-20 år.
Nyrekræft
Der diagnosticeres årligt ca. 650 nye tilfælde af nyrekræft i Danmark. Metastatisk sygdom er til stede hos 30 % af patienterne på diagnosetidspunktet, samlet vil ca. 50 % af alle nyrecancer patienter på et tidspunkt få metastaserende sygdom.
Uroteliale tumorer
Transitionalcelletumor (TCC) eller urotelialt carcinom. Uroteliale tumorer i nyrebækkenet og ureter er sjældne. Forekommer hyppigst i 60- og 70-årsalderen, og er sjælden før 40-års alderen. TCC udgør over 90 % af de tumorer som opstår i urotelet i øvre urinveje, mens ca. 7 % er pladeepitelcarcinom.
Klinisk baggrund for begrundet mistanke om blære- eller nyrekræft
Per 1. januar 2016 gælder følgende kriterier for at udrede hæmaturi i pakkeforløb:
- Patienter med synligt blod i urinen (makroskopisk hæmaturi) uden anden åbenbar årsag uanset alder – åbenbar årsag er eksempelvis katetermanipulation, dysreguleret AK behandling eller 1. gangs dyrkningsverificeret blærebetændelse.
- Ikke synligt blod i urinen hos patienter over 60 år, fundet ved udredning af symptomer i form af smerter i blæreregionen og/eller irritative vandladningsgener eller flankesmerter og/eller palpabel udfyldning.
- Patienter under 60 år med relevante symptomer og mikroskopisk hæmaturi kan tilbydes udredning af symptomer, men ikke i pakkeforløb. Denne udredning kan individualiseres i hht. symptomatologi.
- Patienter med tilfældigt påvist mikroskopisk hæmaturi uden symptomer udredes som udgangspunkt ikke uanset alder eller varighed af den mikroskopiske hæmaturi.
Henvisningen bør indeholde
Kort syge historie:
Ved makroskopisk hæmaturi:
- Dysreguleret antikoagulansbehandling: ja___ nej___
- 1. gangs dyrkningsverificeret UVI: ja___ nej___
- Efter kateterisation: ja___ nej___
- Efter urinretention: ja___ nej___
Ved mikroskopisk hæmaturi:
- Alder over 60 år: ja___ nej___
- Smerter i blæreregionen: ja___ nej___
- Irritative vandladningsgener: ja___ nej___
- Flankesmerter: ja___ nej___
- Palpabel udfyldning: ja___ nej___
Generelt:
- Vaginal blødning udelukket (kvinder): ja___ nej ___
- Er der lavet GU (kvinder): ja___ nej___
- Er der lavet rektaleksploration (mænd): ja___ nej___
- Rygning: ja___ nej___ Tidligere ryger:______
- Tidligere erhverv:____________________________
- Kendt allergi:____________
- Behov for tolkebistand: ja____ nej____
- Metformin: ja_____ nej_____
- Behov for talkebistand
*OBS: Dette skema kan med fordel kopieres ind i henvisningen for at lette jeres arbejde.
Henvisning - oplysning til patienten
I forbindelse med henvisning til pakkeforløb skal:
- Patienten informeres om den begrundede kræftmistanke og at han/hun indgår i et særlig hurtigt "pakkeforløb for kræft i urinvejene"
- Patienten tilbydes at tage pårørende med til samtaler med mere på sygehuset
- Henvisning sendes til Henvisningsenheden
Alle elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Munkesøvej 18 4000 Roskilde Lokationsnummer 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Kontaktoplysninger
Visitationsenheden for Urologi
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Visitationsrelaterede spørgsmål kan rettes til tlf. 47 32 35 17 i tidsrummet kl. 9-14.
Gældende fra 1. januar 2021 - opdateret version af J. L. Vásquez
Vil du vide mere?
Indhold leveret af:
4180 Sorø