Hoved-og halskræft
Pakkeforløb - ICPC: D77, R26, R85
Denne samlebetegnelse dækker over cancer fra mundhule, spytkirtel, svælg, strube, næse, bihuler, skjoldbruskkirtel og metastaser til halsen.
Klinisk begrundet mistanke:
Mistanke om hoved-halskræft kan ikke beskrives fyldestgørende, og det er den enkelte case, der afgør, om praktiserende læge skønner, at der er en mistanke. Nedenfor beskrives de hyppigste symptomer og fund i relation til de enkelte cancerformer:
Næse-bihulecancer:
- nyopstået ensidig nasalstenose uden forklaring
- blodig sekretion fra næsen
- recidiverende blødning fra næsen uden forklaring
- sår uden heling
- synlig tumor i vestibulum nasi eller næsekavitet
Larynx- og hypopharynxcancer:
- hæshed i mere end 2 uger uden forklaring eller tegn på bedring hos patient ældre end 40 år
- synkebesvær og/eller globulusfornemmelse med smerteudstråling til ørerne
Mundhule- og oropharynxcancer:
- sår uden heling
- synlig eller palpabel tumor i mundhule eller svælg
Rhinopharynxcancer:
- ensidig sekretorisk otitis media hos voksne uden infektiøs forklaring
- kranienervepåvirkning
Spytkirtelcancer:
- nytilkommen tumor i spytkirtel
- vækst i kendt tumor i spytkirtel
- tumor i spytkirtel med påvirkning af ansigtsmimik (n. facialis)
Thyreoideacancer:
- tumor i thyreoidea med hæshed (recurrensparese)
- hurtig vækst af knude i thyreoidea
- hård immobil knude i thyreoidea
Cervikal metastaser:
- forstørrede lymfeknuder på hals uden infektiøs eller anden benign forklaring
Risikogrupper ved hoved-halskræft er misbrugere af tobak og alkohol. Risikogrupper ved sinonasal cancere er møbelsnedkere og personer, der arbejder med forarbejdning af læder og tekstiler eller eksponeres for støv indeholdende krom eller nikkel.
Henvisningsfraser:
- anamnese og mistanken om kræft
- risikogruppe?
- obj. undersøgelse
- andre sygdomme (tidligere sygdomme, diabetes, hjertesygdom?)
- medicin
- allergi
- sagt til patient
- patients telefonnummer
- eventuelt tolkebehov
- henvisende læges telefonnummer
Henvisning:
- Patienten skal informeres om kræftmistanke og indgår i et accelereret "pakkeforløb" med hurtig udredning og behandling
- Ved begrundet mistanke om hoved-og halskræft tager praktiserende læge telefonisk kontakt til privatpraktiserende øre-næse-halsspeciallæge, mens patienten er i konsultationen for at få "akut tid" samme dag eller dagen efter.
- Såfremt den praktisende øre-næse-hals speciallæge er enig i den formodede cancerdiagnose, tager denne telefonisk kontakt med sygehuset på kræftlinien - se nedenfor.
- Patienten skal have en tid med hjem
- Den praktiserende øre-næse-hals speciallæge sender en elektronisk henvisning samtidig med telefonaftalen.
- AK-behandling inklusive magnyl skal seponeres i forbindelse med henvisningen
- Patienter med kunstige hjerteklapper fortsætter med AK-behandling
Alle elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Munkesøvej 18 4000 Roskilde Lokationsnummer 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Kontaktoplysninger:
Akutte telefonnumre i dagtid, som kun skal benyttes ved begrundet mistanke om kræft:
Køge Sygehus
Øre-næse-halskirurgisk afdeling
telefon: 47 32 38 38 (speciallæge)
Relevante links:
- Danish Head and Neck Cancer Group
- Sundhedsstyrelsens oversigt over pakkeforløb for kræft - sst.dk (opdateret dec 2023)
23. juli 2013
Indhold leveret af:
4180 Sorø