Lipomdiagnostik
Formål
Sikre at henviser kender proceduren ved lipomdiagnostik.
Denne retningslinje gælder ikke for intraabdominale lipomer.
Fremgangsmåde
Lipomer
- Lipom er en tumor typisk i underhuden udgået fra fedtceller (adipocytter)
- Lipomer har sjældent kliniske konsekvenser ud over det kosmetiske eller i de få tilfælde, hvor lipomet trykker på tilstødende væv, som f.eks. en nerve
- Den hyppigste forekommende subkutane bløddelstumor; incidensen er ca. 1 per 1000 personer per år
- Lipom er opbygget af fedtceller
- Årsagen er ukendt. Hos nogle optræder lipomer familiært
Diagnostiske kriterier
- Typisk udseende
- Ingen indikation for billeddiagnostik, når det kliniske fund er typisk; solitær, frit forskydelig, subkutan proces, blød konsistens ingen eller meget langsom vækst ingen tegn på øget perfusion (varme, rødme)
- Differentialdiagnoser
◦ Epidermoid cyste
◦ Andre bløddelstumorer
Sygehistorie
- Lipomer er langsomtvoksende tumorer med en blød, gummiagtig konsistens
- Diameteren er under 5 cm i over 80 % af tilfældene, men de kan i ekstreme tilfælde blive mere end 20 cm og veje flere kilo
- Lipomer er almindeligvis asymptomatiske, men de kan undtagelsesvis give smerter, hvis de trykker på en nerve
Lokalisation
- Lipomer forekommer hyppigst på trunkus, skuldre, nakke og overekstremiteter, men kan findes overalt
- I de fleste tilfælde (80 %) er lipomerne solitære
- Ved adipositas dolorosa (Dercum´s sygdom) findes smertende lipomer og angiomer udbredt på truncus og især underekstremiteter
- Peritoneal eller retroperitoneal lipom er ikke omfattet af denne retningslinje.
Kliniske fund
- Blød, uskarpt afgrænset underhudstumor, som kan forskydes i forhold til omkringliggende væv
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Tumorer større end 5 cm skal vurderes i speciallægeregi
- Ingen indikation for billeddiagnostik, når det kliniske fund er typisk
Hvornår skal patienten henvises til ultralyd (MR kun via specialafdeling)
- Tumorer større end 5 cm og/eller ved tvivl om dybere involvering (fascie/subfascielt)
- Bløddelstumorer på eller under fascien
- Bløddelstumorer i hurtig vækst (uanset størrelse)
- Ved multiple lipomer
- Ved tvivl om diagnosen
Hvem kan henvise
- Hvis tumor opfylder ovenstående krav, kan alle læger henvise
Mistanke om sarkom
Hvis ultralydsundersøgelse resulterer i en utvetydig konklusion som f.eks. fibersprængning med hæmatom, bursit, ganglion eller subkutant lipom er dette tilstrækkeligt.
Er der derimod tvivl om udfyldningens natur (uanset størrelse) ved ultralydsundersøgelsen, er sarkom ikke udelukket og må mistænkes.
Når der klinisk er mistanke om sarkom, skal patienten henvises til den lokale ortopædkirurgiske afdeling, som er filterfunktion og foranstalter relevant billeddiagnostisk udredning.
Indhold leveret af:
4180 Sorø