Lungemedicin, henvisning
Definition
Intern medicin: lungesygdomme omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af såvel arvelige som erhvervede sygdomme og symptomer i luftveje, lunger og lungehinder.
Lungemedicinsk udredning og behandling tilbydes på:
- Sjællands Universitetshospital, Roskilde
- Sjællands Universitetshospital, Køge
- Næstved Sygehus
- Slagelse Sygehus
- Holbæk Sygehus
- Nykøbing Falster Sygehus.
Akutte indlæggelser følger de vanlige procedurer.
Formål
For at kunne visitere patienter med lungemedicinske sygdomme til det rette udrednings- og behandlingstilbud inden for en kort ventetid, er det vigtigt at indhold af henvisningen er relevant og fyldestgørende.
Indhold af henvisningen skal derfor:
- Understøtte relevant behandlingsniveau og behandlingssted
- Understøtte behov for undersøgelse og behandling
- Understøtte et hurtigt og veltilrettelagt patientforløb
Krav til henvisningen
Der modtages kun elektroniske henvisninger
Person relevante data:
- Navn, adresse og cpr nr.
- Telefonnummer, hvortil sygehuset kan træffe patienten
- Navn og kontaktoplysninger på pårørende og eventuel værge
- Behov for tolkebistand, herunder hvilket sprog for tolkning
- Relevante sociale forhold
Kliniske oplysninger:
- Relevant henvisningsdiagnose og bi-diagnoser
- Højde og vægt – evt. BMI hvor det er relevant
- Kort og præcis anamnese/problemstilling med aktuelle sygehistorie, kroniske lidelser og objektive fund
- Tobaksanamnese - pakkeår
- Resultat af eventuelle foretagne undersøgelser:
o Svar på thorax røntgen/CT-scanning eller anden billeddiagnostik.
o Scanningsbilleder udført på private sygehuse bedes medsendt henvisningen - Patientens aktuelle medicinering - ajourført FMK
- Kendt allergi og intolerans
- Ved infektion med resistente bakterier eller kendt bærertilstand oplyses dette f.eks. MRSA
- Eventuelle handicap
- Relevant information givet til patient, eventuelle pårørende og/eller værge.
Patientens præferencer:
- Nærmeste sygehus – uanset aktuelle ventetider
- Korteste ventetid
- Frit sygehusvalg
OBS:
I henvisningsteksten skal som minimum beskrives oplysninger svarende til ovenstående kursiveringer.
Alle oplysninger skal være let tilgængelige.
Såfremt visitationsenheden modtager en henvisning med utilstrækkelige oplysninger, kan visitationsenheden returnere denne til afsender med oplysning om, at der skal fremsendes en ny henvisning med tilstrækkeligt med oplysninger. Der skal herunder tages hensyn til patientens tarv.
Kontaktoplysninger
Tydelig angivelse af henvisende læges:
Navn, adresse, tilgængeligt telefonnummer for Visitationsenheden samt dato for henvisning
Elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden: 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale Tlf: 47 32 89 99 eller mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Kontaktoplysninger til Visitationsenheden
Visitationsenheden for lungemedicin Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Lokationsnummer/Edifact: 5790001358693
SKS: 3800A0.Y, ROS Lungemed.Vis.enhed.
Visitationsrelaterede spørgsmål kan rettes til: Telefon: 47 32 20 36 på hverdage 08:00-15:00
Mail: ros-fael-lungevis@regionsjaeland.dk
Indhold leveret af:
4180 Sorø