Kardiologi, henvisning
Henvisning af patienter til udredning og behandling for kardiologiske lidelser.
Definition
Kardiologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede hjerte-karsygdomme, herunder koronarkar- og hjerteklapsygdomme, hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.
Kardiologi tilbydes på følgende sygehuse/hospitaler:
- Sjællands Universitetshospital, Roskilde
- Sjællands Universitetshospital, Køge
- Holbæk Sygehus
- Næstved Sygehus – amb. beh.
- Slagelse Sygehus
- Nyk. F. Sygehus
Alle elektive henvisninger sendes til Henvisningsenheden.
Akutte indlæggelser følger vanlig procedure:
Se oversigt over lokationsnumre ved akut indlæggelse
Formål
For at kunne visitere patienter med kardiologiske lidelser til det rette udrednings- og behandlingstilbud inden for en kort ventetid, er det vigtigt at indhold af henvisningen er relevant og fyldestgørende.
Henvisningen skal endvidere afspejle om formålet er, at understøtte den praktiserende læges egen diagnostik, udredning og behandling af patienten eller om patienten henvises med henblik på et generelt forløb på sygehuset.
Indhold af henvisningen skal derfor:
- Understøtte relevant behandlingsniveau og behandlingssted
- Understøtte behov for undersøgelse og behandling
- Understøtte et hurtigt og veltilrettelagt patientforløb
Krav til henvisning
Der modtages kun elektroniske henvisninger.
Person relevante data:
- Navn og cpr nr.
- Adresse
- Telefonnummer, hvor og hvornår patienten kan træffes
- Hvis relevant, så kontaktoplysninger om pårørende eller bemyndiget stedfortræder
- Ved behov for tolkebistand, angiv sprog for tolkning
Kliniske oplysninger:
- Henvisningsdiagnose og eventuelle bidiagnoser
- Kort anamnese/problemstilling med aktuelle sygehistorie, kroniske lidelser og objektive fund, herunder oplysninger om kardiovaskulære risici som rygning, familiær disposition, kendt hyperlipidæmi, diabetes, hypertension samt patientens forventninger og behov.
- Resultat af eventuelle undersøgelser
o LFU
o Rtg af thorax
o EKG – kan evt. vedhæftes
o Hjertestetoskopi – (vigtigt ved henvisning til arbejds EKG)
o Blodprøver (Vær opmærksom på, om laboratoriedata kun ligger i eget praksissystem)
o Oplysninger om infektion med resistente bakterier eller kendt bærertilstand eks. v. MRSA, udlandsrejse, kontakt til svin ol.
o Patientens aktuelle medicin/ opdateret, ajourført FMK - også ved ingen medicin.
Kendt relevant håndkøbsmedicin/ kosttilskud/naturlægemidler.
Hvis relevant mistanke om manglende compliance
o Kendt allergi og intolerans
o Eventuelle relevante handicaps - Relevante sociale forhold:
o Bor alene
o Patientens arbejde
o Ved børn gerne oplysning om forældrerettighed
- Patientens præferencer:
o Nærmeste sygehus uanset aktuelle ventetider
o Korteste ventetid
Såfremt Visitationsenheden for kardiologi modtager en henvisning, der mangler essentielle oplysninger, søges der supplerende oplysninger fra henviser eller eventuelt returneres henvisningen. Der skal herunder tages hensyn til patientens tarv.
Tydelig angivelse af henvisende læges:
Navn, adresse, let tilgængeligt telefonnummer og dato for henvisning.
Elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Lykkebækvej 2 4600 Køge Lokationsnummer 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale samt patientens ønske om ventetid/sygehus Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Kontaktoplysninger
Visitationsenheden Kardiologi
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Tlf.: 47 32 61 39 mellem kl. 08:30 – 15:00
Udarbejdet og godkendt af Visitationsenheden og praksissektoren gældende fra 1. juni 2016
Indhold leveret af:
4180 Sorø