Kirurgi, henvisning
Kirurgi - retningslinjer for henvisning af patienter til udredning og behandling for kirurgiske sygdomme
Definition
Kirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme og skader i fordøjelsessystemet, lever, galdeveje, bugspytkirtel, milt og bugvæg, hvor et kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen.
Kirurgisk behandling tilbydes på:
- Sjællands Universitetshospital, Køge
- Sjællands Universitetshospital, Roskilde
- Holbæk Sygehus
- Slagelse Sygehus
- Nykøbing F. Sygehus
Bariatri, patienter til udredning og behandling for svær overvægt henvises via Henvisningsenheden (se nederst i dokumentet) til Bariatrisk Klinik på Universitetshospitalet, Køge.
Akutte indlæggelser følger de vanlige procedurer.
Formål
For at kunne visitere patienter med kirurgiske sygdomme til det rette udrednings- og behandlingstilbud inden for en kort ventetid, er det vigtigt at indhold af henvisningen er relevant og fyldestgørende.
Indhold af henvisningen skal derfor:
- Understøtte relevant behandlingsniveau og behandlingssted
- Understøtte behov for undersøgelse og behandling
- Understøtte et hurtigt og veltilrettelagt patientforløb
Krav til henvisningen
Der modtages kun elektroniske henvisninger.
Person relevante data:
- Navn, adresse og cpr nr.
- Telefonnummer, hvortil sygehuset kan træffe patienten
- Navn og kontaktoplysninger på pårørende og eventuel værge
- Behov for tolkebistand, herunder hvilket sprog for tolkning
- Relevante sociale forhold
Kliniske oplysninger:
- Henvisningsdiagnose og bidiagnoser
- Hvor det er relevant: Højde og vægt – evt. BMI
- Kort anamnese/problemstilling med aktuelle sygehistorie, kroniske lidelser og objektive fund.
- Resultat af eventuelle foretagne undersøgelser:
o UL scanning
o Anden billeddiagnostik
o Blodprøver (Vær opmærksom på, om laboratorieprøver kan ligge i eget praksissystem) - Patientens aktuelle medicinering - ajourført FMK
- Kendt allergi og intolerans
- Ved infektion med resistente bakterier eller kendt bærertilstand oplyses dette f.eks. MRSA
- Eventuelle handicap
- Relevant information givet til patient, eventuelle pårørende og/eller værge:
o At operation kan blive en del af den kirurgiske behandling
o At patienten, på mistanke om kræft, er orienteret jf. henvisning til et kræftpakkeforløb
Patientens præferencer:
- Nærmeste sygehus – uanset aktuelle ventetider
- Korteste ventetid
- Frit sygehusvalg
Kontaktoplysninger:
Tydelig angivelse af henvisende læges:
- Navn, adresse, tilgængeligt telefonnummer for Visitationsenheden samt dato for henvisning.
Henvisninger med utilstrækkelige oplysninger, vil blive returneret til afsender med anmodning om supplerende oplysninger eller en ny henvisning. Dette under hensyn til patientens tarv.
Elektive henvisninger sendes til: |
Kontaktoplysninger til Visitationsenheden:
Visitationsenheden for kirurgi på Slagelse Sygehus.
Lokationsnummer: 5790002276385 anvendes primært med henblik på direkte korrespondance mellem Visitationsenheden og almen praksis.
EDIfact nr: SLA Kirurgisk Vis.Enhed SKS: 3800S1.V
Visitationsenheden for kirurgi, Slagelse Sygehus
Telefon og tidsrum: 58 55 98 48/58 55 98 22 kl. 8-15
Mail: sla-kir-faellesvis@regionsjaelland.dk
Indhold leveret af:
4180 Sorø