Henvisningsregler til praktiserende fodterapeut
Visitationsmeddelelse
Generelt gælder det, at en henvisning følger patienten. Der skal ikke udstedes en ny henvisning ved skift af behandler.
Henvisning er livslang for følgende specialer:
- Speciale 54 Diabetespatienter
- Speciale 59 Arvæv efter strålebehandling af fodvorter
- Speciale 60 Svær Leddegigt
Henvisningen på speciale 55 – Nedgroede negle gælder, indtil sygdomstilfældet er færdigbehandlet dog maksimum et år.
Henvisning til hjemmebehandling gælder for alle specialer, hvis lægen vurderer, at patientens tilstand gør det nødvendigt.
Henvisninger til hjemmebehandling skal fornys efter 12 måneder, med mindre patientens tilstand varigt udelukker transport til klinikken.
Hvis der er spørgsmål, kan Praksisenheden i Det Nære Sundhedsvæsen kontaktes på tlf. 57 87 56 00 mandag-torsdag kl. 9-15 og fredag kl. 9-13.
Indhold leveret af:
Det Nære Sundhedsvæsen
Alléen 15
4180 Sorø
4180 Sorø