Spiserør, mavemund og mavesæk
Pakkeforløb - ICPC: D26, D74, D77
I Danmark diagnosticeres årligt 900 nye tilfælde. (Heraf ca. 150 i Region Sjælland).
Nedenfor er angivet nogle typiske symptomer og fund, som en praktiserende læge/speciallæge bør reagere på.
Mistanke om kræft i oesophagus, cardia og ventrikel:
En stor gruppe af de patienter, hvor der kan være mistanke om ECV, har uspecifikke symptomer. De fleste vil klage over abdominalsmerter, vægttab, nedsat appetit, kvalme og træthed. Gastroskopi er den bedste måde at diagnosticere kræft samt andre tilstande i øvre-mave-tarm kanal.
Patienter mistænkt for kræft i esofagus, cardia og ventrikel henvises til nærmere udredning med gastroskopi i lokal afdeling eller hos praktiserende speciallæge, men indgår ikke i pakkeforløb.
Begrundet mistanke om kræft i eosophagus, cardia og ventrikel (ECV):
Følgende fem alarmsymptomer bør enkeltstående eller kombineret medføre begrundet mistanke om ECV:
- synkebesvær / synkesmerter af over 2 ugers varighed
- vedvarende opkastninger uden anden forklaring
- nyopståede og vedvarende dyspepsi eller refluks symptomer hos personer over 45 år
- gastrointestinal blødning
- abdominal udfyldning
Ved begrundet mistanke om ECV tages kontakt til en lokal afdeling med gastroskopifunktion (se nedenstående), og samtidig indledes pakkeforløbet. ECV kræft diagnosticeres primært ved gastroskopi med biopsi.
Henvisningsfraser:
- anamnese
- objektiv undersøgelse
- uanset om ECV mistænkes på baggrund af alarmsymptomer, gastroskopi, CT eller PET-CT, skal diagnosen "obs cancer i esophagus, cardia eller ventrikel" fremgå og patienten skal være informeret herom
- aktuelle blodprøvesvar
- andre parakliniske undersøgelser
- komorbiditet
- medicin – herunder eventuelt blodfortyndende medicin
- allergi
- eventuelt tolkebehov
- sagt til patienten
- henvisende læges telefonnummer
- patientens telefonnummer vigtigt – gerne mobil og fastnet
Henvisning:
Henvendelsen skal foretages elektronisk til henvisningsenheden.
Den praktiserende læge/speciallæge skal:
- informere patienten om, at der henvises akut til gastroskopi på lokal kirurgisk afdeling på baggrund af mistanke om kræft, og at det medfører en hurtig tid
- opfordre patienten til at tage pårørende med til undersøgelserne på sygehuset
- informere generelt om gastroskopien og specielt, at der ikke gives fuld bedøvelse
- sende henvisningen via EDIfact
Elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Munkesøvej 18 4000 Roskilde Lokationsnummer 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Kontaktoplysninger:
Visitationsenheden for kirurgi
Fælledvej 2B
4800 Slagelse
Visiterende overlæge, direkte tlf. 58 55 98 48
EDIfact nr.: SLA Kirurgisk Vis.Enhed - SKS: 3800S1.V
Lokationsnummer: 5790002276385 (anvendes udelukkende til direkte korrespondance mellem Visitationsenheden og almen praksis)
Mail: sla-kir-faellesvis@regionsjaelland.dk
Relevante links:
- Sundhedsstyrelsens oversigt over pakkeforløb for kræft - sst.dk (opdateret dec 2023)