Centre for voldtægtsofre
Visitationsmeddelelse
Centre for Voldtægtsofre er forankret i gynækologisk afdeling og har døgnåbent for personlig henvendelse på fælles telefon nr. 58 55 30 60.
De er beliggende på:
- Nykøbing Falster Sygehus
- Holbæk Sygehus.
Tilbuddet gælder både kvinder og mænd fra 15 år, der har været udsat for voldtægt, voldtægtsforsøg, seksualiseret vold og andre former for seksuelle overgreb.
Centerets tilbud er til både akutte, subakutte og senhenvendelser, men ikke incest. Der henvises i stedet til CSMØst, Center for seksuelt misbrugte.
Børn under 15 år behandles ikke på centrene, men henvises til Rigshospitalet eller via kommunerne til Børnehuset i Næstved.
Borgere, der anmelder en akut voldtægt, tilbydes en retsmedicinsk undersøgelse på Center for seksuelle overgreb på Rigshospitalet.
Borgere, der ikke ønsker at anmelde, tilbydes undersøgelse og profylaktisk behandling ved gynækologisk bagvagt.
Efterfølgende tilbydes tid til samtale med sygeplejerske/jordemoder samt tilbud om 5-10 samtaler ved psykolog.
Hvis det er længere tid siden, at overgrebet har fundet sted, vil du blive tilbudt en afklarende samtale i centeret med en psykolog. Ud fra denne samtale vil psykologen vurdere, om du vil have gavn af flere samtaler eller vil have mere glæde af andre tilbud. Tilbuddet er vederlagsfrit for borgere med bopæl i Danmark, og som er registreret i det danske folkeregister.
Indhold leveret af:
4180 Sorø