Parvovirus

Vejledning for Næstved og Nykøbing Falster Sygehuse

• Se konfiguration nedenfor

Infektion med parvovirus i forbindelse med graviditet kan give anledning til hydrops foetalis og fosterdød. Risikoen er til stede i hele graviditeten, men synes størst mellem 11. og 23. gestationsuge.

60-70% af alle voksne har tidligere haft infektion med parvovirus B19 og er immune.  Af de resterende ikke immune skønnes ca 30% at serokonvertere ved eksponering for smitte. Risikoen er størst ved eksposition i egen familie (ca 50%), mens risikoen ved erhvervsmæssig eksposition er noget lavere (20-30 %).

Der er ikke videnskabeligt belæg for en generel screening af de gravides immunstatus for så vidt angår parvovirus B19, ej heller for specifik screening af gravide, som arbejder i daginstitution, skoler eller lignende.

Ved udsættelse for smitte hos seronegative gravide eller gravide hvor immunstatus ikke kendes.

Gravide, som arbejder i daginstitutioner eller dagplejer, fraværsmeldes, indtil immunstatus kendes. For alle andre er der ikke videnskabeligt belæg for fraværsmelding. Der tages parvovirus B19 IgM og IgG. Såfremt den gravide er IgG positiv og dermed immun, kan arbejdet genoptages umiddelbart. Hvis den gravide er seronegativ, opretholdes fraværsmeldingen, og der foretages fornyet immunstatus efter 2 uger. Hvis den gravide fortsat er seronegativ, gentages immunstatus med to ugers mellemrum, så længe der er smitterisiko. Seronegative gravide med arbejde i daginstitution eller dagplejer fraværsmeldes indtil 6 uger efter sidste udbrud.

Gravide som serokonverterer under graviditeten skal henvises til obstetrisk vurdering.

Birgitte Hougaard, Praksiskonsulent, Christian Jensen, praksiskonsulent

14. februar 2008