Parvovirus B19 - infektion under graviditet

Indhold

Erythema infektiosum

Også kaldet:

• "Lussingesyge"
• "Den 5. børnesygdom"

Baggrund

Infektion af parvovirus under graviditet medfører risiko for føtal infektion med føtal anaplastisk anæmi, der kan medføre spontan abort eller intrauterin fosterdød (ca. 5% blandt inficerede mødre). Risikoen for knoglemarvsanaplastisk krise er større, hvis der i forvejen er anæmidisponerende faktorer. Sygdommen medfører ikke misdannelser.

Smittespredning

Via luftvejssekret i forbindelse med tæt kontakt med mennesker. Forekommer hyppigst om foråret. Ca. 2/3 af den voksne befolkning har haft sygdommen som barn og er beskyttet mod senere infektion. Sygdommen smitter fra 1 uge før symptomdebut til symptomfremkomst.

Symptomer

Ofte subklinisk infektion. Hos børn især ukarateristisk udslæt (eventuelt recidiverende kløende) på især ydersiden af arme og ben samt på kroppen. Hos voksne gravide er ledgener (smerter/hævelse) ofte mere fremtrædende.

Profylakse

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at værdien af fraværsmelding med henblik på at undgå smitte i sig selv er meget lille og giver anledning til mange unødige problemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke, at gravide fraværsmeldes på grund af parvovirus B19 infektion i omgivelserne med mindre helt særlige grunde taler for det (som f.eks. blodsygdom hos moderen). Arbejdstilsynet henviser til Sundhedsstyrelsens regler på dette område.

Diagnostik

Ved smitteeksponering bør gravide, der ikke har haft sygdommen, henvende sig til egen læge med henblik på bestemmelse af IgM og IgG antistoffer. Hvis både IgM og IgG er negative gentages antistofbestemmelsen efter 14 dage. I tilfælde af positiv IgM antistoffer (uagtet IgG, der allerede bliver positiv efter 7 dage) følges patienten med henblik på parvovirus B 19 infektion.

Kontrol

1. alle med positiv IgM henvises til samtale og ultralydsundersøgelse ved speciallæge i svangreambulatoriet, og patienten orienteres om risiko og forholdsregler
2. derefter følges den gravide i alt i 12 uger fra smittetidspunktet/IgM blev positiv
3. når/hvis patienten passerer 20 graviditetsuger foretages type-2 ultralydsscanning med henblik på hydrops foetalis (fosteranæmi), og undersøgelsen gentages hver 14. dag indtil 12 uger fra smittetidspunktet. Ved mistanke om fosteranæmi henvises til Rigshospitalet. I tilfælde af hydrops foetalis er der fra 20 - 24 ugers graviditet mulighed for intrauterin transfusion

Forfatter: Thea Lousen, overlæge og Kristine Nielsen, praksiskonsulent

Link til Sundhedsstyrelsens information om parvovirus og graviditet