Neurologi, henvisning
Retningslinje for henvisning af patienter til udredning og behandling for neurologiske sygdomme.
Definition
Neurologi
Det omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, specialiseret genoptræning (neurorehabilitering) og palliation af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler. Sygdommene kan være medfødte eller erhvervede som følge af vaskulær, neoplastisk, infektiøs, immunologisk grundsygdom, traumatisk eller toksisk skade eller udtryk for en degeneration af ukendt årsag.
Neurologi tilbydes på følgende sygehuse:
- Sjællands Universitetshospital, Roskilde og
- Slagelse Sygehus.
Akutte indlæggelser
Akutte patienter med neurologiske symptomer sendes til nærmeste akutafdeling og følger de vanlige henvisningsretningslinjer
Patienter med symptomer på apoplexi eller TIA visiteres præhospitalt ved telefonisk kontakt til trombolysevagten SUH på telefon: Trombolysevagten tlf. 51 20 00 43 - Trombolysesygeplejerske tlf. 47 32 28 28:
Demensudredning
Retningslinje for henvisning af voksne patienter til udredning og behandling for demenssygdom.
Funktionelle lidelser
Det er samlebetegnelsen for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteristisk mønster. Et fælles kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre parakliniske undersøgelser.
Neurorehabilitering
Visitation til neurorehabilitering / genoptræning varetages af kommunerne eller den fælles visitationsenhed for neurologi jf. vejledning henvisning til neurorehabilitering:
Hvis der vurderes behov for specialiseret genoptræning på sygehusniveau, skal henvisning til den fælles visitationsenhed for neurologi vedlægges:
Søvnudredning, voksen
Henvisninger modtages inden for kategorierne: Hypersomni, parasomnier, narkolepsi, søvn relaterede bevægeforstyrrelser herunder RBD (Rem behavior disorder) og rastløse ben, insomni og døgnrytme forstyrrelser.
Formål
For at kunne visitere patienter med neurologiske sygdomme til det rette udrednings- og behandlingstilbud inden for en kort ventetid, er det vigtigt at indhold af henvisningen er relevant og fyldestgørende.
Indhold af henvisningen skal derfor:
- Understøtte relevant behandlingsniveau og behandlingssted
- Understøtte behov for undersøgelse og behandling
- Understøtte et hurtigt og veltilrettelagt patientforløb
Krav til henvisningen
Der modtages kun elektroniske henvisninger.
Person relevante data:
- Navn, adresse og cpr nr.
- Telefonnumre - stationær/gældende mobil nummer
- Hvis relevant - navn og kontaktoplysninger på pårørende og eventuel værge
- Behov for tolkebistand, herunder hvilket sprog for tolkning
- Relevante sociale forhold
Kliniske oplysninger:
- Relevant henvisningsdiagnose og bi-diagnoser
- Hvor det er relevant: højde og vægt – evt. BMI
- Kort og præcis anamnese/problemstilling med aktuelle sygehistorie, kroniske lidelser og objektive fund.
- Resultat af eventuelle foretagne undersøgelser:
- Svar på UL scanning eller anden billeddiagnostik.
- Scanningsbilleder udført på private sygehuse bedes medsendt henvisningen. - Patientens aktuelle medicinering - ajourført FMK
- Kendt allergi og intolerans
- Ved infektion med resistente bakterier eller kendt bærertilstand oplyses dette f.eks. MRSA
- Eventuelle handicap
- Relevant information givet til patient, eventuelle pårørende og/eller værge.
Patientens præferencer:
- Nærmeste sygehus – uanset aktuelle ventetider
- Korteste ventetid
- Frit sygehusvalg
Tydelig angivelse af henvisende læges:
- Navn, adresse, tilgængeligt telefonnummer for Visitationsenheden samt dato for henvisning.
OBS:
I henvisningsteksten skal som minimum beskrives oplysninger svarende til ovenstående kursiveringer.
Alle oplysninger skal være let tilgængelige.
Henvisninger med utilstrækkelige oplysninger, vil blive returneret til afsender med anmodning om supplerende oplysninger eller en ny henvisning. Dette naturligvis under hensyn til patientens tarv.
Elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden: 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale Telefon: 47328999 eller mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Kontaktoplysninger
Visitationsenheden for neurologi på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Neurologi:
Lokationsnummer/Edifact: 5790002276460
SKS: A8.V Anvendes primært med henblik på direkte korrespondance mellem Visitationsenheden og almen praksis.
Neurofysiologi:
Lokationsnummer/Edifact: 5790001358877
SKS: A8.F Anvendes primært med henblik på direkte korrespondance mellem Visitationsenheden og almen praksis.
Visitationsrelaterede spørgsmål kan rettes til: Telefon 47 32 28 00 Tidsrum: Kl. 9.00 – 12.00
Akutte visitationsspørgsmål rettes til neurologisk bagvagt, SUH på tlf. 47 32 28 17 – døgndækning.
Praksis kan sende en e-korrespondance til visitationsenheden.
Indhold leveret af:
4180 Sorø