Atrieflimren
Henvisningsvejledning for Atrieflimren ved Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus (Slagelse og Holbæk)
Henvisning af patienter med atrieflimren fra almen praksis:
Der ønskes altid oplysninger i henvisningen omkring symptomer og varighed af disse samt beskrivelse af EKG inklusive hjertefrekvens.
Patienter med sikker nyopstået atrieflimren (varighed < 48 timer):
Kan henvises til akut indlæggelse, hvis konvertering skønnes relevant. Der må ikke være usikkerhed med hensyn til hvornår atrieflimren er opstået. Hvis der er det så betragtes det som atrieflimren af ukendt varighed og skal behandles som nedenfor beskrevet.
Frekvensregulerende behandling:
Hvis hjertefrekvensen er for hurtig beder vi om opstart med frekvensnedsættende medicin.
Hvilke medikamenter der skal bruges, afhænger af, om man ved eller mistænker, at patienten kan have nedsat EF. eller om man forventer at EF er normal.
Hvis EF er nedsat, foreslås digitalisering og supplering med betablokker. Calciumantagonister er kontraindiceret til disse patienter.
Hvis EF er normal foreslås behandling med betablokker eller calciumantagonist (verapamil eller diltiazem). Disse stoffer reducerer både frekvensen ved aktivitet og i hvile. Digoxin derimod reducerer primært frekvensen i hvile og de fleste patienter er primært generet af den hurtigere frekvens ved aktivitet.
Hvis EF er ukendt må den kliniske vurdering afgøre om patienten har nedsat pumpefunktion.
Kommer patienten og klager over åndenød og har de ikke bemærket hjertebanken, kan de have haft deres atrieflimren i længere tid og de kan, som følge af hurtig ventrikelaktion, have udviklet nedsat pumpefunktion. Så disse patienter skal behandles som havende nedsat pumpefunktion, indtil der foreligger en ekkokardiografi.
Det samme gælder selvfølgelig patienter, som kan berette, at de i længere tid har haft hjertebanken og nu er blevet tiltagende forpustet.
Kommer en patient derimod og oplyser, at der har været hjertebanken i en uge, og har vedkommende ikke fejlet andre ting med hjertet, som har kunnet give anledning til nedsat pumpefunktion, vil betablokker eller calciumantagonister her være nærliggende behandling. Det tager mere end uger for en hurtig ventrikelaktion at udtrætte hjertet og give anledning til nedsat EF.
Laboratorie prøver:
Ved nyopdaget atrieflimren anbefales EKG, TSH, Hgb, Na, K, kreatinin og INR
Ekkokardiografi:
Alle patienter tilbydes ekkokardiografi. Det er en fordel at patienten er passende frekvensreguleret i forbindelse med ekkokardiografi.
DC-konvertering:
Yngre patienter samt patienter med symptomer trods optimal frekvensregulerende behandling tilbydes altid DC konvertering. Hvis patienten skal DC konverteres skal der opstartes AK-behandling. Der skal tages ugentlige INR værdier og værdierne skal ligge på 2 eller derover i 3 uger (nyligt nedsat fra 4 uger). Når dette er opfyldt, sendes værdierne til Kardiologisk ambulatorium med oplysning om at patienten er klar til DC-konvertering. Hvis en patient er passende frekvensreguleret og velbefindende på det, vil man ikke prognostisk set kunne vinde noget ved at foretage DC-konvertering. Og det vil ikke ændre på evt. indikation for AK-behandling.
Forslag til opstart af Ak-behandling:
Begynd med forventet "vedligeholdelsesdosis" Høj startdosis bruges ikke længere, start f.eks. med Marevan 2 tabletter pr. dag på dag 1 - 4.
Mål INR på dag 5 med dosisjustering på dag 5-7 i henhold til tabel nedenfor. Den kolonne, som afhænger af INR på dag 5, som patienten kommer i skal fortsat følges lodret når Marevan skal doseres efter INR på dag 8.
Eksempel: Patient med INR på 2,0 på dag 5 skal have 1,5 tabl marevan dagligt på dag 5-7. Hvis INR er 2,4 på dag 8 skal patienten fortsætte med 11 tabletter ugentligt fordelt over 7 dage.
Ældre, skrøbelig, leversyge, fejlernærede 1 tablet/dag i 4 dage.
Vejledning til indledning af AK-behandling
Tablet pr. dag - Dag 1-4
2
INR dag 5
<1,8
1,8 - 2,4
2,5 - 3,0
3,1 - 3,5
>3,5
Tablet pr. dag - Dag 5 - 7
2
1½
1
½
0
INR dag 8
Tabellen viser skønnet vedligeholdelsesdosis angives som tabletter pr. uge
<1,8
16
13
10
6
4
1,8 - 2,4
14
11
8
5
3
2,5 - 3,0
12
9
7
4
2
3,1 - 3,5
10
7
5
3
1
>3,5
8
6
4
2
0
Næste INR dag 7 - 15
Vedrørende AK-behandling til patienter med atrieflimren, der ikke planlægges DC-konverteret henvises til www.cardio.dk, Den nationale behandlingsvejledning (NBV).
Praksiskonsulent Susanne Rygner
31. januar 2011