Operation for katarakt – grå stær
Forløbsbeskrivelse - ICPC: F92
Der er i Region Sjælland indgået aftaler om operation for grå stær efter speciallægeoverenskomstens § 64.
Henvisning kan ske direkte til en af de øjenlæger, der er indgået aftale med.
- Øjenlægen foretager diagnostik og aftaler eventuel operation med patienten.
- Alternativt kan patienter, der ønskes udredt/behandlet for grå stær henvises til sygehusenes øjenafdelinger. Såfremt sygehusene ikke selv kan operere, sender de et brev til patienten med oplysning om andre muligheder. Regler om ventetidsgaranti gælder.
Oversigt over øjenlæger
Behandling for grå stær hos de praktiserende øjenlæger, der er tilsluttet aftalen, er at betragte som sygehusbehandling. Patienterne er derfor omfattet af sundhedslovens regler om befordring til vederlagsfri sygehusbehandling.
Befordringsregler
Find yderligere information om befordringsreglerne på Region Sjællands hjemmeside